Svar: Madproblemer - 12 mdr.
Kære Anja
Når børn bliver omkring 1 år, så er den naturlige lyst til at smage og putte i munden ikke længere til stede. Barnet accepterer ikke bare nye fødevarer, barnet spiser langt mere selektivt og lukker ofte munden for skeen. Børn i denne alder vil ofte også hellere spise selv, end de vil mades.
Jeg ved fra dine tidligere breve at din dreng var meget syg, da han var omkring 8 måneder, han havde problemer med mundbetændelse og tog ikke føde til sig. Netop 8 måneders alderen er den alder, hvor man ofte kan introducere mange nye fødevarer for børn - og det har ikke være muligt for jer, derfor oplever I sandsynligvis at det er ekstra svært lige nu ... I er naturligvis ikke herre over, hvad der er sket før, I kan ikke gøre for at han var syg - det er bare for at give jer en forklaring på, hvorfor det er svært og sige til jer, at det ikke er fordi I gør noget forkert.
For I gør faktisk mange ting rigtigt og du har nogle fine overvejelser med dig. Du skal netop fokusere på at lidt er bedre end ingenting, at han skal have mad som han selv kan spise og at han sammen med noget af det, han er glad for og tryg ved, som f.eks. pasta skal have små stykker af jeres mad og stille og roligt blive fortrolig med mere af det.
Og så skal du naturligvis også holde fast i at han jo trives, udvikler sig, har en fin vægt og længde og ikke umiddelbart virker til at mangle noget :)
Det er rigtig godt at han er glad for at bruge sit pincetgreb og spiser ærter, gulerødder og majs. Prøv også med andre former for grøntsager lavet i små tern, det kan være kartoffeltern eller tern af forskellige rodfrugter. Rodfrugter kan have en sød smag, især når de er lavet i ovnen og det vil måske tiltale ham :)
Fisk kan på samme måde være rejer, muslinger eller små stykker fiskefrikadelle - igen, hvis han kan spise det selv, sidde og bruge sit ...
... pincetgreb, så glider det måske mere ned.
Kød som pølser er fint nok, der findes mange slags pølser, laver ud af forskellige slags kød og hvis han kan lide pølse, så er det et godt sted at starte og netop der få variationen ind. Også hamburgeryg kan skæres i små tern og derved være lettere for ham selv at spise - og så er det kogt og dermed også lettere at tygge + mange børn kan godt lide den lidt salte smag ... Kylling og kalkun er også kødtyper som mange børn rigtig godt kan lide og så er det også en god idé at prøve med forskellige former for fars. Prøv at lave græsk farsbrød eller forloren skildpadde - altså med hakket kød, der er krydret og som smager af noget, men som samtidig er fast i formen og dermed lettere at spise selv.
Medtænk sovs i aftensmaden, mange børn vil gerne spise mere, hvis der er sovs til maden :)
Brug rester fra aftensmaden til frokost og i weekenden og lad så vuggestuen styre frokosten, det lyder som om at de har styr på det og fint at de supplere ham med lidt skemad, hvis han vil have det.
Rugbrød er noget vi især spiser i Danmark og som ikke hører andre lande til, så han kan sagtens leve sundt og fint uden at spise rugbrød :) Giv ham i stedet andre former for fiberholdigt brød, gerne hjemmebagte boller - grahamsboller eller havregrynsboller (opskrift finder du i babykøkkenet her på siden) eller køb fiberholdigt brød i butikken. Schulstad levebrød kunne være en mulighed, her findes mange forskellige slags :)
Jeg håber at du her har fået lidt idéer med videre på vejen og har fået lidt ro også - det lyder som sagt, som om at I gør det rigtig godt og du må holde fast i at han trives, trods det at han spiser selektivt.
Du kan naturligvis supplere ham med en multivitaminpille dagligt, så du sikrer dig at han på den måde får lidt ekstra - knus vitaminpillen og giv den med lidt frugtmos eller lignende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.