Brev:
Bekymring og børnehavestart
Kære Helen,
Ja så melder vi os på banen igen. Vi er noget bekymrede over, hvordan Marco tackler at være i legestue med dagplejen (to gange om ugen) og til en vis grad også over hans opførsel hjemme.
Han har jo, som du ved, faktisk været syg på den ene eller den anden måde altid – først refluks og nu astma, som indimellem bliver så slemt, at han må sættes op til maksimal dosis i Spirocort. Det tror vi altsammen har påvirket og stadig påvirker ham.
Derudover arbejder jeg meget, alt for meget i virkeligheden. Og også det tror jeg påvirker ham meget negativt. Men jeg kan ikke rigtig gøre så meget ved det. Jeg er gymnasielærer og er nu i det der hedder pædagogikum. Det vil sige, at jeg ud over at have min almindelige undervisning skal på mange flerdages internatkurser, skrive opgaver, skal til diverse prøver osv. Alt sammen er det vigtigt for min videre ansættelse og min endelige pædagogiske udtalelse. Det er altså med andre ord ikke noget jeg kan tage let på.
Men desværre tror jeg altså, at det påvirker Marco meget negativt. Han har altid været ret morsyg, ikke mindst fordi han har været så meget syg, men den er da blevet helt gal, efter at jeg er begyndt i pædagogikum og har været væk så meget. Jeg kan ikke engang gå på toilettet (for slet ikke at tale om at gå i bad) uden at han skriger og græder og hiver i døren – og han bliver ved til jeg er ude igen.
Desuden er han på det seneste (siden han sidst var syg med slem astma for en måned siden) blevet meget ked af legestuen, som han ellers havde været glad for længe (siden han startede på sin medicin i foråret). Han skriger og græder, når vi går om morgenen. Og selvom han holder op med at græde efter et stykke tid, så er han ikke glad, før det begynder at tynde ud mængden af børnene senere på dagen.
Der er ikke noget galt hos hans dagplejemor og heller ikke, når alle ...
... børnene er samlet til gymnastik og leg i en stor gymnastiksal en gang om ugen. Men i legestuen har det været slemt, og han har selv sagt til dagplejeren, at det er fordi han vil være hos hende og ikke i legestuen. Forleden gik det helt galt, da han skubbede en anden dreng (som dog også havde skubbet) ind i en hård dør og bed en helt tredje. Og det værste er, at da han fik at vide, at det måtte han ikke, da det jo gjorde ondt på drengen, så lagde Marco sig bare ned og skreg. Så ingen empati der. Slemt – især når han jo ikke er så lille endda. Igen blev det først bedre, da det blev hen på eftermiddagen og det tyndede ud i børnene. Så begyndte han at lege stille og roligt med biler i stedet for at lege “bisse-lege”.
Vi er derfor for det første bekymrede for, hvordan det skal gå, når han starter i børnehave. Er det projekt ikke bare “dødsdømt” på forhånd, når han har det sådan? Og kan vi gøre noget for at hjælpe ham? Dagplejemoren, som vi har et godt forhold til og som er meget omsorgsfuld, siger, at han er meget mere mor- og nussesyg end de fleste på hans alder og at jeg må prøve at sørge for, at han løsriver sig mere.
Jeg mener dog ikke, at det kan være rigtigt, at jeg skal være afvisende over for ham, når han søger mig, for jeg tror, det ville have den modsatte effekt. I forvejen er jeg ikke til stede ret meget (ikke mentalt i hvert fald), så når han higer efter mig, mener jeg ærligt talt at det bedste er at give ham en så stor dosis mor som muligt. Ellers tror jeg ikke, at han kan komme videre.
Men selv hvis jeg gør det, løser det jo nok ikke problemet med hans ubehag ved at være blandt mange børn på lidt plads. Han har altid væet meget følsom. Han blev for eksempel meget nemt overstimuleret som spæd. Hvad kan vi gøre for at lette overgangen? Og hvordan skal vi tolke og tackle hans opførsel, tror du?
Mange hilsner,
Marcos forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.