Svar: Optrapning af fast føde?
Kære Sara
Med hensyn til hvornår man er parat til grød og mos, så afhænger dette af flere ting. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Et signal kan være at barnet vågner og søger efter mere mælk, og trods et øget indtag af mælk, så virker barnet ikke mæt nok. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger maden du spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint og barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.
Det er her vigtigt lige at nævne, at man tæller måneder og ikke uger - barnet bør være 4 måneder gammelt :)
I første omgang er det altid en god idé at man øger barnets indtag af mælk. Børn vil naturligt i 4 måneders alderen ofte lade sig forstyrre, når de spiser, og spiser derfor ikke helt så meget som de egentlig har behov for. Men behovet skal stadig dækkes og derfor søger de ekstra mælk om natten. Samtidig har natamning den effekt at det sætter selve mælkeproduktionen op og gør, at barnet på den måde så også får mere mælk i løbet af dagen.
Hvis et øget indtag af mælk ikke er tilstrækkeligt og barnet sender mange signaler om at være parat til skemad og er fyldt 4 måneder, så er det okay at begynde. Det er dog vigtigt at se skemaden som smagsprøver og ikke som måltider, da det stadig er mælkeindtaget, der er barnets hovedindtag og vigtigste indtag.
Jeg anbefaler altid at man starter med at give barnet lidt skemad om dagen og ikke om aftenen. Det er min erfaring at børn kan få maveuro og ...
... ekstra urolig søvn om natten, hvis man starter op om aftenen.
Når man starter op, er det godt at starte med grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen giver man kun 3-5 skefulde af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom din datter måske virker til at kunne spise meget, så skal du ikke proppe hende og lade hende selv styre det i starten. Det er vigtigt at du starter med få skefulde og stopper, så hendes mave har mulighed for at følge med.
Bibehold den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan du begynde at tilbyde en anden type grød, så hun får lidt forskellig smag og du kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt mere. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, så hun kan lære at drikke på denne måde.
Når hun bliver omkring 5 måneder, vil det normalt være passende at starte med 2 måltider dagligt og her kan hun så få grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Det kan være mos lavet af gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli eller lignende milde grøntsager. Igen gives ikke store mængder og der følges efter med mælk. Det er bedre at give hende 3/4 dl. grød eller mos to gange dagligt og følge efter med mælk, end at give 1½ dl. en gang dagligt og hun så afviser mælken.
Det er vigtigt at gå i gang stille og roligt, når hun ikke er ældre. Hvis I presser hende og går for hurtigt frem, så kan I risikere at hun pludselig lukker munden i og ikke vil spise - og det går jo ikke :) Så ro på, små smagsprøver, for at lære og for at vende sig til noget andet, noget nyt og så hendes mave kan følge med. Og så stille og roligt øge hendes indtag.
Du kan på apoteket købe bogen "Mad til spædbørn og småbørn" fra Sundhedsstyrelsen. I den finder du opskrifter og kan læse om de forskellige fødevarer, hvad du kan give hvornår osv.
Rigtig meget held og lykke, fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











