Annonce

Annonce

Svar: Utryg ved at sove i egen seng


16. december 2010

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christina

Der kan være flere ting som spiller ind på jeres drengs pludselige vægring mod at skulle sove i sin seng og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig :)

Hvis jeres dreng har oplevet at få lov til at græde i sin seng, hvis han er vågnet og har grædt eller har grædt voldsomt når han er blevet lagt og I ikke har responderet på dette eller været tilstrækkeligt hurtige til at komme, så kan dette naturligvis lagre sig i ham og gøre at han føler sengen som et ubehageligt sted at være.

Det kan også spille ind, at han har været syg. Han har haft ondt, når han har sovet, han har måske kastet op og derfor fået ubehagelige oplevelser i sin seng, som han derfor nu protesterer over.

Men derudover tænker jeg også at alder og udvikling spiller ind og at der er naturlig stor sammenhæng mellem hans vægring mod at sove og det at I er adskilt om dagen, at han nu er begyndt i vuggestue.

Han er stadig så gammel at han ikke forstår hvor du er, når han ikke kan se dig. Når du går fra ham, føler han sig forladt og alene, han kan ikke forstå en forklaring, kan ikke forholde sig til tid og dermed til hvornår du kommer hjem igen. Når han ikke kan se dig, føler han at du er forsvundet fra ham.

Dette føler han, når han afleveres i vuggestuen, men han føler det også når han bliver puttet i seng og du går i stuen. For ham er begge dele at blive forladt og derfor oplever du ham naturligt mere tryghedssøgende, mere mor-syg om du vil, lige nu. Børn der klynger sig til deres forældre for at sove skal man lytte til og de skal have den nærhed og den kontakt de beder om. Det giver langt bedre sovevaner på sig, end hvis man går.

Jeg tænker at I lige nu skal prioritere at sidde hos ham, holde ham i hånden, læse en bog for ham osv. når han skal sove. Når børn klynger sig til de voksne, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne ...


Annonce

... falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette.

Du skriver at han falder i søvn med det samme, hvis I tager ham ind i jeres seng - dette bekræfter kun at han netop har ekstra meget behov for nærhed og fysisk kontakt lige nu. For mig lyder det altså som om at I lige nu er nødt til at gøre det på jeres drengs præmisser, for at få ro på, atter få ham gjort tryg og glad. Og når han atter føler sig tryg ved at skulle sove, så vil det være godt at få ham tilbage til værelset og vænne ham til at falde i søvn i egen seng igen.

Her kan I sidde ved sengekanten, læse lidt imens han ligger i sin seng. Han kan evt. starte på skødet, få en godnathistorie, lidt mælk osv. og derefter puttes han så i seng, hvor I stadig sidder der, synger lidt for ham osv. så han mærker og se at I er der. Sid hos ham, tal med ham "Mor er lige her, sove nu, nat nat" og berolige ham så han slapper helt af.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skal naturligvis være opmærksom på hvornår han behov for at have dig meget nær skifter, hvornår du ikke behøver sidde der hele tiden, men kan putte ham og begynde at gå til og fra. Hvis han begynder at lege, se det som sjov og ballade at du sidder der, ser det som en ekstra mulighed for lidt sjov og leg, så skal du gå. Men lige nu, hvor han har brug for at du er der, så skal du være der! Og har han brug for at sove i din seng, så er det også okay - alternativet kan være en stor madras på gulvet i børneværelset ...

Og så vil jeg også anbefale dig at du forsøger at lege lidt gemmeleg i løbet af dagen, det lyder som om at jeres dreng lige nu har lidt behov for at lære, at man stadig er der, at man ikke er forsvundet, selvom man er ude af syne og netop gemmeleg kan være en god øvelse til dette :)

Man skal naturligvis også altid overveje om han er træt nok, når han puttes. Måske putter du ham for tidligt og det er derfor han protesterer .. tidspunktet for nattesøvnen afhænger jo helt af hvornår og hvor meget han sover i løbet af dagen.

Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :) Rigtig god jul! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce