Svar: Tanker om det kommende barn

---

Kære Henriette

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)

Mange kvinder oplever at få en depression i graviditeten eller en reaktion i tiden efter fødslen. Undersøgelser viser at mellem 10-15% af gravide kvinder bliver depressive i graviditeten og at dette så fortsætter efter fødslen.

Årsagerne er mange og der findes ikke kun en årsag. Der er både psykologiske, biologiske og sociale ting der spiller ind og det er også sådan, at hvis man tidligere har haft en depression, så er risikoen for at man får det igen større.

Som du selv er inde på, så kan en depression påvirke barnet og dette både direkte og indirekte. Det kan være svært at knytte sig til sit barn, du har f.eks. været bange for at Julius skulle fejle noget alvorligt og har måske derfor været bange for at knytte dig til ham - af angsten for at miste ham. Andre har svært ved at knytte sig, fordi de ikke føler sig gode nok, de føler at barnet ville have det bedre med en anden mor eller lignende tanker og derfor er der tanker og handlinger som kan give eller være en hindring for tilknytningen til barnet.

MEN, når det er sagt, så er det vigtigste i forhold til dette at få hjælp, at få behandling og en meget vigtig ting er også at der er en nærværende forældre til stede, f.eks. far, som kan tage over og være der 100 pct. for barnet, når mor ikke magter det.

Det er essentielt for børns udvikling, at de har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet vil normalt have især to primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Men børn har også sekundære tilknytningspersoner, som de naturligt vil bruge, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i børnehaven osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er der. Barnet er altså knyttet til disse personer, men på en anden måde, end barnet vil være knyttet til sine forældre.

Julius lyder til at have mange voksne omkring sig, som har set ham og som anerkender ham og hans behov. Du har i en periode haft svært ved det, men du har fået hjælp til det og jeres tilknytning er rigtig fint og god idag - det er helt okay og du er nødt til at slippe din skyldfølelse og din uro her. Som du skriver, så føler du dig i balance og du glæder dig til atter at skulle være mor - det er rigtig dejligt, det er et godt udgangspunkt :)

Som jeg læser dit brev, så får du allerede professionel hjælp, du er i medicinsk behandling og du lyder til at være rigtig god til at lytte til dig selv. Du lyder til at have en rigtig fin fornemmelse for hvad du har brug for og hvornår du har det okay og hvornår du skal reagere.

Du spørger hvad du skal gøre i ...

---

---

... forhold til det kommenden barn og om jeg har nogle råd du kan bruge ... :)

Man ved at det har stor betydning for tilknytningen, at være sammen med sit barn de første timer og døgn efter fødslen. Man ved at hvis du oplever fødslen som en fiasko, så kan det være sværere at møde barnet bagefter. Derfor er det rigtig vigtigt at du og den lille ny baby får så god en start som muligt og det vil være helt relevant at du taler med din jordemoder om, hvordan I kan sikre, at alt gå så godt som muligt. Også i forhold til den fødselsoplevelse du måske har med dig fra sidste gang.

Det er generelt rigtig vigtigt at du taler om, hvordan du har det. Du skal tale med din mand, du skal også tale med din læge. Det er rigtig godt at du er åben, for kun derved kan du få den hjælp du evt. behøver og ofte er det at sætte ord på sine tanker netop en hjælp i sig selv.

Du skal sørge for at komme ud hver dag. Du skal søge for at gå lange ture, gerne allerede nu. Det er vigtigt med frisk luft og lys både før du føder og når du har født. Du må tage Julius med i skoven, på legepladsen eller andre steder, så I kommer ud.

Når den lille kommer skal du sørge for at komme ud og trille med barnevognen hver dag, det vil være rigtig godt at sørge for en rytme, hvor du f.eks. altid triller en middagslur.

Motion er også vigtigt og igen gælder at komme ud at gå. Men måske vil du også have glæde af at tage i svømmehallen - det kunne du overveje?

Du skal sørge for at spise sundt. Du styrker din krop gennem maden du indtager og hvis man går rundt og er ked af det, nedtrykt, så vil man nogle gange miste appetitten og andre gange begynde at trøstespise. Det er vigtigt at være opmærksom på spisevaner og sørge for at spise sundt :)

---

---

Du skal hvile dig. Det betyder ikke at du skal sove, men at du tillader dig selv at lægge dig ned og slappe af.

Du skal pleje dig selv, du skal finde tid til at gå i bad, få ordnet dit hår, dine fødder, måske købe lidt nyt tøj eller hvad der nu gør at du føler dig frisk og bedre tilpas :)

Du skal bruge din mand, dit netværk, din familie og dine venner. Du skal ikke være bange for at bede om hjælp til de praktiske ting, hvis de er svære at overskue.

Og så skal du også støtte din mand i at gøre ting som er vigtige for ham, ting som han har brug for. Hvis han har mulighed for at gøre ting, som han er glas for, så får han også ekstra overskud til at hjælpe dig, når du har brug for det:)

Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Du bliver en skøn mor", som jeg har skrevet sammen med en jordemoder. Hun har skrevet første del, som er forberedelse til fødslen og jeg har skrevet anden del, der er om den første tid som nybagt mor. Du kan være heldig at finde den i en boghandel, som måske har et eksemplar på hylden, eller du kan låne den på biblioteket - den er udsolgt fra forlaget :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og pas rigtig godt på dig selv, på din lille Julius, den lille i maven og din mand :)

Knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---