Brev:
Hvordan opdrage en rasende og bestemt lille dreng
Kære Helen
Så er jeg endnu engang på banen....
Matti er stadig en dreng med et iltert temperament, og han bliver meget hurtigt rasende.
Hans første reaktion, når han får et nej, er at smide med det, der er nærmest. Det er oftest hans sut, den får en ordenlig flyvetur på en meget hård og bestemt måde. Hvis vi samler den op, og giver ham den tilbage, så får den bare en flyvetur mere, indtil han er kølet ned.
Han elsker at se tegnefilm, men vi gør vores bedste for at begrænse det. Når han kommer med en teletubbies-dvd og signalerer, (hans sprog er ikke så godt endnu), at han gerne vil se den, så siger vi tit nej - dvs vi bruger så vidt muligt ikke ordet nej, men siger stille og roligt, at han allerede har set tegnefilm tidligere på dagen, og derfor ikke skal se mere nu, men at vi kan lege med noget andet sammen. Han bliver så gal lige med det samme, og han kaster dvd-filmen hårdt ned i gulvet.
Dette kasteri benytter han sig desværre også af ved måltiderne, og vi har svært ved at finde ud af, hvordan vi skal håndtere dem. Det forløber stort set altid således:
Når Matti har siddet ved bordet et par minutter, begynder han at putte sin ske ned i mælken og søbe det op. Han putter også maden ned i mælken og han banker skeen ned i bordet. Hvis vi har været dumme nok til, ikke at tage hans sut fra ham, så begynder han at skovle maden op med sutten og spise af den. Han stikker også gerne hele hånden ned i mælken.
Når han starter på sin dårlige bordskik, så siger vi selvfølgelig til ham, at det må han ikke. Han reagerer prompte med at skubbe både tallerken og glasset med mælk meget hårdt hen af bordet og græder. I nogle situationer er vi hurtigst, og når selv at flytte det. Nogle gange græde han og peger på maden, og signalerer derved, at han vil have det tilbage. Så prøver vi igen, men vi informerer ham om, at vi flytter det, hvis han gør det igen. Han gør det ofte igen. Sådan kan måltiden forløbe igen og igen, og tit har han ikke spist ret ...
... meget, når det hele slutter. Han flår også tit sin hagesmæk af, for den gider han da ikke have på.
Det er muligvis min egen skyld, for i starten var jeg meget eftergivende overfor hans manerer, fordi jeg tænkte, at han bare undersøgte, og sikkert lærte af det. Men nu kan jeg slet ikke få ham til at stoppe.
Vi har aller mest lyst til at tage maden fra ham, og bære ham væk fra bordet, men vi ønsker heller ikke, at han skal gå sulten fra bordet. Han forstår jo ikke konsekvensen af, at han ikke får spist.
Jeg synes dog generelt ikke, at han spiser ret meget, og han vil faktisk helst leve af en anelse ris, kartofler, ærter og gulerødder. Alt andet er ret uinteressant.
Ved frokost-måltiderne piller han pålæggen af og spiser ikke rugbrødet, men kun agurker, tomat og pålæg.
Hvordan skal vi håndtere disse måltider med hyl, skrig og dårlige manerer?
Og hvordan skal vi i det hele taget håndtere ham, når han bliver gal og smider med tingene?
Han er præcis en af de børn, jeg altid har frygtet at få :o) en af dem som kaster sig ned i supermarkedet og hyler ned i gulvet, fordi han ikke får sin vilje. Han plager dog aldrig om mad/slik, når vi er ude og handle (Han har aldrig smagt slik), men hans raseri kan bare skyldes, at vi ikke lige skal den vej, som han gerne vil gå.
Det er temmelig anstrengende at han altid hidser sig op og kaster sig rundt, men man vender sig efterhånden til det. Vi forsøger at berolige ham, for vi ved jo godt, at vi - i hans verden - er dybt urimeligt, og at han ikke forstå hvorfor vi siger nej.
Temperemantet og tålmodigheden løber dog også af med os nogle gange, og vi siger meget hårdt og højt, at det vil vi ikke have, og det må han ikke. Jeg ved godt, at det ikke er den rette måde at håndterer det på, og vi forsøger at forholde os rolige, men det er ikke altid lige nemt.
Vi vil dog gerne have et barn, som er opdraget ordentligt, og kan spise sin mad nogenlunde pænt.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
mor til Matti
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.
Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.