Svar: Hjemve?
Kære Maibrit
Børn kan sagtens have hjemve, også i en alder af 2½ år og jeg synes det er super fint at I lytter til jeres dreng og lader ham komme hjem og sove hos mor og far, når han beder om det.
Jeg ser ikke hans umiddelbare glæde derefter, som udtryk for at han spiller jer et puds, men derimod som en oprigtig glæde og netop udtryk for at I/bedsteforældrene har lyttet til ham, han er blevet mødt og hans behov anerkendt. Han er glad, slapper af for nu skal han hjem til mor og far igen.
Han er meget glad for sine bedsteforældre, I ses tit og han er tæt knyttet til dem. Det handler ikke om at han ikke er glad for dem, men kun om at han savner jer og det er helt okay. Det I skal være opmærksomme på er naturligvis om han begynder at forestille sig ting, om han kan være bange for at der sker jer noget.
Han har jo en alder, hvor han begynder at have en del fornemmelse for at noget er farligt, børn i denne alder begynder ofte også at blive lidt bange for mørke, bange for små dyr og lignende og måske begynder han at have forestillinger om at I er væk, forsvinder fra ham eller lignende, hvorfor han vil se jer - fordi han netop ved at se jer, mærker at I stadig er der.
Det kan altså godt være denne helt konkrete følelse, at mærke jer og se jer, for at vide at han ikke er forladt af jer og at I ikke er kommet til skade, som han har brug ...
... for og derfor kræver jer eller især dig.
Jeg synes I skal forsøge en periode slet ikke at lægge op til at han skal sove hos sine bedsteforældre. I skal stadig være sammen og de skal hente ham, lege med ham osv. som de plejer, men han skal ikke sove der, I kommer og henter ham igen. I skal ikke tale om at han skal sove der, bare helt holde pause fra dette. Give ham den pause han lige nu har brug for.
Måske vil han selv efter lidt tid spørge hvornår han kan sove hos sine bedsteforældre igen og det er jo et godt udgangspunkt at have, for at det atter skal lykkes. Det kan også være at I forældre skal noget en dag, hvor bedsteforældrene så skal passe jeres dreng og hvor I ikke kan hente ham igen. Og her er det så rigtig vigtigt at I forbereder ham, for en stor del af det at skulle sove hjemmefra handler meget om forberedelse.
Her skal du tale med ham om at han skal være væk fra dig, hvor længe og du skal naturligvis også fortælle ham at du også vil savne ham. Det er helt okay at man savner mor og far og kan blive lidt ked af det, men at I ses igen og bedsteforældrene er der og passer på ham og de holder så meget af ham, at de vil gøre alt for at han har det godt. Far og mor er ikke hjemme og han kan ikke komme hjem, men I er der stadig og I ses igen.
Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!