Brev:
Bange for fremmede
Kære Helen,
Jeg har en datter på nu 6 1/2 måned. Hun er en temperamentsfuld pige, men er i hverdagen altid glad og har let til både smil og grin. Vi hygger os rigtigt og det er en helt fantastisk alder:-)
Siden hun gik ind i sit 12 ugers tigerspring har hun dog været bange og meget tilbageholdende overfor alle andre end mor og far. Det betyder, at når vi får gæster eller er ude hos andre, så bliver hun som regel ked af det lige når vi ankommer. Helt naturligt så bliver hun også hurtigt centrum, da hun er første barnebarn i min familie.
Hun reagerer med gråd, og det virker som om at hun trives bedst hvis hun bare kan få lov til at være lidt i fred. Sidde for sig selv i en højstol og hygge med noget legetøj eller lign. Det er helt klart værst, når vi er ude. Når vi har været der noget tid eller gæsterne har været her noget tid, så går det som regel over og så trives hun helt fint.
Det gælder ikke alle mennesker. F.eks. så virker det som om, at de mennesker der i virkeligheden viser at de vil hende rigtig meget, at dem magter hun ikke. Dem der i stedet er lidt mere beherskede (selvom de vil hende lige så meget) kan hun bedre tackle. Det er som regel værst, når folk går hen og hilser på hende sådan ansigt til ansigt, og ser hende ind i øjnene.
Dog kan vi også sagtens opleve, at hun ikke bliver ked af det, og den eneste forskel jeg fornemmer er egentlig at hun ikke får så meget opmærksomhed - at folk ikke kommer helt tæt på. F.eks. så hvis hun sidder eller ligger i sin barnevogn og folk hilser på hende, så er det som regel ikke noget. Men barnevognen er selvfølgelig også hendes trygge ramme, når vi går tur i byen.
Vi (især jeg) forsøger altid at være helt afslappede og nyde det, og det synes jeg faktisk lykkedes godt, men det kan selvfølgelig også være noget i den stil hun reagerer på.
Det gælder både når hun sidder hos os, på et tæppe i højstol eller lignende. Det går helt galt hvis hun ligger ned, men ...
... der tager man jo også noget af kontrollen fra hende. Hun forsøger ikke sådan at "gemme sig i mors skørter", hvis hun er oppe hos os. Hun bliver bare ked af det. Vi forsøger altid at smile og ha en god stemning, og jeg fortæller hende som regel at vi bare hygger eller fester. Men alligevel kan man høre på hendes vejrtrækning at det ikke er rart og så bryder hun ud i gråd.
Jeg har fuldt ud accepteret at min datter har brug for det pusterum og jeg forsøger at skærme hende lidt i starten, men familien vil hende SÅ gerne. Det er ikke rigtig populært at vi starter hvert besøg med gråd eller at hun begynder at græde hvis folk kommer hen og hilser. Jeg vil jo også bare så gerne at hun skal nyde sine mostre og mormor, men især mormor er ikke populær og det er hende der vil min datter allermest.
Dette har også resulteret i, at vi endnu ikke har fået vores datter passet ude. Jeg vil egentlig gerne, men det er som om hun ikke føler den fornødne tryghed hos andre, og det accepterer jeg fuldt ud. Så må vi bare vente med det - intet problem i det. Dog så skal hun starte i vuggestue/dagpleje fra maj måned i år, og hvordan bliver hun nogensinde klar til det?
Jeg har meget svært ved at overskue at skulle aflevere hende, men har ikke rigtig mulighed for at tage mere orlov. Det gør ondt helt ind i hjertet at tænke på at man skal aflevere sin lille guldklump - især hvis hun er ked af det.
Min datter er iøvrigt som natur meget nysgerrig, og hun har fra hun var helt lille altid fulgt med i alt. Hun suger alt til sig og kan virke helt ukontaktbar f.eks. når vi er i svømmehallen eller til tumlegymnastik.
Hvorfor reagerer vores datter sådan? Er det noget der aftager (nu har vi ventet siden 12 ugers tigerspringet var overstået)? Skal jeg skærme hende mere og bede folk holde sig lidt på afstand? Hun skal vel også lære at håndtere det, men måske ikke lige nu?
Jeg glæder mig til at læse dine tanker om det.
Med Venlig Hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.