Svar: Hvor længe kan vi lade man græde?

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og spørgsmål. Jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med jer og så må I overveje, hvad I kan bruge og hvad I ikke synes passer for jer :)

For det første er det vigtigt for mig at sige at mange børn netop i jeres drengs alder sover meget uroligt. De har rigtig svært ved at give slip på dagen og alle oplevelserne, de har rigtig svært ved at koble fra og finde ro. Derudover så drømmer de rigtig meget og kan vågne med skrig om natten, som havde de voldsomme mareridt.

Det handler om at børn i denne alder begynder at have mere farefornemmelse. Det betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

Derfor er det vigtigt at I giver jeres dreng den nærhed og ro som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når han skal sove og beroliger ham, når og hvis han vågner om natten.

Det er en rigtig god idé at I sætter jer med ham om aftenen, lader ham sidde lidt på skødet, få godnathistorie der, lige så stille få ham over i egen seng, læse videre på historien, synge lidt for ham, tale med ham og give jer god tid og prioriterer at lade ham mærke at I er der.

Og så skal I tale med ham om dagen, om alt hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Der må gerne være lidt dæmpet belysning og han skal have en bamse eller et andet sovedyr at sove med. Sengen skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.

For at lære ham at sove uden at I behøver være der og uden at I skal sove på en madras på gulvet, så vil det være en god idé at bruge det jeg kalder for "strygetøj-metoden", som du også har læst at jeg har anbefalet andre. MEN, det vigtige ved denne metode er netop, at barnet ikke ignoreres, men at I er der og også taler med ham, beroliger og betrygger. I skal netop stå på værelset eller lige uden for døren, så han kan se jer og så I kan tale med ham. "mor er lige her, skat, læg du dig ned" eller lignende, så han hører og ser dig. Og netop det at sige til ham "læg dig ned skat", så han selv begynder at gøre dette vil også give ham større lyst til at blive liggende. Hvorimod, hvis du hele tiden går hen og lægger ham, så rejser han sig igen og igen og det bliver en leg.

Det handler altså om at I putter ham og ...

---

---

... derefter, så stiller I jer i nærheden, så han kan se jer og høre jer og laver noget praktisk. Det kan være at ordne strygetøj eller lægge tøj sammen. Netop det at være i gang med noget praktisk og monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan I så verbalt betrygge ham ved at fortælle at I er der og holde fast i at han skal sove.

Når han kalder, så kigger I på ham og svarer "Moaar - ja skat, du skal sove nu, mor passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til ham om at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Og I betrygger og beroliger og lader ham mærke at I stadig er der, I gør ham tryg :)

Det vil være meget fint at arbejde på at han fremover skal falde i søvn i sin egen seng og at han som udgangspunkt også skal sove der om natten. MEN, han skal ikke græde ulykkeligt, han må ikke føle sig forladt og alene. børn der klynger sig til voksne for at kunne sove, er inde i en periode, hvor de har brug for den ekstra nærhed og det er vigtigt at give dem dette, for også at skabe trygge sovevaner senere hen.

En god overgang for jer, kunne være, at I putter ham i egen seng og hvis det så ikke er muligt at få ham til at sove videre i sin seng, når han vågner kl. 22, så tager I ham ind til jer, gør ham tryg og rolig og får ham til at sove videre. Når I så selv går i seng, så flytter I ham tilbage til hans egen seng igen. Det samme kan I gøre, hvis han vågner midt om natten. Det er fint at lade ham komme ind forbi jer, falde til ro og blive tryg og så flytte ham tilbage i egen seng, når pladsen hos jer bliver for trang.

---

---

Det har den fordel, at han begynder at forbinde det at sove med at falde i søvn i sin seng og også vågne i sin seng om morgenen og han vil sandsynligvis ikke kunne huske særlig meget om, at han har været inde omkring jer i løbet af natten. Det kan altså være medvirkende til at det også bliver lettere for jer at få ham videre i søvnen og få ham til at sove videre i sin seng om natten, når han vågner.

Med hensyn til hvornår man kan begynde at putte ham og gå ud af værelset, så synes jeg for det første at det er vigtigt at læse godnathistorie eller synge en sang og bruge bare 15 minutter på putning om aftenen. Det er langt bedre at sidde og holde i hånd og han så sover trygt i løbet af 10-15 minutter, fremfor at gå og han så græder sig i søvn.

Netop ved at bruge "stryge-tøj-metoden" så kan man opnå at gå frem og tilbage og at det ikke er nødvendigt at være der hele tiden. Efter lidt tid, så når I dertil, hvor du kan sige "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen", hvorefter du så går ud og finder lidt tøj der skal lægges på plads i hans skab. På den måde har du et andet formål med at gå frem og tilbage og sender nogle helt andre signaler, end hvis man siger "du skal sove nu!" og så går.

Jeg håber at I kan bruge dette videre, - og så vil jeg også anbefale jer at købe klippet fra min dvd "Sådan sover dit barn" med Smilla, der også skal lære at sove i sin seng. Et kapitel, som omhandler jeres problemstilling koster kun 35 kroner.

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---