Brev:
Problemer med putning - 2 år, 4 mdr.
Kære Helen
Jeg skriver igen til dig da vi gen har fået problemer med at få vores to-årige datter til at sove.
Indtil for nylig gik alting som smurt. Vi havde/har følgende ritual: natmad (bestod før af youghurt, nu af havregrød), læsning af bog, en flaske mælk (200 ml, med tud på), tandbørstning, isenglægning, evt. snak om dagen som er gået, hvad der skete og evt gentagelse af det hvis det har været en stor dag med nye begivenheder, et par godnatsange ... og så sov hun... Det plejede ikke at tage mere end 10-20 min inde på værelset efter natmaden var fortæret....og vi var faktisk lidt stolte af, hvor godt det gik...så kom lillebror.
Jeg ved ikke om det er det eller om det er hendes alder, men siden hans ankomst/siden hun blev 2 år, er det blevet en kamp at få hende til at sove. Det varer helt til 22.30, selv om vi begynder sengelægningen 19.30. Altså natmad 19.30 og så ligger hun inde i sengen kl 20.. indtil for nylig har vi været lidt mere "løse" i det og den kunne godt blive 20.30-20.45 før hun kom i seng, men det var intet problem.
Men da hun stadig har problemer med natteskræk af og til, har vi rykket putteritualet frem og lægger stor vægt på at det er 19.30 hver aften hun kommer i seng, da div sider etc anbefaler stramme putterutiner og mere søvn for småbørn plaget af natteskræk. Men for lige at holde os til problemerne med indsovningen (har læst en masse research om natteskræk, så det føler vi at vi har nogle retningslinier omkring), så er vi ved at få grå hår i hovedet.
Hun plejede at være så nem, men siden lillebrors ankomst er der både det ene og det andet vi skal servicere hende med under putningen, selvfølgelig vil hun have sutteflaske som ham (det gav jeg et par gange i starten for lige at imødekomme hende lidt og vise hende forståelse), nu er hun ok med flasken med tud igen, så vil hun ha ikke godnatsange i det uendelige, vi skal komme ind på skift og synge, snakke , massere og tage hende op og gå rundt/sidde med hende hele aftenen...
Nægter vi hende det, bliver hun dybt ulykkelig og græder og græder og græder...
Vi har læst dine råd til forældre med søskende jalousi og snakket om, at hun nok føler sig tilsidesat pga lillebrors ankomst og usikker på vores kærlighed, især min måske, da lillebror vejede 4,5 kg ved fødslen og kræver rigtig meget amning (han er 3 mdr nu), og vi har fokuseret på, at give hende ekstra meget af kærlige ord, nus og opmærksomhed den sidste måneds tid, men lige meget hjælper det.
Hun har selvfølgelig reageret på lillebrors ankomst, men vi synes hun er blevet god til at give ham plads og hun er glad for at ae ham og få ham til at smile. Hun kan stadig godt blive sur når han overtager "hendes" barnevogn eller når jeg ammer og hun gerne vil være med mig, men jeg synes vi er blevet gode til at snakke med hende om det og i tilfælde med f.eks amning at ...
... jeg kommer hen til hende, når amningen er færdig. Og det accepterer hun også som regel.
For mig at se, kæmper hun under putningen lige til det sidste med at holde sine øjne åbne, selv når hun næsten ikke kan mere, - hun vil bare ikke overgive sig til søvnen. Føler hun at hun ikke får tid nok med os? Er hun bange for at sove pga natteskræk (som hun jo ifølge videnskaben ikke kan huske)?
Hun bliver tit så træt at hun begynder at græde af træthed, men siger jeg at hun græder nu fordi hun er så træt bliver hun vred og siger "nej, nej" eller "Isabelle er ikke træt!".
Jeg har som regel i det daglige god succes med at hjælpe hende med at formulere hendes følelser og ønsker, og faktisk gør det et afslag på et ønske meget nemmere for os begge, at hun kan forstå at jeg hører det også selv om jeg siger nej.... Men om aftenen vil hun konsekvent ikke i seng eller sove...
Kan det være hendes udvikling? Hun er virkelig i gang med at lære at tale og er rigtig god. Hun lærer to sprog, da vi forældre har to sprog, og hun klarer sig imponerende godt. Måske er der så mange nye ord og ting hver dag, at hun ikke kan sove om aftenen?
Flere af vores venner råder os (igen) til "god nat og sov godt", men vi mener at det er det sidste hun har brug for lige nu med en ny lillebror som tger plads, så vil det forstærke hendes usikkerhed på os...
Lige nu prøver vi at det mest er den ene af os der er derinde, og holder putningen kørende, måske er det opkvikkende for hende at vi nogle gange skiftes til at komme ind. Det kan bare godt være svært, for da jeg ammer meget vil jeg gerne putte hende for at få lidt tid med hende, men hvis lillebror pludselig bliver sulten, kan det være svært at kombinere putning og amning...
Vi er meget trætte af den lange puttetid før hun endelig sover og det værste er, at det hurtig bliver en "ond cirkel" hvor hun bliver overtræt før hun sover, og dermed nemmere får natteskræk...
Har du et godt råd?
Med venlig hilsen og tak for en fantastisk brevkasse,
de trætte forældre...
PS:
Mht natteskræk, hvis du får forældre fremover med det, så er der en facebookgruppe med gode links og info som jeg fandt...Den hedder "Night terror..søvn terror..natterædsel".
Jeg brugte utroligt meget tid på nettet på info og på at forstå mere i dybden, hvad det var.
Vores egen børnelæge, bekræftede også at det var det, hun havde, og det kommer ca 4 gange pr uge for tiden...
Det er meget svært at se sit barn så ræd og man ingenting kan gøre...Men man kan f.eks vække det ca 60-90 min efter det sover (kun blid vækning, skift ble, vend det lidt rundt) for at afbryde det søvncyklus, vi har til tider held med hendes yndlings-dvd, bare 5-10 min til at få hende ud af "tranchen", så lægger hun sig ned og sover igen... Det kan godt anbefales at læse om /interagere med andre forældre i samme situation...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!