Annonce

Annonce

Svar: Madplan og vinter


21. september 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at du selv har fået lyst til at skrive og rigtig dejligt at høre, at du har kunne finde svar i tidligere breve og svar på siden :)

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Morgen 8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, frugtmos (evt. jerntilskud), vand af kop.

Formiddagslur - puttes uden amning og sover fra 10-11 som nu

Frokost 12.30: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Det kan være sildepostej, rognguf, makrel, tun eller lignende. Suppleres derudover med lidt godt kogte pastaskruer, en kartoffelbåd eller lignede rester fra aftensmaden og kan også få lidt kogte ærter, gulerødder, majs eller rodfrugter ved siden af.

Suppleres derudover ofte med grøntsagsmos og det må gerne være grøntsagsmos fra glas, det kan også være rester fra aftensmaden. De fleste børn vil ikke kunne spise mad nok i stykker, men har stadig brug for mos ved siden af.

Ammes og puttes til eftermiddagslur kl 15 som nu - må gerne få lidt frugt og måske lidt brød før eller efter luren, det vil være fint.

Aftensmad 17-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og får også mad i stykker. Kan spise helt almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, ris med sur-sødsovs, laks, lasagne, rødspættefilet, frikadeller, farsbrød eller lignende. Retter med hakket kød, mild fisk og sovs er ofte rigtig godt og så med grøntsagsmos ved siden af. Kartofler kan moses med sovs og frikadellen gives i stykker. Vand af kop.

Vælling og puttes til natten 19.30-20 som nu

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre til næste morgen tidlig

Som jeg læser dit brev, så får din datter ikke umiddelbart mælk når hun puttes kl. 19.30 og til hun vågner næste morgen tidlig - det er helt usædvanligt, derfor har jeg ilagt en amning kl. 24 ... Men hvis din datter sover godt uden, så er det helt okay - de fleste børn har dog brug for 3 amninger i døgnet i 8-9 måneders alderen og kan først i 10 måneders alderen trappes ned til 2 amninger dagligt ... det kan også være 1 amning og 1 flaske, det er helt fint.

Det er en god idé at fjerne amningen om formiddagen og erstatte af et rigtigt mellemmåltid for at give bedre plads til rigtig mad .. modsat, hvis din datter ikke har fået noget at drikke siden hun blev puttet kl. 20, så er det ganske fornuftigt at amme hende om formiddagen, så hun ikke kommer til at mangle væske ...

Grøntsagsmos er stadig vigtigt til frokost, så hun får mad der mætter nok. Det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Vær opmærksom på at grøntsagsmos også kan bruges som smørbart pålæg avokadomos er f.eks. en mulighed :) Ellers kan du give alle slags grøntsager, kogt eller lavet i ovnen - ærter, majs, gulerod, peberfrugt, rodfrugter af forskellige slags skåret i tern (du kan købe frosne grøntsager som du kan bruge - det er praktisk).

Og ja, din datter kan godt spise den mad I andre får - præcis den slags retter du selv nævner "forloren hare, boller i karry, frikadeller ...


Annonce

... med kartofler osv" og der skal netop være sovs til, så det ikke bliver for tørt, men så det er let for hende at tygge. Helt så meget sovs som der er i glassene behøver hun ikke, netop i takt med at hun bliver bedre til at tygge kan hun godt spise fastere føde - men sovs er generelt en rigtig god idé og hun må gerne få den sovs I andre spiser. Det kan være tomatsovs, kødsovs, bearnaise eller måske bare en smørsovs - det hele er godt :)

Med hensyn til tøj og årstider, så er det altid en god idé at sætte sig på en havestol, der hvor barnevognen skal stå. Sidde helt stille og prøve at fornemme, hvad du så selv ville have på af tøj ...

Lige nu er det en rigtig god idé at tænke på 3 lag på brystkassen. Det vil sige undertøj, en langærmet bluse og en trøje. Trøjen kan tages af og på efter hvordan vejret er, om det trækker lidt osv. når hun kravler rundt på gulvet, hvor der jo godt kan være lidt fodkoldt.

Når hun skal ud at sove, må du vurdere om en fleecedragt vil være passende alt efter hvor koldt det er. Generelt er en fleecedragt en rigtig god idé til overgangen her om efteråret. Den luner hende også ned om kroppen, den er blød og hun sover godt i en sådan.

Lige nu giver du hende både strømpebukser og bukser på og to langærmede bluser - det lyder umiddelbart fint og som om at hun trives med det. I givet fald kan du måske godt undvære en fleecedragt, som trods alt kun er til en overgang. En jakke kan være en mulighed omkring overkroppen ...

Når det bliver rigtig vinter vil hun derimod have brug for en blød vatteret flyverdragt, gerne med fødder som luner.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Behovet for tøj afhænger også lidt af hvordan I iøvrigt transporterer jer rundt. Skal hun f.eks. med i bilen, sidde i en autostol og ikke være særlig meget ude, så kan en jakke være en god idé - men skal hun være mere ude, så vil en dragt være bedre, fordi den luner hende mere på hele kroppen.

Skal hun ligge ude i sin barnevogn og sove, så er en heldragt ofte en god idé, fordi den er blød og ikke har nogle remme, spænder eller andet der generer på kroppen, som en jakke kan have. En heldragt vil, uanset om den er lavet af fleece eller med dunfyld, ofte være mere rar at ligge i.

Hue og handsker vurderes igen individuelt. Hvis hun altid ligger med hænderne over dynen, så kan et par små strikluffer være ganske fornuftigt nu. Til vinter, når det bliver koldere skal hun have rigtige dun-handsker, som er varmere.

Hue vil lige nu også fint kunne være en bomuldshue, måske vil der være hue på fleecedragten og den kan lige nu godt være nok. Det afhænger også af hvor meget hår hun har og hvor varm hun generelt er - børn afgiver varme fra hovedet, så hue er både for at holde dem varme, så de ikke afgiver for meget - men også nogle gange vigtig at få af, netop for at de kan komme af med varmen ...

Til vinter, når det bliver koldere vil en hue med uld være at foretrække, gerne en elefanthue, som går ned om hagen og også luner på halsen. Der kan være bomuld på den ene side og uld på den anden, så den ikke kradser :)

Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.

Grøn afføring - 10 uger

Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.

Dagpleje opstart

Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...

Læs hele brevet og Helens svar


20. september 2025 | Diverse | 6 år

Flytteovervejelser og skolestart/skifte

Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...

Læs hele brevet og Helens svar


10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Fridage fra institution

Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce