Annonce

Annonce

Svar: Vågner ALT for tidligt


20. oktober 2010

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lene

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af Oscars rytme :)

Vi har alle det, der hedder en cirkadisk rytme. Det der også hedder vores indre ur. Denne rytme styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster – niveauet af hormoner er forskelligt alt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, vores blodtryk osv. Det er ikke tilfældigt, hvornår vi føler og trætte, sultne osv.

Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid, ligesom mørklægningsgardiner kan være rigtig gode til at holde dagslyset ude om morgenen :)

Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne.

Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til + tidspunktet for mad er vigtigt i forhold til hvornår vi føler os trætte. Det hele hænger sammen, - følelsen af at trænge til at slå mave og lige ligge lidt på sofaen, når man har spist …

Det er også sådan, at der er individuelle forskellige. Hos voksne taler man om A og B mennesker, hos børn kalder vi det for Lærker og Ugler.

Ugler (B): kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der arbejder de bedst.

Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...

Jeres lille Oscar er en lærke. Han har det man kalder for en tidlig søvnfase – han falder naturligt i søvn om aftenen, han er glad for at komme i seng, han sover allerede kl. 19-19.30 og så vågner han en time eller to før I andre egentlig har lyst til at stå op.

Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, så er man nød til at se på hele dagens rytme. Man kan ikke bare putte ham senere i seng, så vil han stadig vågne til samme tid. Det har I også fundet ud af - I putter ham senere, men det virker ikke :)

Derfor skal man se på: Hvornår spiser han, hvornår sover han osv. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt.

Sammenlagt sover jeres dreng det han har behov for, hans søvnbehov bliver fint dækket, han stortrives med sin rytme, men hans rytmepasser ikke så godt til jeres. Hvilket jeg godt forstår - selvom det er dejligt at have aftenerne, så er det nu hårdt at blive vækket kl. 5 ...

Det kan godt lade sig gøre at ændre på hans tidlige opvågninger, det kræver dog at ...


Annonce

... I så ændrer på hele dagens rytme og det man helt præcist gør, er at flytte hans rytme hele dagen igennem med ca 15. minutter.

Det er vigtigt at hans morgenmad ikke bliver serveret kl 5, men først kl. 6.30-7 eller hvornår I synes det er passende, at starte dagen hos jer - det er netop vigtigt, fordi mad har betydning for påvirkningen af vores indre ur (jvf. ovenstående) og du skal være sikker på, at han ikke vågner fordi han er sulten. I takt med at hans rytme skal ændres, vil det også være en god idé at indføre en godnatgrød, som sikrer ham lidt ekstra mæthed til natten.

Hans morgenlur skal flyttes, så det stille og roligt bliver til en formiddagslur i stedet og på samme måde vil middagsluren komme til at ligge lidt senere og hele dagens rytme således flytte sig. Som sagt gøres dette ved at flytte tidspunkterne med ca 15 minutter dagligt.

Samtidig med at I rykker hans rytme, så er det også vigtigt at I ikke lader ham indhente den manglende søvn i sidste ende. Han skal naturligvis have den søvn han har brug for, men han må ikke indhente de 15 minutter som I hele tiden rykker ham om dagen. Den time det måske giver i forskel skal hentes om natten. Hvis han plejer at sove 45 minutter om morgenen, så skal han altså stadig sove 45 minutter, men luren skal ligge kl. 9.30-10.15 i stedet for mellem 8-9 som den gør nu.

Den plan I skal arbejde hen imod ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Formiddagslur 9.30-10.15


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Frokost 11-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, pasta, stykker af frikadelle, rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg mv. Vand af kop.

Puttes til middagslur kl. 12.30-13

Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk med mysli, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs - almindelig børnevenlig mad. Vand af kop.

Suppleres gerne med en godnatgrød, fordi det også sikre at han ikke vågner tidlig morgen fordi han er sulten.

Puttes til natten ca kl 20

I er altså nødt til at flytte på hele dagens rytme, for at få ham til at sove længere om morgenen og det gøres ved at flytte med 15 minutters intervaller dag for dag :)

I kan i min bog læse mere omkring dette og I kan med fordel også købe afsnittet fra min søvndvd "sådan sover dit barn". Det koster 35 kroner at downloade et sådan afsnit. Se under 'Helens bøger, DVD'er m.v.'. Her har jeg blandt andet besøgt Tristan og hans forældre som havde samme problem som jer. Hør dem fortælle om hvordan de har det, hvad de har gjort, se og hør hvordan jeg vejleder dem og følg dem i ændringen til nye vaner. Klippet hedder "uglebørn og lærkebørn".

God fornøjelse med jeres projekt! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce