Svar: Vågner hyppigt og græder
Hej med dig
Du skal naturligvis sikre dig at din dreng ikke vågner, fordi han har problemer med ørerne. Når børn sover kortvarigt, græder og klynker i søvne, virrer med hovedet og generelt virker til at have svært ved at finde ro, kan det være fornuftigt lige at medtænke, om de kan have øreproblemer.
Derudover over tænker jeg, at hans alder og udvikling også lige nu spiller ind.
Med den alder han har, vil han naturligt kunne virke mere pylret og små klynkende. Han vægrer sig sandsynligvis over for flere fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også pylret selvom han er på din arm.
Han begynder at bruge sig selv mere og mere motorisk og bevæger sig mere bevidst end tidligere. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder han nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det, komme det i munden osv. Han vender sig fra mave til ryg og begynder også at gøre det omvendt, han begynder måske at gøre forsøg på at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns).
Han begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har ...
... flere og flere verbale lyde i sit repertoire.
Alt dette er med til at forstyrre hans søvn og gøre at han har sværere ved at sove roligt. Og det er klart, at når du har tvillinger, så vil du naturligvis spørge dig selv, hvorfor det især sker for den ene og ikke den anden ...
Men tvillinger er forskellige ligesom andre søskende er det og udvikler sig ikke altid i helt samme spring, på helt samme periode. Derfor kan der godt være forskel mellem de to og den ene kan godt have sværere ved at finde ro, hvor den anden så har lettere ved det. Den anden kan så have andre udfordringer og det er okay - deres temperament er også forskelligt og de møder verden på forskellig vis :)
For mig at se vil tiden derfor også arbejde lidt for jer og det vil blive bedre. Det er derfor ganske udmærket at holde fast i de 3 lure dagligt og forsøge at holde fast i de 2 skemåltider og også gerne flaske, når han er døsig og inden han skal sove. Hvis du holder fast i disse ting, som er rigtig gode lige nu, så vil det hjælpe jer på sigt.
Håber du kan finde lidt ro med dette svar, fortsat held og lykke med ham - med dem begge - og rigtig god jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.











