Brev:
Bange for fremmede
Kære Helen,
Jeg har en datter på nu 6 1/2 måned. Hun er en temperamentsfuld pige, men er i hverdagen altid glad og har let til både smil og grin. Vi hygger os rigtigt og det er en helt fantastisk alder:-)
Siden hun gik ind i sit 12 ugers tigerspring har hun dog været bange og meget tilbageholdende overfor alle andre end mor og far. Det betyder, at når vi får gæster eller er ude hos andre, så bliver hun som regel ked af det lige når vi ankommer. Helt naturligt så bliver hun også hurtigt centrum, da hun er første barnebarn i min familie.
Hun reagerer med gråd, og det virker som om at hun trives bedst hvis hun bare kan få lov til at være lidt i fred. Sidde for sig selv i en højstol og hygge med noget legetøj eller lign. Det er helt klart værst, når vi er ude. Når vi har været der noget tid eller gæsterne har været her noget tid, så går det som regel over og så trives hun helt fint.
Det gælder ikke alle mennesker. F.eks. så virker det som om, at de mennesker der i virkeligheden viser at de vil hende rigtig meget, at dem magter hun ikke. Dem der i stedet er lidt mere beherskede (selvom de vil hende lige så meget) kan hun bedre tackle. Det er som regel værst, når folk går hen og hilser på hende sådan ansigt til ansigt, og ser hende ind i øjnene.
Dog kan vi også sagtens opleve, at hun ikke bliver ked af det, og den eneste forskel jeg fornemmer er egentlig at hun ikke får så meget opmærksomhed - at folk ikke kommer helt tæt på. F.eks. så hvis hun sidder eller ligger i sin barnevogn og folk hilser på hende, så er det som regel ikke noget. Men barnevognen er selvfølgelig også hendes trygge ramme, når vi går tur i byen.
Vi (især jeg) forsøger altid at være helt afslappede og nyde det, og det synes jeg faktisk lykkedes godt, men det kan selvfølgelig også være noget i den stil hun reagerer på.
Det gælder både når hun sidder hos os, på et tæppe i højstol eller lignende. Det går helt galt hvis hun ligger ned, men ...
... der tager man jo også noget af kontrollen fra hende. Hun forsøger ikke sådan at "gemme sig i mors skørter", hvis hun er oppe hos os. Hun bliver bare ked af det. Vi forsøger altid at smile og ha en god stemning, og jeg fortæller hende som regel at vi bare hygger eller fester. Men alligevel kan man høre på hendes vejrtrækning at det ikke er rart og så bryder hun ud i gråd.
Jeg har fuldt ud accepteret at min datter har brug for det pusterum og jeg forsøger at skærme hende lidt i starten, men familien vil hende SÅ gerne. Det er ikke rigtig populært at vi starter hvert besøg med gråd eller at hun begynder at græde hvis folk kommer hen og hilser. Jeg vil jo også bare så gerne at hun skal nyde sine mostre og mormor, men især mormor er ikke populær og det er hende der vil min datter allermest.
Dette har også resulteret i, at vi endnu ikke har fået vores datter passet ude. Jeg vil egentlig gerne, men det er som om hun ikke føler den fornødne tryghed hos andre, og det accepterer jeg fuldt ud. Så må vi bare vente med det - intet problem i det. Dog så skal hun starte i vuggestue/dagpleje fra maj måned i år, og hvordan bliver hun nogensinde klar til det?
Jeg har meget svært ved at overskue at skulle aflevere hende, men har ikke rigtig mulighed for at tage mere orlov. Det gør ondt helt ind i hjertet at tænke på at man skal aflevere sin lille guldklump - især hvis hun er ked af det.
Min datter er iøvrigt som natur meget nysgerrig, og hun har fra hun var helt lille altid fulgt med i alt. Hun suger alt til sig og kan virke helt ukontaktbar f.eks. når vi er i svømmehallen eller til tumlegymnastik.
Hvorfor reagerer vores datter sådan? Er det noget der aftager (nu har vi ventet siden 12 ugers tigerspringet var overstået)? Skal jeg skærme hende mere og bede folk holde sig lidt på afstand? Hun skal vel også lære at håndtere det, men måske ikke lige nu?
Jeg glæder mig til at læse dine tanker om det.
Med Venlig Hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder