Svar: Klager over ondt i maven
Kære Henriette
Hvor er det synd, at jeres dreng allerede få måneder efter skolestart, skal være ked af at være der og får ondt i maven ... Det er naturligvis ikke okay og det er vigtigt at I finder ud af, hvad der foregår - heldigvis lyder det som om at også lærerne er opmærksomme på, at jeres dreng ikke virker til at trives så godt og selvom 'stresset' er et stort ord, så skal I naturligvis medtænke det som en faktor ...
Undersøgelser viser at hver 5 barn i en skoleklasse har ondt i maven og at dette handler om de forventninger der stilles til børn i dag. Der er de konkrete krav om at læse, regne, lave opgaverne korrekt og uden fejl, der er krav om at kunne svare rigtigt når læreren spørger, krav om at kunne sige noget højt og tydeligt foran en forsamling, krav om at kunne leve op til det regelsæt der er i skolen. Og derudover er der naturligvis ønsket om at være en god kammerat, have mange venner, være en naturlig del af det sociale, af fællesskabet.
Det handler både om krav fra lærere, andre elever, forældre, barnet selv - og ud over det der foregår i skolen, så går mange børn også til forskellige aktiviteter i løbet af ugen. De skal på SFO, hvor verden ser anderledes ud, hvor reglerne for leg er anderledes end i skolen, det er endnu et sted at skulle forholde sig til - og ved siden af dette så går jeres dreng måske også til fodbold, gymnastik eller spejder ...
Måske har han for travlt, måske skal I skrue gevaldigt ned for de aktiviteter han har, måske kan han få kortere dage ...
I fortæller at han altid har været en følsom dreng og at verden let bryder sammen forham, hvis han oplever ikke at gøre tingene godt nok. Det lyder for mig som om at jeres dreng skal hjælpes til at få styrket sit selvværd lidt og jeg tænker at du skal læse bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide" skrevet af psykolog Dan Svarre. Du finder den i min bogguide.
Det vil nemlig være rigtig godt, hvis du begynder at have lidt fokus på, hvordan du kan styrke han selvværd. Det vil sige, hans følelse af at have værdi, følelsen af at være noget værd fordi han er den han er, hvilket bestemt ikke er det samme som selvtillid.
Selvtillid er: "Jeg er dygtig, jeg er ...
... godt til at spille fodbold". Selvværd er: "Jeg værdsætter mig selv".
Selvtillid er: "Andre har brug for mig, for det jeg kan og gør. Det jeg kan er noget særligt". Selvværd er: "Jeg har værdi for mig selv og andre, alene fordi jeg er til. Jeg er værdsat".
Selvtillid er: "Jeg kan godt finde ud af det jeg skal". Selvværd er: "Alt ved mig er som det skal være".
Selvtillid er: "Det jeg udretter er ok, mine præstationer er i top specielt ...". Selvværd er: "Jeg er unik og uerstattelig".
Selvtillid er: "Det jeg udretter er bemærkelsesværdigt. Det bliver jeg husket for..". Selvværd er: "Jeg vil være dybt savnet hvis jeg mangler, ingen andre kan udfylde min plads."
Der er mange flere eksempler i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide" og jeg er sikker på at den vil hjælpe dig videre.
Det er rigtig godt at du får lægen til lige at undersøge jeres dreng, så I er sikre på, at der ikke er nogen fysiologisk årsag til hans 'ondt i maven'.
Det er også rigtig godt at du laver en plan sammen med både skole og SFO omkring, hvordan jeres dreng kan blive gladere for at være der. Det kunne måske være en idé at de i klassen eller i gruppen på fritidshjemmet tog op, hvordan man er en god kammerat, eller lavede nogle øvelser omkring "hvad gør mig glad - hvad gør mig ked af det" osv.
Du kan også kontakte skolens sundhedsplejerske og spørge om hun vil tale med din dreng en gang imellem, om hvordan han egentlig har det. Det kan være et fortroligt rum at give ham, at han kan tale med hende ...
Du kan også låne eller børnebøger om forskellige følelser og på den måde tale med ham om, hvordan han har det. Der findes f.eks. en hel serie om følelser fra Maaholms Forlag. I serien indgår titlerne "Jeg er genert", "Jeg bliver mobbet", "Jeg er noget særligt", "Jeg keder mig", "Jeg er glad", "Det er uretfærdigt", "Når jeg er i dårligt humør", "Jeg er ensom". Du finder en beskrivelse i bogguiden under 'Børnebøger for børnehavebørn' og det er netop bøger beregnet til de ældste børn i børnehaven eller i de første skoleklasser.
Håber I finder ud af noget og at du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
5. september 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Sproglig udvikling - pege og sige ord
Hej Helen. Min søn på 11 måneder, hverken peger eller siger ord. Jeg er i...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







