Svar: Sove længe?
Kære Mia
Vi har alle det der hedder en cirkadisk rytme. Det er vores indre ur og det styres af mange ting og følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv. det styres af vores indre ur, vores cirkadiske rytme.
Lys har stor betydning. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid. Derfor kan det også hjælpe med f.eks. mørklægningsgardiner på værelset, fordi det holder solens lys ude og kan sikre at jeres datter ikke vækkes for tidligt af dette ... :)
Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne.
Mad vi spiser har betydning. Visse måltider hører bestemte tidspunkter til, samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.
Det er også sådan at der er individuelle forskelle, det vi kalder A og B mennesker hos voksne, kalder vi hos børn Ugler og Lærker.
Ugler (B): kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der arbejder de bedst.
Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...
Jeres datter er ganske givet en Lærke og derfor en ...
... pige, der naturligt vågner tidligt. Men det betyder ikke at man ikke kan flytte hendes rytme lidt, altså ændre på hendes cirkadiske rytme, så hun begynder måske bare at kunne sove en time mere om morgenen - eller måske sove to :)
Jeres datter har det man kalder for en tidlig søvnfase – hun falder naturligt i søvn og så vågner hun en time eller to før I andre egentlig har lyst til at vågne.
Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Man kan ikke bare putte hende senere i seng, så vil hun stadig vågne til samme tid.
Derfor skal man se på: Hvornår spiser hun, hvornår sover hun osv. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt? Sammenlagt sover jeres datter jo den søvn hun behøver - hendes søvnbehov bliver dækket, men hendes rytme passer ikke så godt til jeres.
Man skal altid overveje, hvorvidt man skal gå ind og ændre noget i en situation som jeres - for jeres datter trives jo umiddelbart rigtig godt med den rytme hun har nu og man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget der fungerer ... Samtidig er hun jo heller ikke så gammel, så tingene kan sagtens ændre sig hen af vejen og jeg synes et eller andet sted, at I skal se tiden an og ikke pille ved hendes indre ur lige nu ...
Men det kan lade sig gøre og det man praktisk gør, er at flytte hendes tidspunkter på dagen med 15 minutter af gangen, hele dagen igennem. Hvis du ønsker at flytte på og ændre hendes rytme, så må du skrive til mig igen og give mig præcis beskrivelse af hvordan hendes dagsrytme ser ud - hvad tid hun sover, spiser osv. og så skal jeg nok hjælpe med at lave en rytme, I kan arbejde hen imod og forklare hvordan.
Men som sagt, lige nu lyder det som om at hun trives og det er vigtigt ikke at pille ved noget der fungerer ...
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











