Svar: Vågner mange gange hver eneste nat
Kære Prinsessens mor
Jeres datter er så gammel nu, at det skal være slut med flaske og det kan sagtens tænkes, at problemet hos jer netop hænger sammen med behov for flasken i munden. Som jeg læser dit brev, så falder jeres datter i søvn med sin flaske om aftenen ...
Hvis jeres datter er afhængig af flasken for at kunne sove, så har hun det jeg kalder for et søvnassociationsproblem.
Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for os voksne ofte at læse i en bog, lytte til afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Hvis jeres datter er afhængig af flasken, så betyder det at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder hende flasken flere gange om natten - og så er det i princippet lige meget om det er mælk eller vand der er i. Afhængigheden er der stadig ...
Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på ...
... puden osv. Det er helt naturligt og jeres datter vil således også have mange små opvågninger natten igennem. Det er her vigtigt at jeres datter er i stand til at komme videre i søvnen uden at blive taget op og vugget og uden at få flaske. Altså stille og roligt uden at behøve hjælp fra dig/jer.
Da hun er så gammel som hun er, behøver hun ikke længere flaske. Hun kan fint indtage sit behov for mad og væske af en kop i løbet af dagen. Hu må meget gerne suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet og kan få lidt mælk af en kop, men det er vigtigt at hun nu lærer at sove uden at få flaske.
Det vil være meget passende at indføre et putteritual nu, som starter med et bad, nattøj, en godnatgrød, få mælk, få børstet tænder og så blive puttet i sin seng. I er ved siden af hende, hun ligger i sin seng og I sidder hos hende, synger en sang, læser en godnathistorie og så vil det være meget fint at introducere en puttebamse nu, som på sigt kan blive en erstatning for jer. Det vil også gøre det lettere for hende at finde roen om natten, uden at hun behøver komme over i jeres favn, at hun har en bamse at sove med.
Det er netop ofte i 12-18 måneders alderen at børn begynder at tage en puttebamse til sig, så prøv at lade en sådan indgå som en fast del af hendes putteritual. Fordelen ved en bamse er jo, at det er hende selv der styrer behovet for den, ligesom den kan være der for hende, når I ikke er der - også når hun skal sove i vuggestuen om dagen ...
Så et nyt putteritual er nødvendigt med den alder hun har og det er vigtigt at hun lærer at falde i søvn og komme videre i sin søvn uden at I skal hjælpe med andet end et "shh-shhh" og måske lige hjælpe dynen på en gang eller to ...
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











