Brev:
Problemer med putning - 2 år, 4 mdr.
Kære Helen
Jeg skriver igen til dig da vi gen har fået problemer med at få vores to-årige datter til at sove.
Indtil for nylig gik alting som smurt. Vi havde/har følgende ritual: natmad (bestod før af youghurt, nu af havregrød), læsning af bog, en flaske mælk (200 ml, med tud på), tandbørstning, isenglægning, evt. snak om dagen som er gået, hvad der skete og evt gentagelse af det hvis det har været en stor dag med nye begivenheder, et par godnatsange ... og så sov hun... Det plejede ikke at tage mere end 10-20 min inde på værelset efter natmaden var fortæret....og vi var faktisk lidt stolte af, hvor godt det gik...så kom lillebror.
Jeg ved ikke om det er det eller om det er hendes alder, men siden hans ankomst/siden hun blev 2 år, er det blevet en kamp at få hende til at sove. Det varer helt til 22.30, selv om vi begynder sengelægningen 19.30. Altså natmad 19.30 og så ligger hun inde i sengen kl 20.. indtil for nylig har vi været lidt mere "løse" i det og den kunne godt blive 20.30-20.45 før hun kom i seng, men det var intet problem.
Men da hun stadig har problemer med natteskræk af og til, har vi rykket putteritualet frem og lægger stor vægt på at det er 19.30 hver aften hun kommer i seng, da div sider etc anbefaler stramme putterutiner og mere søvn for småbørn plaget af natteskræk. Men for lige at holde os til problemerne med indsovningen (har læst en masse research om natteskræk, så det føler vi at vi har nogle retningslinier omkring), så er vi ved at få grå hår i hovedet.
Hun plejede at være så nem, men siden lillebrors ankomst er der både det ene og det andet vi skal servicere hende med under putningen, selvfølgelig vil hun have sutteflaske som ham (det gav jeg et par gange i starten for lige at imødekomme hende lidt og vise hende forståelse), nu er hun ok med flasken med tud igen, så vil hun ha ikke godnatsange i det uendelige, vi skal komme ind på skift og synge, snakke , massere og tage hende op og gå rundt/sidde med hende hele aftenen...
Nægter vi hende det, bliver hun dybt ulykkelig og græder og græder og græder...
Vi har læst dine råd til forældre med søskende jalousi og snakket om, at hun nok føler sig tilsidesat pga lillebrors ankomst og usikker på vores kærlighed, især min måske, da lillebror vejede 4,5 kg ved fødslen og kræver rigtig meget amning (han er 3 mdr nu), og vi har fokuseret på, at give hende ekstra meget af kærlige ord, nus og opmærksomhed den sidste måneds tid, men lige meget hjælper det.
Hun har selvfølgelig reageret på lillebrors ankomst, men vi synes hun er blevet god til at give ham plads og hun er glad for at ae ham og få ham til at smile. Hun kan stadig godt blive sur når han overtager "hendes" barnevogn eller når jeg ammer og hun gerne vil være med mig, men jeg synes vi er blevet gode til at snakke med hende om det og i tilfælde med f.eks amning at ...
... jeg kommer hen til hende, når amningen er færdig. Og det accepterer hun også som regel.
For mig at se, kæmper hun under putningen lige til det sidste med at holde sine øjne åbne, selv når hun næsten ikke kan mere, - hun vil bare ikke overgive sig til søvnen. Føler hun at hun ikke får tid nok med os? Er hun bange for at sove pga natteskræk (som hun jo ifølge videnskaben ikke kan huske)?
Hun bliver tit så træt at hun begynder at græde af træthed, men siger jeg at hun græder nu fordi hun er så træt bliver hun vred og siger "nej, nej" eller "Isabelle er ikke træt!".
Jeg har som regel i det daglige god succes med at hjælpe hende med at formulere hendes følelser og ønsker, og faktisk gør det et afslag på et ønske meget nemmere for os begge, at hun kan forstå at jeg hører det også selv om jeg siger nej.... Men om aftenen vil hun konsekvent ikke i seng eller sove...
Kan det være hendes udvikling? Hun er virkelig i gang med at lære at tale og er rigtig god. Hun lærer to sprog, da vi forældre har to sprog, og hun klarer sig imponerende godt. Måske er der så mange nye ord og ting hver dag, at hun ikke kan sove om aftenen?
Flere af vores venner råder os (igen) til "god nat og sov godt", men vi mener at det er det sidste hun har brug for lige nu med en ny lillebror som tger plads, så vil det forstærke hendes usikkerhed på os...
Lige nu prøver vi at det mest er den ene af os der er derinde, og holder putningen kørende, måske er det opkvikkende for hende at vi nogle gange skiftes til at komme ind. Det kan bare godt være svært, for da jeg ammer meget vil jeg gerne putte hende for at få lidt tid med hende, men hvis lillebror pludselig bliver sulten, kan det være svært at kombinere putning og amning...
Vi er meget trætte af den lange puttetid før hun endelig sover og det værste er, at det hurtig bliver en "ond cirkel" hvor hun bliver overtræt før hun sover, og dermed nemmere får natteskræk...
Har du et godt råd?
Med venlig hilsen og tak for en fantastisk brevkasse,
de trætte forældre...
PS:
Mht natteskræk, hvis du får forældre fremover med det, så er der en facebookgruppe med gode links og info som jeg fandt...Den hedder "Night terror..søvn terror..natterædsel".
Jeg brugte utroligt meget tid på nettet på info og på at forstå mere i dybden, hvad det var.
Vores egen børnelæge, bekræftede også at det var det, hun havde, og det kommer ca 4 gange pr uge for tiden...
Det er meget svært at se sit barn så ræd og man ingenting kan gøre...Men man kan f.eks vække det ca 60-90 min efter det sover (kun blid vækning, skift ble, vend det lidt rundt) for at afbryde det søvncyklus, vi har til tider held med hendes yndlings-dvd, bare 5-10 min til at få hende ud af "tranchen", så lægger hun sig ned og sover igen... Det kan godt anbefales at læse om /interagere med andre forældre i samme situation...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.