Brev:

Søskendekærlighed

Kære Helen.

Lige et enkelt spørgsmål ang. konflikter melllem brødre. Dem er der masser af for tiden, men der er specielt en situation som jeg er virkelig i tvivl om hvordan jeg tackler. Og det er når storebror uprovokeret (set med mine øjne) gør "onde" ting ved sin lillebror når vi ikke ser det.

Et eksempel fra i morges:

Storebror (3 år) er lige stået op. Han sidder og hygger sig i sofaen med sin dyne og ser lidt tegnefilm. Lillebror (14 mdr) kravler op og sætter sig i sofaen i den anden ende og sidder også bare og ser fjernsyn. Jeg er lige på badeværelset og pludselig begynder lillebror at græde hjerteskærende. Da jeg kommer ind i stuen er storebror uskylden selv, og lillebror er jo ikke i stand til at sige hvad der er sket, men han begynder ikke bare at græde på den måde uden grund.

Jeg har stor mistanke om at storebror har gjort et eller andet, og spørger ham mens jeg trøster lillebror, men han bedyrer sin uskyld. Et par timer senere opdager jeg et tydeligt rødt bidemærke på lillebrors arm, så tror da f... at han græd og min mistanke var rigtig. Det var storebror der havde en finger med i spillet.

Hvordan skal man reagere her altså i selve situationen når lillebror bare græder og jeg ved at det er pga. at storebror har været på spil, men jeg har ikke set hvad der er sket?

Det kunne også have været i en legesituation eller på andre tidspunkter hvor jeg ikke lige er til stede. Idag tror jeg at grunden til at storebror gjorde det er fordi lillebror er syg og derfor kræver og får lidt ekstra opmærksomhed og det er jo rigtig svært at forstå når man kun er tre år. Men det kunne som sagt også sagtens være sket i andre sammenhænge.

Jeg vil ikke sige at det er noget der sker tit. Det er sådan lidt i perioder. Jeg har også oplevet at storebror efterfølgende kan finde på at sige "Det var mig der gjorde noget ved ham, mens han kigger mig direkte og trodsigt i øjnene". Også her er jeg i tvivl om hvordan jeg skal reagere.

Dels er det jo bare ikke i orden at han gør sådan ved sin lillebror, men samtidig synes jeg heller ikke han skal have en masse opmærksomhed på det, så ...

... nogle gange har jeg ignoreret ham, selvom jeg virkelig synes det er provokerende. Han gør det jo helt sikkert for at få en eller anden form for reaktion eller opmærksomhed fra os. Andre gange siger jeg at det synes jeg bare ikke er i orden, og så lader jeg den ligge der uden en masse forklaringer om hvorfor man skal være sød ved hinanden osv. Men jeg synes ikke rigtig der er nogle af de to muligheder der er helt vildt gode. Ved at ignorere er jeg bange for at jeg signalerer at det er ok eksempelvis at bide og det er bestemt ikke min hensigt, men hvis jeg skælder ud får han en masse opmærksomhed og det synes jeg heller ikke han skal have.

På andre tidspunkter kan han sagtens sidde og føre en rimelig fornuftig samtale om at man skal være god ved hinanden osv. Han går i børnehave og kan fx selv starte en samtale om at den eller den blev ked af det fordi der var en der slog, og det må man jo ikke osv.

Jeg synes vi er gode til at dele sol og vind lige og storebror får masser af opmærksomhed, men jeg kan da godt savne at kunne forklare ham at lige nu er lillebror syg, det er derfor han er lidt ekstra ked af det og har brug for at sidde mere på skød, men på torsdag har vi to en fridag sammen hvor vi bare skal hygge os. Hvornår begynder børn at kunne forstå det?

Kan godt se at det selvfølgelig også er drøn irriterende at have en lillebror der uanset hvad man laver, vil være med, kommer til at ødelægge det man var i gang med osv og at det kan give nogle frustrationer, men jeg vil jo gerne lære ham andre alternativer end at bide, slå, hive i hår. Og i de situationer hvor lillebror rent faktisk gør et eller andet der irriterer ham kan jeg jo et eller andet sted forstå hans reaktion, har bare rigtig svært ved at forstå det når lillebror bare passer sig selv og intet gør for at irritere.

Som sagt er det heller ikke et kæmpestort problem, men nu har jeg oplevet det nogle gange og har hver gang følt mig lidt på herrens mark i forhold til hvordan jeg skal reagere og har jo før fået nogle brugbare svar fra dig, så håber også du kan give mig nogle redskaber her :-)

Venlig hilsen
Mor til to kamphaner

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. august 2025 | Renlighed | 3 år

Toilettræning - men ingen afføring

Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...

Læs hele brevet og Helens svar

1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

En umulig ulvetime

Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...

Læs hele brevet og Helens svar

22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar

17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Søskendekonflikter

Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...

Læs hele brevet og Helens svar

5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Suttestop - 3 år, 3 mdr.

Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: