Svar: Hvilken aldersforskel er god for søskende?

---

Kære Nadja

Førhen i tiden sagde man altid, at den bedste aldersforskel mellem søskende var 3 år.

Netop de første 3 år er vigtige for barnet. Fra at være lille, sårbart og have brug for sine forældre hundrede procent, udvikler barnet sig i løbet af de første tre år til at være større og kunne mange ting selv. Barnet udvikler sit selv, barnet begynder at forholde sig til hvem det selv er og hvordan det påvirker andre og i denne alder dannes den grundlæggende tilknytning til forældrene og barnet øver også sin selvstændighed.

Man sagde derfor, at et barn der havde fået lov til at gennemgå disse faser, som havde fået lov til at have sine forældre for sig selv i denne proces, naturligt ville have lettere ved at dele sine forældre med et nyt barn i familien og hvis der var mindst 3 år mellem søskende, så ville barnet psykisk være bedre rustet til at dele mor og far med en ny bror eller søster ...

I dag siger man at der ikke findes en perfekt aldersforskel mellem søskende og at der er fordele og ulemper ved alle aldre. Om det så er rigtigt, eller hænger sammen med at vi jo i dag får børn senere og senere og at det derfor er svært for mange at vente 3 år mellem hvert barn ... ja det er svært at sige, hvad der er årsag og virkning her.

Får man bør med under 2 års aldersforskel, så vil de ofte kunne lege sammen, deles om legetøj, have fælles venner og i det hele taget kunne hygge sig sammen. På mange punkter vil de være meget lige. Det kan så have den ulempe, at man ofte kommer til at sammenligne de to og derfor stille for mange krav til den yngste, som naturligt ikke vil kunne honorere samme krav, fordi barnet vil være på et helt andet udviklingstrin. Det kan her også spille ind hvorvidt det er en pige eller dreng der er yngst eller ældst. Hvis den ældste er en søn og den yngste en datter, så vil forskelligheden ofte ikke virke så stor, som hvis den ældste er en pige og den yngste en dreng ... (fordi piger generelt er lidt mere modne end drenge, også bliver tidligere skoleparate osv.)

Får man børn med 3-4 års mellemrum, så vil de i en kort periode kunne følges ad - f.eks. i en integreret institution. Derfor vil de stadig have en verden til ...

---

---

... fælles. Men forskellen mellem dem, især når den ældste starter i skole og den yngste stadig er i børnehave, vil være tydelig og de vil naturligt være på hvert deres niveau. Det betyder også at den ældste naturligt ofte gerne vil tage sig af den yngste, at den ældste er en den yngste ser op til og gerne vil lære af - og det betyder også at den ældste vil have en større forståelse for at man skal tage hensyn til den yngste, som jo er noget mindre.

Stadig vil de sagtens kunne lege sammen og have stor nytte af hinanden.

Hvis man får børn med 5 års mellemrum eller mere, så vil de stadig kunne have stor glæde af hinanden, men jo større aldersforskellen er, jo mere vil det virke som to "enebørn" man opdrager, fordi de udviklingsmæssigt er to helt forskellige steder i livet. Den ældste vil ofte tage sig meget af den lille og den yngste vil oprigtigt beundre den ældste. I takt med at børnene vokser op, vil den ældste naturligt kunne få mere og mere ansvar og vil f.eks. godt kunne passe den yngste. Det kan give den ældste ansvarsfølelse, at skulle tage sig af den yngste - modsat, kan det jo også gøre at den ældste føler sig presset til at tage sig af den yngste, hvis aldersforskellen er meget stor.

---

---

Jo større aldersforskel der er, jo mindre vil de kunne bruge hinanden som ligeværdige - men jo ældre børnene bliver, jo mere udligner aldersforskellen sig og de kan som voksne have meget stor glæde af hinanden.

Jeg synes man skal vælge at få barn nummer to, når man som forældre har lyst til det. Det er så utrolig vigtigt at lysten kommer indefra, kommer fra hjertet. Man skal brænde for at få et barn mere og gør man det, så betyder det ikke noget om der er 2, 4, eller 8 år imellem ens børn. For man skal ikke få børn for børnenes skyld, men for sin egen skyld ... Uanset, hvad man vælger og hvor mange år der er imellem, så vil der komme konflikter mellem søskende og der er ingen garanti for at de vil elske hinanden. Derfor er det vigtigt at det er forældrene der brænder for et barn mere, for kun hvis man gør det, vil man have overskud til at tackle de konflikter og konfrontationer der vil komme :)

Håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---