Brev:
Vi er på hele tiden
Kære Helen,
Jeg har et spørgsmål, som er lidt af en 'klassiker' - men jeg har ikke helt kunne finde præcis den problemstilling i arkivet af spørgsmål, så nu prøver jeg selv at spørge.
Du har jo tidligere givet et par brugbare svar om vores dejlige søn, som lige nu gennemlever 'selvstændighedsalderen' - og dertil er en ret temperamentsfuld dreng. Vi har netop fået lidt feedback fra hans vuggestue, hvor han har gået i tre måneder. Vi var nødt til at skifte vuggestue, da vi skulle flytte, hvilket desværre faldt sammen med lillebrors fødsel. Så det har givetvis været en lidt hård periode for vores dreng.
De siger, at han trives, at han er meget (MEGET) snakkende (men siger heldigvis også, at de synes, det er hyggeligt :) med et godt sprog, at han er temperamentsfuld, og at han er en dreng, der er meget tydelig; både ift hvad han vil og ikke vil og ift. humør. Han bliver vældig begejstret, når han er glad. Men har også nogle voldsomme vredesudbrud, hvor han skriger og også kommer til at slå, hvis han fx ikke må få flere rosiner, låne den bil, Sofus leger med osv.
Disse udbrud oplever vi også herhjemme og har haft en god samtale med pædagogerne om, hvordan vi tackler det - ved at tage ham op på skødet, give ham nærkontakt osv. Alt i alt er vi blevet bestyrket i, at vores søn er en velfungerende dreng, som trives - men også at han til tider 'fylder' lidt for meget og skal lære at tackle et nej og give plads til andre.
Nu til mit spørgsmål, for herhjemme har vi hver dag lidt problemer med at få lidt ro til at tale sammen over aftensmaden eller sidde et øjeblik i sofaen. Vi er på hele tiden. Vores søn taler ganske enkelt uafbrudt og er desuden ikke særlig god til at lege selv. En normal dag:
Jeg henter ham klokken 15, da jeg er på barsel med den lille. Vi går hjem, og jeg sidder normalt på ...
... gulvet og 'leger med'. Hvis den lille er vågen, ligger han på maven og kigger med. Klokken 17 går jeg så småt i gang med madlavning og sætter normalt en dvd på, og så kigger min dreng på det, til far kommer hjem ved 17.30-tiden. Vi spiser klokken 18. Her er han normalt færdig med at spise før os og får så lov til at løbe ned og lege. Men det kan han simpelthen ikke finde ud af, selvom vi foreslår ham at 'lave en kop kaffe til mor på dit komfur' og lignende. Han laver måske kaffen lynhurtigt, men spørger derefter mindst 100 gange om 'vi ikke er færdig med at spise nu? og om vi "ikke kommer med ned og leger". Vi prøver at bevare fatningen og tålmodigen, men det er lidt svært... Hvor hårde/afvisende må vi være her? Vi ønsker blot ti minutter til at spise færdigt/tale sammen.
Når vi er færdige med at spise, sætter en af os typisk ned på gulvet for at lege med ham - og efter en halv times tid opfordrer vi ham så til at lege lidt selv. Vi har virkelig forsøgt med det gode: Vi har indrettet et legehjørne i stuen, vi giver ham input, mens han leger osv.. Men det lykkes sjældent.
Det skal siges, at han jo er vores første barn, og at vi synes, han er ganske fantastisk :) Derfor har vi nok også været lidt for gode til at stå til rådighed. Og vi har for længst nået et punkt, hvor vi er lidt slidte. Vi trænger til at kunne veksle to ord med hinanden, sludre med lillebror og bare læne os en lille smule tilbage i sofaen. Desuden - og vigtigere - vil vi jo rigtig gerne lære ham at give lidt plads til andre, fordi det i sidste ende gør livet sjovere og nemmere. Men det kræver jo også, at man kan skrue lidt ned for sig selv en gang imellem.
Så Helen: Har du nogle tanker om vores situation, og hvordan vi kan komme videre? og hvad der er rimeligt at forvente ift at lege selv med hans alder?
Venlig hilsen,
Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder