Annonce

Annonce

Svar: Hvorfor lukker hun sig inde?


5. december 2010

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære forældre

Tak for jeres brev :)

Det er svært at sige helt hvad der foregår og hvorfor jeres datter reagerer som hun gør, men jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med jer.

For det første tænker jeg, at jeres datter jo først nu skal til at lære at begå sig blandt jævnaldrene og også større børn. At gå i børnehaven er en stor omvæltning, fra at have været den ældste i vuggestuen er hun nu den yngste og det kræver rigtig meget af hende. De store børn har mange regler for leg og der stilles mange krav, så når jeres datter nogle gange føler at hun bliver holdt uden for, så er det sikkert rigtigt.

Hun skal naturligvis hjælpes til at lege med de andre børn og hun skal hjælpes til at begå sig socialt. Leg er et vigtigt redskab til at lære social intelligens som det hedder. Jeres datter skal lære at begå sig socialt ved at se, hvad hun gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved hende. Hun skalk opleve, at hun nogle gange må være med i en leg, andre gange må hun ikke, atter andre gange kan man kun være med, hvis man vil være hest og finde sig i at 'de store' bestemmer.

Hun skal også lære, hvordan det virker, når hun ignorerer de andre, når hun ikke svarer, når hun lader som ingenting og ikke reagerer når de henvender sig til hende. Og det lærer hun alt sammen ved at lege med de andre og ved at hun af jer og også af pædagogerne guides hen af vejen.

Når hun bevidst ignorerer så synes jeg man er nødt til at tale med hende om, at andre bliver kede af det, når man ikke svarer. Ligesom man må tale med hende om, hvordan det kan være at hun nogle gange ikke svarer ... naturligvis på et niveau hvor hun kan være med, fordi hun jo stadig kun er tre år og derfor ikke kan give særligt lange forklaringer på, hvorfor hun egentlig reagerer som hun gør.

Jeg synes det er meget positivt at børnehaven er så opmærksomme på problemet og har nævnt det for jer forældre. Det lyder som om at det er noget, de fortsat vil observere og også handle på, når og hvis det er nødvendigt.

Jeg vil også fortælle jer, at man taler om selektiv mutisme. Det ...


Annonce

... betyder "tavshed i bestemte situationer" og er kendetegnet ved at barnet ofte kun taler med helt bestemte personer. Barnet har normal tale og har ingen problemer med ord osv. taler frit og ubesværet med f.eks. mor og far, men i andre situationer, f.eks. i børnehaven er barnet stum.

Det er ikke noget man ser tit, men jeg har mødt det i mit virke som sundhedsplejerske og jeg synes det er relevant at I ved at denne tilstand findes ...

Det opstår ofte når børn er mellem 3 og 6 år og man ser det lidt hyppigere hos piger end hos drenge. Man behandler det ved at hjælpe barnet til at tale i forskellige sociale situationer og man giver således støtte til barnet både i institutionen og derhjemme og barnet diagnosticeres af børnepsykolog eller børnepsykiater. I første omgang vil man derfor henvise jer til kommunens PPR afdeling, I kan selv kontakte dem eller pædagogerne kan kontakte psykolog. Der er tilknyttet psykolog til alle børnehaver.

Jeg kan ikke sige om det er dette fænomen jeres datter har, men jeg synes I skal vide at det findes og at hjælpen skal hentes via PPR :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg tænker også at I skal forsøge at hjælpe jeres datter ved at inviter nogle af de andre børn hjem. Er der ikke en pige som hun måske viser interesse for, som har samme alder og lege-interesser som hende selv. Hun kunne komme på besøg hjemme hos jer, de kunne lege sammen et par timer og jeres datter kunne på den måde få hjælp til at skabe sociale kontakter.

I kan invitere hjem en weekend, I kan også aftale at I henter dem begge tidligt en dag fra børnehaven, så de kan lege om eftermiddagen hjemme hos jer og forældrene kan så hente deres datter hos jer i stedet for i børnehaven, som de normalt ville have gjort :)

Hvis jeres datter kan lege hjemme, hvor hun jo føler sig mere tryg netop fordi hun er på hjemmebane, så vil hun måske have lettere ved det og den anden pige, ville også få bedre mulighed for at lære jeres datter at kende. De ville kende hinanden under andre rammer :)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Rigtig god jul herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce