Annonce

Annonce

Svar: Udvikling - 13 mdr.


28. september 2010

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Marianne

Tak for dit brev, dejligt at høre at det går så godt med tvillingerne, det lyder som om at de stortrives :)

Med hensyn til kvindesagen og karrierekvinder, så er jeg jo også selv en slags karrierekvinde, idet jeg jo driver selvstændig virksomhed og arbejder langt flere timer end de fleste af mine medsøstre ...

Jeg har derfor fuld forståelse for kvindesagen og for at kvinder nogle gange har behov for at prioritere deres arbejdsliv. Jeg vejleder derfor også gerne dig og andre travle kvinder i hvordan man bedst tilgodeser børnene i en travl hverdag. Det gør jeg helt uden forbehold og uden nogen form for fordømmelse.

Når det er sagt, så er mit virke ikke at være bannerfører for kvindesagen, men at tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for børnene. Og her er hjemmebagte boller nogle gange bedre end de købte boller :) Og hjemmelavet havregrød kan laves på præcis 2½ minut i mikrobølgeovnen ...

Med hensyn til dine børns alder og behov for at korrigere, så synes jeg det er firkantet at sætte en aldersgrænse på, der hedder at de vil være som børn født til tiden, når de er et år. Børn der er født før tid, vil normalt have brug for længere tid og det der er vigtigt er ikke deres alder, men at de hele tiden udvikler sig og man kan mærke denne udvikling :)

Og så er det jo sådan, at børn udvikler sig forskelligt og dine børn er også forskellige og skal naturligvis have den tid de hver især har behov for. De normale rammer er meget vide og som sagt synes jeg, at dine børn lyder til at være rigtig godt med :)

Men hvad er så "normalt" ... tja ....

For de 1 årige børn er alt interessant. De bruger deres sanser og undersøger og udforsker alt omkring dem. De er utroligt entusiastiske og finder stor glæde i at få ting til at ske, finder stor glæde i at udforske og undersøge og når en opdagelse er gjort, kan de gøre det igen og igen og igen og ...

Børn i denne alder skal til at lære at genkende og også håndtere deres følelser og de oplever en bred vifte af følelser. Tiden mellem stor frustration og voldsom lykke er kort - de kan skifte humør i løbet af få sekunder og de bliver frygteligt frustreret når de forsøger at gøre ting og oplever at det er svært, at der stadig er meget de ikke mestre.

De begynder også at vise mere og mere selvstændighed, ofte begynder de at sige "nej" eller ryste på hovedet, når du beder dem om noget. De vil ikke som du vil, måske en reaktion på at du/I også begynder at bruge nej mere i hverdagen, netop fordi deres udforskningstrang er stor.

Der sker meget med dem sprogligt og de bruger både deres kropssprog og deres verbale sprog mere og mere. De fleste børn vil omkring 12 måneders alderen begynde at pege på genstande, som det gerne vil have fat i, genstande som de gerne vil have du ser på. De kan f.eks. pege og sige "de?" eller "a'de?" i betydningen 'se mor, hvad er det' og når du så svarer 'det er en bold - bold', så vil de forsøge at efterligne ordet bold og sige f.eks. "bå" eller lignende.

De begynder også at kunne følge en sproglig opfordring - det kan f.eks. være at klappe i sine hænder, når du viser dem, hvordan og siger "klappe". Det kan også være at kaste med en bold hvis I sidder på gulvet og kaster den mellem hinanden.

De vil f.eks. pege på en bil og sige "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger "de" i stedet for se. Og generelt vil udtalen være vanskelig for de fleste børn og lettest at forstå for forældrene og I må så oversætte for andre, hvad jeres børn siger. Børn vil ofte også i denne alder bruge lyde til at sige, hvad noget er, fremfor navne - f.eks. pege og sige "vov-vov" når de ser end hund i stedet for at sige netop ordet hund.

Fra ca. 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge deres eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Deres gennemsnitlige ordforråd i denne alder er ca ...


Annonce

... 70 ord - de udtaler ikke ordene selv, men de forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.

Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "det bar" (i betydningen der er far).

Børnene vil allerede nu, hvor de er 13 måneder elske børnerim, sange, små bøger med billede af kendte ting fra hverdagen. De vil elske at kigge i bøgerne sammen med jer voksne og tale om, hvad I ser og de vil også begynde at kunne pege på det rigtige billede, når du spørger "hvor er sutten?" eller lignende.

De begynder også at opbygge deres matematiske tankegang ved at anerkende mønstre og få forståelse af figurerer. Dette ved at de f.eks. tømmer bogreolen for bøger igen og igen eller tømmer køkkenskuffen for plastikbøtter. De begynder at kunne sortere ting, så sutter lægges i en bunke, fordi de hører sammen og de begynder at kunne forstå at en ting stadig er der, selvom den er skjult. Det kan være et stykke legetøj du lægger under et klæde og så trækker de klædet væk, fordi de ved at tingen så dukker frem igen.

De elsker musik og bevægelse, elsker at rokke til musikkens rytme, elsker at danse og vil gøre det de ser at du gør. De elsker i det hele taget at bruge sig selv motorisk, rejse sig, sætte sig, begynde at tage små skridt osv. De fleste børn begynder at gå når de er 12-14 måneder gamle, tommelfingerreglen lyder at de helst skal begynde at gå før de bliver 18 måneder ... Når de går, så holder de deres hænder ud til siden og stikker deres mave fremad for at holde balancen. Men stadig skal der ikke ret meget til før de vælter.

De elsker at skubbe til ting, skubbe møbler, osv. foran sig, ligesom de også begynde at ville trække ting. De begynder at klatre op og nyder at forcere nye små kanter :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Finmotorisk elsker de at sætte i, bygge op og sætte sammen men forudsætningen for dette er at 'du starter' og de 'ødelægger'. Du sætter store pløkker i en plade og de tager pløkkerne af, eller du sætter byggebægre ovenpå hinanden og de vælter dem eller du sætter klodserne let sammen og de skiller dem ad. Men stille og roligt lærer de selv at sætte samme, bygge op og sætte i og når først de mestrer det kan de gøre det igen og igen :)

De vil lære at bygge tårn med to bægre eller klodser først, derefter lærer de at bygge med tre og så fire bægre/klodser og først omkring to års alderen vil de fleste børn kunne bygge tårn af 6 klodser.

Giver du dem en farveblyant i hånden vil de kradse lidt på papiret og de vil synes det er spændende at se hvad du gør og prøve at gøre som du gør - de vil f.eks. kunne efterligne lodrette streger, forsøge med en cirkelbevægelse og så en vandret streg, men det vil stadig være svært for dem :)

De vil kunne spise brødhapsere med fingrene og vil stadig foretrække at bruge deres hænder, men de kan også fint spise med en gaffel. En ske kræver stadig stor træning, de fleste børn mestrer først at spise med ske, når de er omkring 16 måneder gamle.

De vil ofte nyde at kunne sidde og pille rosinerne ud af en rosinbolle og kan have stor glæde ved dette.

Som du kan se lyder det altså som om at dine børn er rigtig fint med og som om at de udvikler sig i sund og god retning :) Der er ikke umiddelbart noget i det du skriver, som ikke lyder alderssvarende og så er det netop vigtigt, at have fokus på at de er normale og så naturligvis støtte dem hver især, hvor de nu har brug for det - og det lyder som om at I er gode til det!

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med dem :)

Og fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas godt på babynumsen i sommervarmen

Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.

For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Har vi sprunget seperationsangsten over?

Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...

Læs hele brevet og Helens svar


25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar


3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Dagplejestart - 11 mdr.

Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce