Svar: Vores datter er ikke så vild med maden
Kære Mette
Det er helt okay at jeres datter i en periode får mere hirsegrød en anden form for grød, det vigtigste er at hun spiser og forbinder det at spise med noget dejligt og rart.
Men det er naturligvis vigtigt at hun atter begynder at spise mere varieret og også begynder at få mere grøntsagsmos og især mos med kød og/eller fisk :)
For at give hende lyst til at spise mere, så er det en rigtig god idé at du nu begynder at give hende mad i hånden, som hun selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt. Selvom hun måske endnu ikke har tænder så kan hun sagtens sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden og vil nyde at putte noget i munden.
Det er helt naturligt for børn netop at putte i munden og i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det handler et eller andet sted om at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i.
Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det vil motivere, give lyst til at smage og undersøge og altså give mere interesse for skemaden igen.
Det er samtidig vigtigt at hun sidder i sin høje stol, når hun skal spise og at hun får mere og mere mad, der tager udgangspunkt i jeres mad. Mad der smager af noget og som udfordrer hende.
Hun skal have masser af forskellige grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Hun skal også til at have kød og fisk og det skal enten koges eller laves i ovnen. I kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og I kan give hende fisk, hvor de fede fisk især er laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her ...
... må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
I kan med fordel lave lidt sovs med sødmælk og så give hende grøntsager om aftenen moset med lidt sovs. I må gerne lave kartoffelmos og millionbøf eller give hende lidt kødsovs, hvor kødet har stået og kogt i tomatsovs, krydret med løg, timian og oregano, ligesom hun kan få indmaden af en frikadelle moset ned i sine grøntsager. Det er en måde at få mos i hende på, som smager af noget - og som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Hun kan få rester til frokost eller hun kan få mos fra glas, som I også har forsøgt, det er også helt fint. I kan her købe mos beregnet til netop hendes alder.
Så ja - mere hirsegrød i en periode er okay, prøv også om morgenen at iblande hirsegrød med f.eks. havregrød, for at se om hun så ikke stille og roligt vil acceptere havregrøden. Og så skal hun altså have mere mad i hænderne, starte hvert måltid med at sidde med noget selv at gumle i, og så følger du efter med skemaden.
Og skemaden skal så tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad, og være mad der smager af noget :)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød blandet med hirsegrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud) frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på, agurk eller lignende og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes og kan også her tilbydes lidt frugt i hånden at sutte på selv. Vand af kop.
Aften 18: Igen lidt brødskorper eller lignende i hånden og der følges efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Udgangspunktet mere og mere jeres mad, mere smag.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften eller først på natten 23-01: ammes og sover herefter videre til næste morgen tidlig.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende - og så må du også holde fast i at hun jo ikke lyder til at mangle noget og du må tro på at hun har en naturlig evne til at regulere sit behov selv :)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









