Svar: Stadig en del natteroderi
Kære Mamacake
Tak for dit brev :)
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og der er flere ting du skal overveje. Men lad mig begynde med at sende dig en plan for dagen, som den kan se ud for et barn på 9 måneder:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover måske kun ca 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle og lignende og må stadig også meget gerne suppleres med lidt grøntsagsmos, for at blive mæt nok. Vand af kop.
Evt. ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30 og sover her måske 1½-2 timer - det afhænger af formiddagslurens varighed, sover hun længere formiddagslur vil middagsluren være kortere og omvendt.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs - mad som smager af noget og tager udgangspunkt i jeres mad, det kan fint være pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, frikadeller af kød eller fisk, laks fra ovnen, fiskefilet, farsbrød, hamburgerryg osv. Der skal være mad i stykker og moset mad. Frikadellen kan gives i stykker og kartofler f.eks. moses med sovs. Vand eller mælk af kop.
Suppleret evt. med en godnatgrød så I sikrer jer at hun ikke går sulten i seng.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften og/eller en gang i løbet af natten ammes hun igen.
De fleste børn vil i 9 måneders alderen have brug for 3 amninger i døgnet, når de er 9 måneder gamle. Disse kan ligge aften, sen aften og tidlig morgen eller ligge f.eks. aften, sen aften eller en gang i løbet af natten og så inden middagslur.
Når hun bliver 10 måneder vil det være fint at skære ned til 2 amninger i døgnet og disse to vil ofte ligge aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten. Amning om dagen forsvinder således helt.
Så mad og væskeindtag, rytmen for dagen osv. kan godt spille ind på jeres datters natlige uro og ekstra søgning mod brystet om natten og her kan ovenstående plan forhåbentlig hjælpe jer lidt videre :)
Men derudover, er det også sådan, at børn i jeres datters alder naturligt sover meget uroligt og også kan virke ekstra tryghedssøgende. Det handler om at hun nu er i separationsfasen.
Det betyder at hun lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer og samtidig også derfor har ekstra meget behov for fysisk kontakt. Hun har brug for at se dig, for at vide at hun ikke er forladt. Hun har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at du er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt, især når hun skal sove.
Hun er sandsynligvis rigtig godt igang med sin motoriske udvikling og netop i ...
... denne alder, hvor børn begynder at krybe og kravle hen over gulvet, sidder op, prøver måske selv at sætte sig, rejse sig osv. så øver de sig både dag og nat - både vågen og sovende. Hun har derfor en naturlig fysisk uro, som gør at hun har svært ved at slappe af i sin krop. Om natten lægger hun sig måske op på alle fire, rokker frem og tilbage, kan ikke finde ud af at blive langt ned igen - hun græder frustreret og har brug for din hjælp.
Jo mere hun øver sig om dagen, jo bedre bliver hun til det og jo mere hun mestrer det og øver sig om dagen, jo mere ro vil der efterhånden komme på hende om aftenen og om natten. Men lige nu, vil hun naturligt have en stor motorisk uro dag, aften og nat ...
Det betyder ikke at hun skal ammes, hver gang hun vågner og græder, men at du i stedet skal prøve at hjælpe hende videre i søvnen ved at få hende lagt ned, hjælpe hende med at få dynen på sig igen, kærtegne hende, berolige hende med dine hænder osv.
Og så har det her også meget stor betydning, hvorvidt hun falder i søvn med brystet i munden eller om aftenen er i stand til at sove uden denne afhængighed. Hun skal have bryst inden hun skal sove, men hun bør ikke falde i søvn med brystet.
Med den alder jeres datter har nu, vil hendes søvn minde mere og mere om den søvn I som voksne har. Det vil sige at hun i sin søvn gennemgår flere forskellige faser – hun sover let, hun drømmer, sover dybt osv. og når hun har disse opvågninger, skift i sin søvn, så vil hendes underbevidsthed registrere om alt var som da hun faldt i søvn. Hele natten igennem veksler hun mellem de forskellige søvnfaser. En gang imellem vågner hun op – hun sover let, det vil sige er stadig sådan halvtsovende, hun flytter på sig, lægger sig måske op i kravlestilling og vugger, kan ikke selv komme ned igen. Det gør hun som sagt fordi hun motorisk og mentalt er igang med en stor udvikling lige nu.
Hver gang hun skifter søvnfase, så vil hun vågne lidt op, ændre på sin stilling, småklynke osv. og det er hendes søvnassociation der skal få hende til at sove videre igen. Det er derfor vigtigt at hun puttes der, hvor I gerne vil have hende til at sove og at hun registrerer hvor I lægger hende, samt at I bruger en klud, beroligende ord, kærtegn eller lignende, som på sigt vil hjælpe hende og også gøre hende mindre afhængig af jeres hjælp.
I kan læse mere om søvnassociationer og jeres datters udvikling, separationsfasen, hvad der sker hos jer lige nu og hvordan I kommer videre i min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" :)
Så natteroderi hos jer, kan altså hænge sammen med planen for dagen, indtag af mad og væske dagen igennem, tidspunkter for søvn osv. Det kan også handle om alder og udvikling, større mental og fysisk uro, separationsfasen og behov for at have jer tæt på og så kan det også handle om at hun har en søvnassociation med brystet, som er ved at blive eller er blevet uhensigtsmæssig :)
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







