Svar: Allergi
Kære Mikkels mor
Dejligt at høre at du kunne bruge mit tidligere svar :)
Det er korrekt at spædbørn, hvis forældre har/har haft sikker allergisk sygdom (astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi) evt. kombineret med forhøjet navlesnors IgE, har en øget risiko for at udvikle allergi. Man taler om dobbelt forældredisponering, hvis begge forældre har behandlingskrævende allergi eller enkelt disponering, hvis en af forældrene har behandlingskrævende allergi.
Det er rigtig godt at du er opmærksom på rengøring og indeklima, især når du selv har/har haft allergi overfor støv. Det kan godt tænkes at din dreng arver din allergi - men det kan også godt være at han arver det at være allergisk, men vil være allergisk overfor andre ting end du er ... Børn i familier med allergi arver nemlig en tilbøjelighed til at udvikle allergi, men altså ikke nødvendigvis samme allergi.
For at forebygge at din dreng udvikler allergi, når han er disponeret, så anbefales:
- Undgå udsættelse for tobaksrøg.
- Ammes de første fire måneder og hvis dette ikke er muligt eller tilstrækkeligt gives højt hydrolyseret modermælkserstatning i de første 4 måneder.
- Overgangskost introduceres tidligst, når barnet er 4 måneder og når barnet er parat. Når overgangskosten introduceres, er der ikke dokumentation for effekt af at undlade visse fødevarer(som mælk, æg, fisk, citrusfrugter m.m.).
- Glutenholdige fødevarer undgås indtil 6 måneders alderen, for at forebygge cøliaki.
- Tidligere har man anbefalet at børn skulle undgå daglig kontakt med pelsdyr de første år - men disse anbefalinger er under ændring.
- Tidligere har man anbefalet at for at forebygge støvallergi skulle barnet have en ny madras samt ren, vaskbar dyne og pude. Nyere forskning underbygger ikke helt dette og der kan også ske ændringer i anbefalingerne her.
Med hensyn til allergitest og diagnose, så vil mange læger ikke teste børn før 2 års alderen. Det er dog muligt at gøre det før og skønnes det nødvendigt, vil I skulle tale med lægen om det og ...
... diagnosen stilles også i samarbejde med læge og/eller børneafdeling. Man tester ved at lave priktest eller ved at tage blodprøver. Og er der tale om mistanke om fødevareallergi så vil man sammenholder man sygehistorien med en diætperiode og en provokation. Under diæten skal barnet undgå de mistænkte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Ved provokationen skal barnet igen spise dem.
For at vide om barnet har allergi, om der er noget barnet ikke kan tåle er man et eller andet sted nødt til at udsætte barnet for det pågældende. Hvis barnet aldrig har fået f.eks. æg, så ved man jo ikke om barnet tåler eller ikke tåler æg og derfor skal børn som er i risiko for at udvikle allergi i princippet tilbydes en hverdag, mad osv. som alle andre børn, der ikke er i samme risiko. Får man så en reaktion, så må man handle ud fra dette, men det anbefales ikke at sætte barnet på speciel diæt under mistanke om allergi, hvis det aldrig er blevet bekræftet. Man risikerer at fejlernære sit barn, hvis man fjerner for mange fødevarer, fordi man er bange for at barnet ikke tåler dem.
Hvorvidt din dreng har luftvejsproblemer eller ej, - også her må I se tiden an. Det er helt normalt at din dreng nyser og hoster lidt, det er hans naturlige måde at rense sine luftveje på og det handler sandsynligvis ikke om allergi. Børn der har allergi i luftvejene, vil ofte have løbenæse med helt klar vandig snot og næsen vil klø. De vil også have røde, hævede og irriterede øjne. Har de symptomer fra lungerne vil de have astma-symptomer med hoste, piben og hvæsen, trykken for brystet og åndenød.
Det lyder for mig som om at I gør rigtig mange gode ting allerede for at forebygge og som du beskriver Mikkel lige nu, så lyder det som om at I skal se tiden an. Han kan godt blive testet for allergi, men jo yngre han er, jo mindre vil I kunne regne med resultatet, simpelthen fordi han også skal udsættes for forskellige ting, for at man kan måle på hvorvidt han kan tåle det.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham:)
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor


