Brev:
Min datter på 4 1/2 har det svært
Hej
Jeg skriver angående vores dejlige datter på knapt 4 ½ år. Hun har det svært i øjeblikket og jeg har brug for at høre din mening om mine overvejelser.
Det er lidt en status i forhold til sidst - og i virkeligheden nok nogle af de samme udfordringer som jeg spurgte til i marts.
Hun er blevet storesøster for knapt 8 måneder siden og nogen af hendes reaktioner er formentlig pga af det, men noget er også alderen tænker jeg. Hvad tænker du?
Hun har brug for at være tæt på mig. Jeg prøver at være der, men også at skabe balance, så hun ikke styrer hele familien fx at jeg altid skal sidde ved siden af hende ved bordet, det er kun mig der kan tørre hende efter toiletbesøg, give hende tøj på og lægge hende i seng. Men det føles alligevel som om jeg kommer til kort imellem mine egne behov og hendes behov.
Fx så gik der i aftes 2 ½ time før hun sov. Så ville hun ikke sove i egen seng, så skulle det være mor der lagde hende og så far og så mor igen. Så var hun sulten, men ville ikke have det vi tilbød hende osv osv. Hun kunne slet ikke falde til ro. Og til sidst var jeg bare udmattet og udstrålede helt sikkert at nu kunne det være nok. Så faldt hun i søvn mens jeg sad hos hende, men kom ned senere og ville have sin far fordi ”jeg var gået fra hende”.
Hun er udadvendt overfor voksne og vil gerne fortælle dem om hvad der lige optager hende. Men hun er tøvende med legeaftaler, når det ”rigtig” gælder og vil gerne have mig med. Legeaftalerne flyver gennem luften i hendes børnehave, men jeg er tilbageholdende med det. Især også i hverdagen hvor hun er træt når hun bliver hentet. Forleden weekend var vi hjemme hos en børnehavekammerat og efter en første ”nej jeg vil ikke” glædede hun sig og det var en succes. Måske skal vi gøre mere af det, hvor jeg skubber lidt på?
Samtidig er der også sket det at hendes ældre kusine på 10 år, som hun ser meget op til, er begyndt at trække sig lidt. Kusinen er begyndt at sige fra overfor at skulle lege med sin mindre kusine, hvilket er helt ok, hun har været meget på, måske også tilskyndet af hendes forældre. Men min datter har det svært ...
... ved at de ikke leger som før. De ses måske 1 gang hver anden måned, men det fylder meget hos min datter hvornår de skal ses. Jeg forsøger at finde ting vi kan lege, hende og jeg, men hun er utrøstelig.
Min datter har også brug for at vide hvad dagens program er. I dag på vej op i børnehaven mødte vi en anden forælder der fortalte, at børnene var ved at tage tøj på for at gå en tur og at vi nok skulle skynde os lidt. Min datter gik helt i baglås og ville ikke længere i børnehave. Jeg holdt selvfølgelig fast i at det skulle hun, og hun nåede at blive meget ked af det.
Hun siger hver morgen at hun ikke vil i børnehave. Jeg og lillesøster går rundt herhjemme, men jeg prøver også at forklare hende, at jeg ordner praktiske ting det meste af dagen. Men hun synes også det er svært oppe i børnehaven. Så har hun en bedsteven. Så vil bedstevennen ikke være bedsteven mere og det virker min datter meget sårbar overfor lige nu.
Jeg har flere gange nævnt det for hendes pædagoger i børnehaven, og de synes hun virker glad og leger godt med mange forskellige.
Min datter vil som sagt gerne være hjemme, men der skal ikke ret meget til før filmen knækker, når hun er sammen med mor og far. Så smider hun sig på gulvet og siger ”så gider jeg ingenting”, hvis hun får nej til noget, eller hun gør det alligevel eller siger ”hvis jeg ikke må så slår jeg dig.” Så får vi hende i bedre humør og tilbage på sporet og så kan der gå 2 minutter og så tager vi en tur mere.
Det er svært at fastholde en anerkendende tilgang. Nogle gange er det bare nok og så får hun lov til at køle lidt af ude i gangen – men i de fleste tilfælde finder vi en løsning eller et kompromis.
Hvordan kan jeg hjælpe hende bedst muligt uden at binde knuder på mig selv?
Her i december har min mand og jeg fælles barsel og der bliver ekstra meget tid til begge børn. Dog uden at jeg regner med at min ældste datter skal være hjemme hele måneden.
Så kan du ikke give mig lidt feedback på om jeg skal skubbe lidt på med legeaftaler og ridse op igen hvordan jeg kan anerkende hende og stadig have mit eget rum.
Hilsener
Mor til to
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire