Brev:
Vi er på hele tiden
Kære Helen,
Jeg har et spørgsmål, som er lidt af en 'klassiker' - men jeg har ikke helt kunne finde præcis den problemstilling i arkivet af spørgsmål, så nu prøver jeg selv at spørge.
Du har jo tidligere givet et par brugbare svar om vores dejlige søn, som lige nu gennemlever 'selvstændighedsalderen' - og dertil er en ret temperamentsfuld dreng. Vi har netop fået lidt feedback fra hans vuggestue, hvor han har gået i tre måneder. Vi var nødt til at skifte vuggestue, da vi skulle flytte, hvilket desværre faldt sammen med lillebrors fødsel. Så det har givetvis været en lidt hård periode for vores dreng.
De siger, at han trives, at han er meget (MEGET) snakkende (men siger heldigvis også, at de synes, det er hyggeligt :) med et godt sprog, at han er temperamentsfuld, og at han er en dreng, der er meget tydelig; både ift hvad han vil og ikke vil og ift. humør. Han bliver vældig begejstret, når han er glad. Men har også nogle voldsomme vredesudbrud, hvor han skriger og også kommer til at slå, hvis han fx ikke må få flere rosiner, låne den bil, Sofus leger med osv.
Disse udbrud oplever vi også herhjemme og har haft en god samtale med pædagogerne om, hvordan vi tackler det - ved at tage ham op på skødet, give ham nærkontakt osv. Alt i alt er vi blevet bestyrket i, at vores søn er en velfungerende dreng, som trives - men også at han til tider 'fylder' lidt for meget og skal lære at tackle et nej og give plads til andre.
Nu til mit spørgsmål, for herhjemme har vi hver dag lidt problemer med at få lidt ro til at tale sammen over aftensmaden eller sidde et øjeblik i sofaen. Vi er på hele tiden. Vores søn taler ganske enkelt uafbrudt og er desuden ikke særlig god til at lege selv. En normal dag:
Jeg henter ham klokken 15, da jeg er på barsel med den lille. Vi går hjem, og jeg sidder normalt på ...
... gulvet og 'leger med'. Hvis den lille er vågen, ligger han på maven og kigger med. Klokken 17 går jeg så småt i gang med madlavning og sætter normalt en dvd på, og så kigger min dreng på det, til far kommer hjem ved 17.30-tiden. Vi spiser klokken 18. Her er han normalt færdig med at spise før os og får så lov til at løbe ned og lege. Men det kan han simpelthen ikke finde ud af, selvom vi foreslår ham at 'lave en kop kaffe til mor på dit komfur' og lignende. Han laver måske kaffen lynhurtigt, men spørger derefter mindst 100 gange om 'vi ikke er færdig med at spise nu? og om vi "ikke kommer med ned og leger". Vi prøver at bevare fatningen og tålmodigen, men det er lidt svært... Hvor hårde/afvisende må vi være her? Vi ønsker blot ti minutter til at spise færdigt/tale sammen.
Når vi er færdige med at spise, sætter en af os typisk ned på gulvet for at lege med ham - og efter en halv times tid opfordrer vi ham så til at lege lidt selv. Vi har virkelig forsøgt med det gode: Vi har indrettet et legehjørne i stuen, vi giver ham input, mens han leger osv.. Men det lykkes sjældent.
Det skal siges, at han jo er vores første barn, og at vi synes, han er ganske fantastisk :) Derfor har vi nok også været lidt for gode til at stå til rådighed. Og vi har for længst nået et punkt, hvor vi er lidt slidte. Vi trænger til at kunne veksle to ord med hinanden, sludre med lillebror og bare læne os en lille smule tilbage i sofaen. Desuden - og vigtigere - vil vi jo rigtig gerne lære ham at give lidt plads til andre, fordi det i sidste ende gør livet sjovere og nemmere. Men det kræver jo også, at man kan skrue lidt ned for sig selv en gang imellem.
Så Helen: Har du nogle tanker om vores situation, og hvordan vi kan komme videre? og hvad der er rimeligt at forvente ift at lege selv med hans alder?
Venlig hilsen,
Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.