Brev:
Bekymring og børnehavestart
Kære Helen,
Ja så melder vi os på banen igen. Vi er noget bekymrede over, hvordan Marco tackler at være i legestue med dagplejen (to gange om ugen) og til en vis grad også over hans opførsel hjemme.
Han har jo, som du ved, faktisk været syg på den ene eller den anden måde altid – først refluks og nu astma, som indimellem bliver så slemt, at han må sættes op til maksimal dosis i Spirocort. Det tror vi altsammen har påvirket og stadig påvirker ham.
Derudover arbejder jeg meget, alt for meget i virkeligheden. Og også det tror jeg påvirker ham meget negativt. Men jeg kan ikke rigtig gøre så meget ved det. Jeg er gymnasielærer og er nu i det der hedder pædagogikum. Det vil sige, at jeg ud over at have min almindelige undervisning skal på mange flerdages internatkurser, skrive opgaver, skal til diverse prøver osv. Alt sammen er det vigtigt for min videre ansættelse og min endelige pædagogiske udtalelse. Det er altså med andre ord ikke noget jeg kan tage let på.
Men desværre tror jeg altså, at det påvirker Marco meget negativt. Han har altid været ret morsyg, ikke mindst fordi han har været så meget syg, men den er da blevet helt gal, efter at jeg er begyndt i pædagogikum og har været væk så meget. Jeg kan ikke engang gå på toilettet (for slet ikke at tale om at gå i bad) uden at han skriger og græder og hiver i døren – og han bliver ved til jeg er ude igen.
Desuden er han på det seneste (siden han sidst var syg med slem astma for en måned siden) blevet meget ked af legestuen, som han ellers havde været glad for længe (siden han startede på sin medicin i foråret). Han skriger og græder, når vi går om morgenen. Og selvom han holder op med at græde efter et stykke tid, så er han ikke glad, før det begynder at tynde ud mængden af børnene senere på dagen.
Der er ikke noget galt hos hans dagplejemor og heller ikke, når alle ...
... børnene er samlet til gymnastik og leg i en stor gymnastiksal en gang om ugen. Men i legestuen har det været slemt, og han har selv sagt til dagplejeren, at det er fordi han vil være hos hende og ikke i legestuen. Forleden gik det helt galt, da han skubbede en anden dreng (som dog også havde skubbet) ind i en hård dør og bed en helt tredje. Og det værste er, at da han fik at vide, at det måtte han ikke, da det jo gjorde ondt på drengen, så lagde Marco sig bare ned og skreg. Så ingen empati der. Slemt – især når han jo ikke er så lille endda. Igen blev det først bedre, da det blev hen på eftermiddagen og det tyndede ud i børnene. Så begyndte han at lege stille og roligt med biler i stedet for at lege “bisse-lege”.
Vi er derfor for det første bekymrede for, hvordan det skal gå, når han starter i børnehave. Er det projekt ikke bare “dødsdømt” på forhånd, når han har det sådan? Og kan vi gøre noget for at hjælpe ham? Dagplejemoren, som vi har et godt forhold til og som er meget omsorgsfuld, siger, at han er meget mere mor- og nussesyg end de fleste på hans alder og at jeg må prøve at sørge for, at han løsriver sig mere.
Jeg mener dog ikke, at det kan være rigtigt, at jeg skal være afvisende over for ham, når han søger mig, for jeg tror, det ville have den modsatte effekt. I forvejen er jeg ikke til stede ret meget (ikke mentalt i hvert fald), så når han higer efter mig, mener jeg ærligt talt at det bedste er at give ham en så stor dosis mor som muligt. Ellers tror jeg ikke, at han kan komme videre.
Men selv hvis jeg gør det, løser det jo nok ikke problemet med hans ubehag ved at være blandt mange børn på lidt plads. Han har altid væet meget følsom. Han blev for eksempel meget nemt overstimuleret som spæd. Hvad kan vi gøre for at lette overgangen? Og hvordan skal vi tolke og tackle hans opførsel, tror du?
Mange hilsner,
Marcos forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine