Svar: Vuggestuestart, amning og mad
Hej med dig
Tak for dit brev og dine korte præcise spørgsmål, jeg skal prøve at bevare dem lige så kort og præcist :)
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for 4 amninger dagligt - disse ligger ofte bedst placeret tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er godt, fordi de på den måde er fordelt over hele døgnet og sikrer hendes væskebehov fint døgnet igennem. Derudover er det vigtigt at mælkeindtag ligger efter indtaget af rigtig mad, netop for at give bedst plads til begge dele.
I 8-9 måneders alderen trappes normalt ned til 3 amninger i døgnet og disse 3 amninger kan meget fint ligge aften, sen aften og tidlig morgen. Det vil være rigtig praktisk for jer at køre en sådan rytme, netop fordi du ikke er hjemme og din datter skal i vuggestue om dagen.
Lige nu ammer du inden formiddagsluren og det er også helt okay, sådan må det være, når du ikke er hjemme. Når din datter starter i vuggestue må denne amning forsvinde helt og de øvrige amninger bibeholdes :)
De fleste børn vil først når de er 8 måneder gamle, - nogle lidt før, andre først senere, kunne tygge mad i stykker og stadig vil de I den alder have brug for masser af grød og mos. Med den alder din datter har nu, vil det være mere passende at du giver hende f.eks. agurk eller ristede rugbrødsbjælker at gumle på - se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem :)
Hun skal have mad der smager af noget, maden skal tage udgangspunkt i jeres mad og hun må gerne få mad med mere bid i, mad som er grovere i konsistensen, lidt mere kød og fisk i grøntsagsmosen, grovere grødtyper osv. ligesom hun også gerne må få en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål eller lignende at gumle på selv om aftenen.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Ammes og du tager på arbejde - det er denne amning som forsvinder, når hun bliver 8-9 måneder gammel. Og hun puttes som nu til en lur
Formiddag 10: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop.
Puttes til middagslur, kan her evt. få en kop med lidt mme at sove på
Eftermiddag 14.30: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med ...
... kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kan være indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) som moses ned i grøntsagerne, det kan være ris med lidt sovs, det kan være en kartoffelbåd eller et stykke broccoli at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes
Tidlig morgen 03/04: Ammes
Du er nødt til at give din datter mad med lidt mere bid og i første omgang hjælpe hende ved at give hende noget i hånden, som hun kan øve sig på. Øvelse gør mester og det er vigtigt at hun får lov til at sidde med noget selv nu :) Hun skal naturligvis altid være under opsyn, når hun sidder med noget ...
Hun skal have vand at drikke, når hun får skemad. Hvis du ammer 4 gange dagligt som ovenfor beskrevet så skal hun ikke også drikke mælk - det vil være rigtig fint at hun får vand og lærer at drikke det. Vand er den bedste tørstslukker. MEN, det kan være en god idé at give hende lidt mme inden hun skal sove middagslur, så hun får lidt ekstra at sove på ... Derudover skal hendes grød og mos laves med mælk - brug mme i den grød og mos som er specielt til hende, men skal I en aften have f.eks. kartoffelmos og millionbøf og du bruger sødmælk, så kan i spise det samme :)
Hun skal have mælk, men det er naturligt at mælkeindtaget skrues ned nu, netop for at give plads til anden mad. Du skal derfor ikke begynde at erstatte amningerne med hverken flaske eller kop med mælk ...
Det anbefales at børn fra 9 måneders alderen får større mængde komælk og dermed også surmælksprodukter. Du kan godt give hende lidt tykmælk om eftermiddagen, men så længe hun ikke er ældre bør hun ikke få mere end ½ dl. Det kan være bedre at give hende lidt flerkornsgrød ...
Når du har fri skal du stadig amme hende 4 gange i døgnet som nu og det vil være fint at amme som du plejer, så rytmen ikke forskydes. Når hun trappes ned til 3 amninger i døgnet, vil du altså skulle amme aften, sen aften og tidlig morgen og slet ikke amme om dagen - heller ikke selvom du er hjemme om dagen.
Hun lærer sandsynligvis ikke at bruge en sut med den alder hun har nu. Hun er nok for gammel ... Hun foretrækker den ægte vare og det kan man ikke fortænke hende i - der er jo også en grund til at det hedder en narresut :)
Men du kan naturligvis forsøge, eller lade bedstemødrene forsøge, når mor ikke er der ...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte