Svar: Vugges i søvn - 11 mdr.

---

Kære far på orlov

Fuldstændig ligesom børn kan være afhængige af bryst for at falde i søvn, kan de også være afhængige af at være i favn eller af at blive vugget, for at sove.

Det behøver ikke være noget problem, at barnet skal vugges 5 minutter, hvis det så derefter sover trygt og roligt videre resten af natten, men det er uhensigtsmæssigt, hvis barnet vågner hver time natten igennem og forventer at blive taget op og vugget, for at kunne sove videre ... og det lyder hos jer, som om at I har fået skabt denne vane.

En putteklud, bamse osv. er fint at introducere som substitut for jer, som substitut for at være i favn. MEN, de fleste børn er mellem 12-18 måneder før de tager en sådan substitut til sig og derfor er der ikke noget at sige, til at det ikke har fungeret de gange I har forsøgt :) Det betyder dog ikke at I ikke stadig gerne må putte ham med f.eks. en klud, i håb om at han vil tage den til sig i løbet af de næste måneder ... Kluden kan gives sammen med sidste amning / mælk af kop og på den måde blive en god overgang.

Han må gerne sove på siden, det er helt fint at putte ham der. I skal være opmærksomme på at puttetidspunktet er rigtigt, at han er træt nok til at sove videre, når han bliver puttet - han skal ikke puttes spilvågen i seng, så bliver han kun ked af det og frustreret.

Lad ham finde roen, få mælk og historie, godnatsang osv. (uden at hoppe/vugge for meget med ham) og når han så er parat til at skulle sove, så lægger I ham i seng, putter ham på siden og står så ved ham. Lad ham mærke jeres hænder på sin krop, lad ham mærke varmen, tyngden, at I stadig er der og I kan her godt vugge ham lidt imens han ligger ned i sengen, netop ved at han ligger på siden og I bruger jeres hænder.

I kan også gøre det, at I køber nogle brio bedrockers til at sætte på sengens ben, så I kan vugge sengen lidt. Det er her dog vigtigt at han vugges og I så holder pause, venter, lytter hører om han siger noget, pjevser han så vugger I lidt igen, holder pause osv. så han stille og roligt lærer at sove uden at være i bevægelse. Det samme princip gælder om dagen, hvis han også har behov for at blive trillet i sin barnevogn :)

I spørger hvorfor han vågner om natten, har brug for at komme op i favn og blive vugget og har så svært ved at komme videre i søvnen selv .. Det skyldes at jeres dreng har et søvnassociationsproblem.

Søvnassociationer er ting vi forbinder med at ...

---

---

... skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

---

---

Det der starter som en god søvnassociation, kan godt på sigt udvikle sig til at være en mindre god association. Og I har erstattet brystet med en anden mindre god association - at blive vugget i favn for at falde i søvn.

Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det gør vi voksne, det gør børn. Jeres dreng vil altså have små opvågninger hele natten igennem og det er helt normalt - og det er her hans søvnassociation skal hjælpe ham videre i søvnen.

Når han har sine små opvågninger, så registrerer han at alt er som da han faldt i søvn, og er det det, så sover han trygt og roligt videre. Men er han f.eks. faldet i søvn i fars favn, vuggende og derefter lagt ned i sin seng, ja så registrerer han jo at far mangler, når han har sine små opvågninger og kan derfor ikke sove videre - før far tager ham op, vugger ham og beroliger ham ...

Derfor må I nu forsøge at give ham en søvnassociation, som I alle sammen kan leve med fremover. Det kan være måden han kærtegnes på, en sutteklud ved ansigtet eller f.eks. små beroligende ord du siger. Netop det med at kunne sige "ssshh-ssshh" kan være rigtig godt, fordi det er noget du også kan gøre på afstand. Hans underbevidsthed vil registrere at du er der, ligesom du var der da han faldt i søvn og det vil hjælpe ham videre i søvnen, fordi du og dine ord er en søvnassociation han kan bruge og som er bedre end afhængighed af f.eks. bryst eller blive vugget.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---