Annonce

Annonce

Brev:

5 måneder søvn og mad


21. februar 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

5 måneder søvn og mad

Hej Helen.

Min søn er snart 5 måneder her sidst på måneden og jeg er lidt i tvivl om hvad han har behov for af mad og om der er noget jeg kan gøre for at spare ham og mig for nogle opvågninger.

Han har altid spist ofte, der er i hvert fald sjældent gået 3-4 timer mellem måltiderne, døgnet rundt. Da han var 4 måneder begyndte vi på skemad i håb om han så sov lidt bedre om natten. Det er nogle nætter blevet bedre da han før vågnede minimum hver 2. time. Skriver lige sådan i grove træk hvordan dagsrytmen er med mad og søvn, måske ser du noget vi ikke ser…

Ca 6.30-7 står op
8-9 Ammes
9-11 Sover 1-1½ time
11-12 Grød med frugtmos og vand af kop
12-13 Ammes hvis jeg ikke synes han har spist så meget grød
13-15 Sover ca 1½-2 timer
Ca. 15 Ammes
17 Ammes hvis jeg ikke synes han har spist så meget
17-18 Sover 30-45 min.
18-18.30 Grøntsagsmos og vand af kop
19.30-20 Modermælkserstatning ca. 160 ml men han tager kun knap 100 ml. (han får flasken i stuen inden vi går op i seng)
20-20.30 Puttes han. Vi synger sang i vores seng og så bliver han lagt i egen seng og lyset dæmpes og han falder selv i søvn, får måske sut et par gange men ellers.

Nætterne er forskellige, men f.eks.:

22 vågner og skal nusses i søvn igen, nogle gange op og vugges. Tager alt mellem 2 min og halvanden time. Og måske vågner han flere korte gange i stedet for en lang..
23-24 Ammer jeg ham liggende og lægger ham tilbage hvis ikke vi falder i søvn hvilket jeg er blevet bedre til ikke at gøre.
Vågner ofte ved 2-tiden og samme mønster som der kl. 22.
3-4 Ammes han igen.

Ca. 3.30-5 er han ofte vågen igen. Og ret meget vågen. Alt mellem ½ og 2 timer før han sover. Forsøger at amme selvom det jo ikke er sult når han lige har spist der 3-4, men sidst på natten er jeg bare træt og vil ha den sidste mulige søvn. Men det virker sjældent. Så vi roder lidt rundt der med amning, sut, vuggen, puttes ind til mig.. Ja alle kneb gælder på denne tid. Nogle gange sover han igen ved 5-6 tiden hvis det var en af de gange han vågner tidligt, men hvis klokken er omkring 5 når vi ikke rigtig at sove mere for så vågner storesøster ca. 6.30 og så står vi op.

Har du ideer til mere ro på natten? Jeg kunne amme ham i søvn de gange han vågner, men havde så store problemer med min datter at hun kunne falde i søvn ved amning og vil så nødig gøre det til en dårlig vane. Men nogle nætter ammer jeg ham også så mange gange jeg ikke har tal på – de nætter hvor jeg simpelthen er for træt til at gøre noget andet og dem er der i perioder mange af, men nogle gange afviser han også brystet!

Jeg har fra han var meget ...


Annonce

... lille altid lagt en stofble ved hans ansigt og han bliver altid puttet med den, han bruger også sut, men vil ikke altid ha den. Jeg snakker aldrig til ham om natten, højst siger ssshh. Tænder heller aldrig lys eller skifter ham, kun hvis han har haft afføring, men det er meget længe siden han har haft det om natten. Han falder også selv i søvn i sengen om aftenen så det er jo ikke fordi han bliver forvirret over at vågne et andet sted end han faldt i søvn.

Synes selv jeg har været meget bevidst om ikke at skabe dårlige vaner fra start, men mine børn er åbenbart ikke født med et naturligt godt sove-hjerte og er nogle gange i tvivl om det nogensinde vil lykkes for os at sove ordentligt.

Vi er delt meget op i familien nu. Jeg sover med lillebror og min mand sover på en madras hos storesøster som det er lige nu af flere årsager. Han snorker så ekstremt at ingen af os får søvn hvis vi sover sammen, når jeg vågner så mange gange af ham den lille, så kan jeg nemlig ikke falde i søvn igen. Efter storesøster har haft en del opvågninger igen og været syg har det bare været nemmest at gøre det sådan, så han ikke skulle rende mere end højst nødvendigt, synes vi generelt er nok i søvnunderskud i forvejen. Skriver et særskilt brev om de ting vi kæmper med, med hende men tingene kæder sig jo lidt sammen så nævner hende her og omvendt.

Hvordan ser dagsrytmen ud for hans alder, sover han for meget om dagen til at kunne sove der sidst på natten? Vil lige tilføje at han ofte (nok lidt over halvdelen af gangene) vågner i barnevognen om dagen vågner efter de obligatoriske 45 min og skal lulles i søvn igen og det er forskelligt hvor nemt det går. Når jeg er selv med ham forsøger jeg han selv falder i søvn uden at trilles hvor jeg kun triller når han græder og stopper igen osv. Som du anbefaler i din bog. Når vi har storesøster hjemme triller jeg ham i søvn fordi det går hurtigere og så skal jeg ikke rende ud og ind i det her kolde vejr… Vil de typisk vokse fra det med at vågne når de skifter søvnfase?

Hvordan passer mad til hans alder? Har du ideer til hvordan han kunne tage mere af aftenflasken? Tænker den er for tæt efter aftens mos, men omvendt synes jeg ikke jeg vil give ham mad før aften lur da jeg tænker han er mere oplagt til at spise når han har sovet en når han er træt?

Han er en stor dreng. 4 kg og 55 cm ved fødslen og godt 4 mdr. var han 7730 og 71 cm.. Han er i øvrigt en meget meget glad dreng og nem. Men det søvn der driller mig og er hver dag så usikker på det mad om han nu er mæt. Har altid haft på fornemmelsen han spiser ofte men ikke så meget af gangen.

Kærlig hilsen D.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce