Brev:
Amning og skemad - har du nogen ideer?

Hej
Er ny på siden, men har læst med siden min dreng kom til verden. Rigtig brugbar hjemmesiden, hvor man næsten altid kan finde et svar:O)
Min søn blev født 5 dage efter termin, og vejede knap 3,2 kg og målte 52 cm - så en lang tynd fyr, hvilket han i øvrigt stadig er:O)
Han er født med en stor appetit, og de første 1½ måned gik med amninger hver 1-2. time. Dette gav luft i maven, og var i det hele taget en ondt cirkel, hvor han ville spise hele tiden og kun sov ganske korte lure om dagen. Nætterne var som regel rimelig stille og rolige med ca. 3 amninger mellem kl 21 og 7...
Den "onde cirkel" blev brudt, men det var hårdt arbejde.
Ellers er min søn en sød lille gut, med let til smil (og grineanfald), han har også et kæmpe temperament og er ret utålmodig.
Min søn er nu 5½ måned har fået skemad siden han var 4 måneder og 1 uge. De første 2-3 uger var ingen succes, men vi blev ved med at prøve, og øgede også i denne periode til 2 måltider, efter råd fra vores SP. Han ELSKER nu sin grød/mos, og kunne (hvis ellers vi gav lov) spise rigtig rigtig meget.
Hans store appetit har medført, at vi for ca. 1 uge siden begyndte at give ham lidt grød om morgenen også. Han spiser også rigtig gerne her.
Vores dilemma består nu i at han ikke rigtig gider at drikke mælk mere. Vi er på ca. 14 dage gået fra 4 lange effektive amninger og 4 kortere amninger, til 3-4 korte amninger om dagen og 1-2 lange (og de ligger om natten).
Jeg tilbyder ham brystet efter hvert skemåltid (her vil han stort set aldrig have), og han bliver ligeledes tilbudt inden ...
... han lægges til hans lure og 1-3 gange i løbet af eftermiddagen/aftenen.
De fleste gange starter med skrig og hyl, hvorefter han finder ud af, at det måske egentlig var brystet han ville have. Andre gange afviser han blankt.
Det er faktisk kun natamningerne (hvor han jo halv-sover) der foregår uden skrig og hyl.
De korte amninger tager 2-4 min., de lange 10-15 min.
Vi har forsøgt af fjerne et skemåltid igen i nogle dage, for at se om dette var grunden, men det gjorde ingen forskel.
Jeg tilbyder ham begge bryster hver gang.
Vi har forsøgt at give MME på flaske (han kan sagtens tage en flaske), men dette bliver bare til noget klat/hygge spiseri.
Han elsker at drikke af glas til hans skemad, så her giver vi MME i stedet for vand.
En dag kan se således ud (men blive rykket hvis hans lure bliver længere)
6-7 Vågner
7:30 spiser ca. ½ dl. risgrød med frugtmos 20-30 ml MME af glas
8:30 formiddags lur (1-1½ time)
11-11:30 1/2-3/4 dl grøntsagsmos 20-30 ml MME af glas
ca. 12:30 ammes (kort) middagslur (1-1½ time)
16:30-17 ammes (kort) eftermiddagslur (30-45 min)
18-18:30 1/2-3/4 dl aftengrød med frugtmos 20-30 ml MME af glas
19:30 - 20 Ammes (kort) i seng
23 ammes (15 min)
02 vågner ammes(1-2 min.)
05 ammes (15 min)
For 14 dage siden vejede han 7,4 kg, så han skal da have noget mere mælk. Han fremstår ikke dehydreret, og er ikke syg (har næsten lige været forkølet, men uden tilstoppet næse)
Hvilke tanker gør du dig?? Nogle gode idéer, eller er det bare sådan hans behov er lige nu.
Hilsen en mor
der gerne vil give sin søn nok mælk:O)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





