Brev:
Hvordan opdrage en rasende og bestemt lille dreng

Kære Helen
Så er jeg endnu engang på banen....
Matti er stadig en dreng med et iltert temperament, og han bliver meget hurtigt rasende.
Hans første reaktion, når han får et nej, er at smide med det, der er nærmest. Det er oftest hans sut, den får en ordenlig flyvetur på en meget hård og bestemt måde. Hvis vi samler den op, og giver ham den tilbage, så får den bare en flyvetur mere, indtil han er kølet ned.
Han elsker at se tegnefilm, men vi gør vores bedste for at begrænse det. Når han kommer med en teletubbies-dvd og signalerer, (hans sprog er ikke så godt endnu), at han gerne vil se den, så siger vi tit nej - dvs vi bruger så vidt muligt ikke ordet nej, men siger stille og roligt, at han allerede har set tegnefilm tidligere på dagen, og derfor ikke skal se mere nu, men at vi kan lege med noget andet sammen. Han bliver så gal lige med det samme, og han kaster dvd-filmen hårdt ned i gulvet.
Dette kasteri benytter han sig desværre også af ved måltiderne, og vi har svært ved at finde ud af, hvordan vi skal håndtere dem. Det forløber stort set altid således:
Når Matti har siddet ved bordet et par minutter, begynder han at putte sin ske ned i mælken og søbe det op. Han putter også maden ned i mælken og han banker skeen ned i bordet. Hvis vi har været dumme nok til, ikke at tage hans sut fra ham, så begynder han at skovle maden op med sutten og spise af den. Han stikker også gerne hele hånden ned i mælken.
Når han starter på sin dårlige bordskik, så siger vi selvfølgelig til ham, at det må han ikke. Han reagerer prompte med at skubbe både tallerken og glasset med mælk meget hårdt hen af bordet og græder. I nogle situationer er vi hurtigst, og når selv at flytte det. Nogle gange græde han og peger på maden, og signalerer derved, at han vil have det tilbage. Så prøver vi igen, men vi informerer ham om, at vi flytter det, hvis han gør det igen. Han gør det ofte igen. Sådan kan måltiden forløbe igen og igen, og tit har han ikke spist ret ...
... meget, når det hele slutter. Han flår også tit sin hagesmæk af, for den gider han da ikke have på.
Det er muligvis min egen skyld, for i starten var jeg meget eftergivende overfor hans manerer, fordi jeg tænkte, at han bare undersøgte, og sikkert lærte af det. Men nu kan jeg slet ikke få ham til at stoppe.
Vi har aller mest lyst til at tage maden fra ham, og bære ham væk fra bordet, men vi ønsker heller ikke, at han skal gå sulten fra bordet. Han forstår jo ikke konsekvensen af, at han ikke får spist.
Jeg synes dog generelt ikke, at han spiser ret meget, og han vil faktisk helst leve af en anelse ris, kartofler, ærter og gulerødder. Alt andet er ret uinteressant.
Ved frokost-måltiderne piller han pålæggen af og spiser ikke rugbrødet, men kun agurker, tomat og pålæg.
Hvordan skal vi håndtere disse måltider med hyl, skrig og dårlige manerer?
Og hvordan skal vi i det hele taget håndtere ham, når han bliver gal og smider med tingene?
Han er præcis en af de børn, jeg altid har frygtet at få :o) en af dem som kaster sig ned i supermarkedet og hyler ned i gulvet, fordi han ikke får sin vilje. Han plager dog aldrig om mad/slik, når vi er ude og handle (Han har aldrig smagt slik), men hans raseri kan bare skyldes, at vi ikke lige skal den vej, som han gerne vil gå.
Det er temmelig anstrengende at han altid hidser sig op og kaster sig rundt, men man vender sig efterhånden til det. Vi forsøger at berolige ham, for vi ved jo godt, at vi - i hans verden - er dybt urimeligt, og at han ikke forstå hvorfor vi siger nej.
Temperemantet og tålmodigheden løber dog også af med os nogle gange, og vi siger meget hårdt og højt, at det vil vi ikke have, og det må han ikke. Jeg ved godt, at det ikke er den rette måde at håndterer det på, og vi forsøger at forholde os rolige, men det er ikke altid lige nemt.
Vi vil dog gerne have et barn, som er opdraget ordentligt, og kan spise sin mad nogenlunde pænt.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
mor til Matti
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!









