Brev:
Vi er på hele tiden
Kære Helen,
Jeg har et spørgsmål, som er lidt af en 'klassiker' - men jeg har ikke helt kunne finde præcis den problemstilling i arkivet af spørgsmål, så nu prøver jeg selv at spørge.
Du har jo tidligere givet et par brugbare svar om vores dejlige søn, som lige nu gennemlever 'selvstændighedsalderen' - og dertil er en ret temperamentsfuld dreng. Vi har netop fået lidt feedback fra hans vuggestue, hvor han har gået i tre måneder. Vi var nødt til at skifte vuggestue, da vi skulle flytte, hvilket desværre faldt sammen med lillebrors fødsel. Så det har givetvis været en lidt hård periode for vores dreng.
De siger, at han trives, at han er meget (MEGET) snakkende (men siger heldigvis også, at de synes, det er hyggeligt :) med et godt sprog, at han er temperamentsfuld, og at han er en dreng, der er meget tydelig; både ift hvad han vil og ikke vil og ift. humør. Han bliver vældig begejstret, når han er glad. Men har også nogle voldsomme vredesudbrud, hvor han skriger og også kommer til at slå, hvis han fx ikke må få flere rosiner, låne den bil, Sofus leger med osv.
Disse udbrud oplever vi også herhjemme og har haft en god samtale med pædagogerne om, hvordan vi tackler det - ved at tage ham op på skødet, give ham nærkontakt osv. Alt i alt er vi blevet bestyrket i, at vores søn er en velfungerende dreng, som trives - men også at han til tider 'fylder' lidt for meget og skal lære at tackle et nej og give plads til andre.
Nu til mit spørgsmål, for herhjemme har vi hver dag lidt problemer med at få lidt ro til at tale sammen over aftensmaden eller sidde et øjeblik i sofaen. Vi er på hele tiden. Vores søn taler ganske enkelt uafbrudt og er desuden ikke særlig god til at lege selv. En normal dag:
Jeg henter ham klokken 15, da jeg er på barsel med den lille. Vi går hjem, og jeg sidder normalt på ...
... gulvet og 'leger med'. Hvis den lille er vågen, ligger han på maven og kigger med. Klokken 17 går jeg så småt i gang med madlavning og sætter normalt en dvd på, og så kigger min dreng på det, til far kommer hjem ved 17.30-tiden. Vi spiser klokken 18. Her er han normalt færdig med at spise før os og får så lov til at løbe ned og lege. Men det kan han simpelthen ikke finde ud af, selvom vi foreslår ham at 'lave en kop kaffe til mor på dit komfur' og lignende. Han laver måske kaffen lynhurtigt, men spørger derefter mindst 100 gange om 'vi ikke er færdig med at spise nu? og om vi "ikke kommer med ned og leger". Vi prøver at bevare fatningen og tålmodigen, men det er lidt svært... Hvor hårde/afvisende må vi være her? Vi ønsker blot ti minutter til at spise færdigt/tale sammen.
Når vi er færdige med at spise, sætter en af os typisk ned på gulvet for at lege med ham - og efter en halv times tid opfordrer vi ham så til at lege lidt selv. Vi har virkelig forsøgt med det gode: Vi har indrettet et legehjørne i stuen, vi giver ham input, mens han leger osv.. Men det lykkes sjældent.
Det skal siges, at han jo er vores første barn, og at vi synes, han er ganske fantastisk :) Derfor har vi nok også været lidt for gode til at stå til rådighed. Og vi har for længst nået et punkt, hvor vi er lidt slidte. Vi trænger til at kunne veksle to ord med hinanden, sludre med lillebror og bare læne os en lille smule tilbage i sofaen. Desuden - og vigtigere - vil vi jo rigtig gerne lære ham at give lidt plads til andre, fordi det i sidste ende gør livet sjovere og nemmere. Men det kræver jo også, at man kan skrue lidt ned for sig selv en gang imellem.
Så Helen: Har du nogle tanker om vores situation, og hvordan vi kan komme videre? og hvad der er rimeligt at forvente ift at lege selv med hans alder?
Venlig hilsen,
Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.