Brev:
Hvordan opdrage en rasende og bestemt lille dreng
Kære Helen
Så er jeg endnu engang på banen....
Matti er stadig en dreng med et iltert temperament, og han bliver meget hurtigt rasende.
Hans første reaktion, når han får et nej, er at smide med det, der er nærmest. Det er oftest hans sut, den får en ordenlig flyvetur på en meget hård og bestemt måde. Hvis vi samler den op, og giver ham den tilbage, så får den bare en flyvetur mere, indtil han er kølet ned.
Han elsker at se tegnefilm, men vi gør vores bedste for at begrænse det. Når han kommer med en teletubbies-dvd og signalerer, (hans sprog er ikke så godt endnu), at han gerne vil se den, så siger vi tit nej - dvs vi bruger så vidt muligt ikke ordet nej, men siger stille og roligt, at han allerede har set tegnefilm tidligere på dagen, og derfor ikke skal se mere nu, men at vi kan lege med noget andet sammen. Han bliver så gal lige med det samme, og han kaster dvd-filmen hårdt ned i gulvet.
Dette kasteri benytter han sig desværre også af ved måltiderne, og vi har svært ved at finde ud af, hvordan vi skal håndtere dem. Det forløber stort set altid således:
Når Matti har siddet ved bordet et par minutter, begynder han at putte sin ske ned i mælken og søbe det op. Han putter også maden ned i mælken og han banker skeen ned i bordet. Hvis vi har været dumme nok til, ikke at tage hans sut fra ham, så begynder han at skovle maden op med sutten og spise af den. Han stikker også gerne hele hånden ned i mælken.
Når han starter på sin dårlige bordskik, så siger vi selvfølgelig til ham, at det må han ikke. Han reagerer prompte med at skubbe både tallerken og glasset med mælk meget hårdt hen af bordet og græder. I nogle situationer er vi hurtigst, og når selv at flytte det. Nogle gange græde han og peger på maden, og signalerer derved, at han vil have det tilbage. Så prøver vi igen, men vi informerer ham om, at vi flytter det, hvis han gør det igen. Han gør det ofte igen. Sådan kan måltiden forløbe igen og igen, og tit har han ikke spist ret ...
... meget, når det hele slutter. Han flår også tit sin hagesmæk af, for den gider han da ikke have på.
Det er muligvis min egen skyld, for i starten var jeg meget eftergivende overfor hans manerer, fordi jeg tænkte, at han bare undersøgte, og sikkert lærte af det. Men nu kan jeg slet ikke få ham til at stoppe.
Vi har aller mest lyst til at tage maden fra ham, og bære ham væk fra bordet, men vi ønsker heller ikke, at han skal gå sulten fra bordet. Han forstår jo ikke konsekvensen af, at han ikke får spist.
Jeg synes dog generelt ikke, at han spiser ret meget, og han vil faktisk helst leve af en anelse ris, kartofler, ærter og gulerødder. Alt andet er ret uinteressant.
Ved frokost-måltiderne piller han pålæggen af og spiser ikke rugbrødet, men kun agurker, tomat og pålæg.
Hvordan skal vi håndtere disse måltider med hyl, skrig og dårlige manerer?
Og hvordan skal vi i det hele taget håndtere ham, når han bliver gal og smider med tingene?
Han er præcis en af de børn, jeg altid har frygtet at få :o) en af dem som kaster sig ned i supermarkedet og hyler ned i gulvet, fordi han ikke får sin vilje. Han plager dog aldrig om mad/slik, når vi er ude og handle (Han har aldrig smagt slik), men hans raseri kan bare skyldes, at vi ikke lige skal den vej, som han gerne vil gå.
Det er temmelig anstrengende at han altid hidser sig op og kaster sig rundt, men man vender sig efterhånden til det. Vi forsøger at berolige ham, for vi ved jo godt, at vi - i hans verden - er dybt urimeligt, og at han ikke forstå hvorfor vi siger nej.
Temperemantet og tålmodigheden løber dog også af med os nogle gange, og vi siger meget hårdt og højt, at det vil vi ikke have, og det må han ikke. Jeg ved godt, at det ikke er den rette måde at håndterer det på, og vi forsøger at forholde os rolige, men det er ikke altid lige nemt.
Vi vil dog gerne have et barn, som er opdraget ordentligt, og kan spise sin mad nogenlunde pænt.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
mor til Matti
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!