Brev:

Selvstændighedsalderen - 2 år, 7 mdr.

Hej Helen.

Hos os har vi vist sagt velkommen til selvstændighedsalderen:-)
Vores søns humør og tilgang til tingene kan ihvertfald skifte rigtig hurtig.

På den ene side er han bare så stor, kærlig og fornuftig og ved rigtig meget om, hvad vi gerne vil have ham til. Omvendt kan - for os - små problemer/modstand medføre mange tårer. Det viser sig fx. HVER :-) morgen når han skal have tøj på. Han er - og har altid været - meget bevidst om hvad han vil, og har også en klar mening om hvilket tøj han vil have på. Så hvis hans yndlings cowboybukser er beskidte og til vask er den gal:-(. Han hyler og skriger - og bliver ved længe. Han vil egentlig kun have cowboybukser på - og har også 3-4 trøjer han helst vil have på. Han går meget op i, om hans tøj ligner fars:-). Og far går altid i cowboybukser!

Engang var det fint, blot det var cowboybukser, og jeg anskaffede 2 ekstra par - til at opveje alt joggingtøjet. Men nu har det så udviklet sig til, at der kun er et par der dur. Og jeg tænker på, om det egentlig mest handler om, at han gerne vil bestemme?

Jeg har forsøgt med at give ham to valgmuligheder - men han ved godt hvilke muligheder han vil have at vælge i mellem. Så den går kun, hvis hans yndlings er i mellem.

Oftest får han cowboybukser på - blot fordi det er det letteste og giver mindst konflikt. Men der er dage hvor der ingen rene er.

Jeg synes det er meget svært at få ham "ud af problemet" igen. Især om morgenen når det handler om tøj. Har du nogle gode ideer?

I frustration tænker jeg på en kold tyrker mht. cowboybukser - altså at de pakkes væk lidt. Omvendt har jeg også lyst til at gå ned og købe 3 nye par - så det ikke længere er et problem:-). Ingen af løsningerne er sikkert den rigtige - og måske er det bare en tid vi skal over - uden de store bekymringer om det? Jeg tænker på, om det er fordi han kan mærke, at vi lige netop omkring bukser er til at tale med. Jeg tænker på at det også var et problem de første dage hvor vinterstøvlerne og vinterjakken skulle på. Men det er der ikke noget at gøre - og det tager han på nu uden problemer. Kan man evt. vænne ham til det samme med hans almindelige tøj?

Jeg har læst en del omm, at vi skal forsøge at rumme hans følelser og det gør vi også langt hen ad vejen. Men om morgenen er der jo blot en deadline på, hvor længe man kan "vente" på at humøret bliver fint igen. Så ind i mellem kan vi blive nødt til, at bære ham skrigende ud på puslebordet for at få det tøj han ikke vil have på - på.

Noget lignende kan ske når vi spiser - ofte er der ingen problemer, men nogle dage driller alting. Og han vil ikke have det vi skal spise, jeg hælder mælk op forkert, gaflen driller, far siger noget forkert osv. osv. Vi forsøger naturligvis at aflede og guide, men nogle gange er det som om, at der skal et break til - at det er ligemeget hvad vi siger og gør, så er ...

... det forkert. At vi nærmest bare gør det hele værre med alle vores ord og forsøg på at guide, afleve m.m.

Så kan det ende med, at jeg siger til ham: Du må gerne være ked af det, men ligenu er du så ked af det, at du må en tur ind på værelset og sidde, og så må du kalde, når du er klar til at komme ud igen. Han bliver ked af det og vil ikke - med han beder alligevel altid selv om at komme op i sin seng (som han ikke selv kan komme op af). Jeg har ellers blot sat ham på gulvet, så han ikke følte han blev lukket inde - men han vil op i sin seng. Jeg går derind hver 2.min. og siger til ham, at når han er klar skal han bare sige til, så følges vi ud i køkkenet igen. Efter ganske kort tid, kalder han og vil med. Og så smiler han og er glad.

Vi har oplevet at det er den (eneste) måde vi kan stoppe det igen. ALtså at han lige får lidt ro på - og alene tid:-). Han vil altid gerne forklare hvorfor han blev ked af det og grad - og det taler vi så lidt om. Han siger: Mor det var fordi... Det var derfor jeg blev ked af det... Nogle gange er det historier han finder på, altså at det var noget med en flue der kildede på hans ben, andre gange er hans begrundelse mere som vi også oplevede det:-) (det er ret sødt og sjovt at høre ham fortælle og forklare hvorfor han blev ked af det). Hvis problemet lægger op til det, siger vi nogle gange til ham, at han fx. bare kan sige til mor, hvad han gerne vil have el.lign. Blot for at give ham en anden mulig måde at reagere på.

Jeg tænker egentlig, at når det er det der fungerer for os - så er det det vi gør. Men omvendt vil jeg gerne vide, om det er en forkert og for hård måde at gribe det an på. Jeg føler egentligt, at det er den måde jeg bedst kan rumme og anderkende ham på. For der er ingen skæld ud eller bebrejdelse (ihvertfald færre end hvis vi bliver siddende skrigende ved bordet). Det er blot et break - og en måde hvorpå vi forældre ikke pludselig ser os selv rende rundt og forsøge at opfylde behov, han ikke selv ved hvad er. Vi kan også bruge samme metode, hvos han bevidst gør noget han ikke må. Fx. slår, hælder saft på gulvet el.lign. (det sker faktisk ikke ret ofte mere).

Nå - endnu engang mange tanker og lidt spørgsmål...

Med venlig hilsen
mig :-)

P.s.: Vores søn har afleveret alle sine sutter - og det er gået over AL forventning. Han har selv fundet én sut efterfølgende - den skulle lige prøves men bagefter skulle den lægges op på hylden og gemmes til babyen. Så den ligger - til fuld skue i soveværelset - og venter på babyen. Han siger blot: "Mor - jeg bruger ikke sut mere. Jeg giver babyen min sut når den grader". Så en succes-historie - hvor jeg dog kan tænke, at det måske har udløst at humøret kan svinge en smule mere - hvilket der vel ikke er så meget at sige til. Mit humør ville også svinge - hvis jeg pludselig skulle undvære noget så vigtigt og trygt for mig :-)

Læs Helens svar »

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar

16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: