Brev:
Mareridt? Forstyrret søvn - ?

Kære Helen,
Tak for en god og informativ brevkasse.
Jeg har tvillingedrenge på 21 måneder, O og F. De er født 10.5 uge for tidligt, men de har ikke været præget af det i deres opvækst.
Jeg passede dem selv 1½ år hjemme, og den 1. juni startede de i vuggestuen. Opstarten gik rigtig fint. O reagerede lidt på det hele en måneds tid efter, han var startet, hvor han blev meget ked af det, når jeg gik om morgenen. Det var dog hurtigt glemt, og han havde en god dag i vuggestuen. For tiden er han lidt ked af det nogle dage, og andre dage siger han ikke noget til jeg går – meget normalt, tror jeg. F reagerer sjældent.
O er generelt MEGET morsyg, og han har været det i næsten et år. Som regel er det kun mig, der må skifte ham og putte ham mv. (men når jeg ikke er der, er far helt fin), og far er også rigtig god til at lege med ham mv., men hvis O er ked af det, er det kun mor, der duer. Til tider er ’morsygen’ lidt meget for os alle, da det også går ud over F, der ikke altid får den ’mortid’ han gerne vil have, da jeg er ’optaget’ af O. Kan vi gøre noget ved denne morsyge? eller skal vi bare lade ham leve det ud?
O har altid været den, der har sovet bedst, mest roligt og længst og han har for det meste lagt sig til at sove helt uden bøvl, og vi har ikke hørt til ham før om morgenen.
For ca. en måned siden fik O mundbetændelse. Han blev meget pjevset, spiste ikke så meget, savlede og græd meget om natten, hvor han var næsten utrøstelig, og lidt aggressiv. Vi troede (ligesom vuggestuen), at det var tænder, men hos en tur til vagtlægen, fik vi konstateret mundbetændelse og nye tænder. Og det forklarede jo, hvorfor han var så ked af det i løbet af natten (og dagen).
Han har ikke mundbetændelse mere, men han vågner stadig om natten og er helt utrøstelig. Dvs. jeg er ikke sikker på, at han er vågen? mønstret er; at han begynder at græde fra alt til 1 til 4 gange på en nat, jeg går ind til ham, men det virker som om, han sover, mens han græder. Han kaster sig lidt rundt i sengen og virker ikke rigtig vågen. Gråden intensiverer rigtig meget, og jeg ...
... tager ham selvfølgelig op, men han bliver sur og slår ud efter mig, jeg må ikke røre ham, og hvis jeg siger trøstende ord, bliver han også sur.
Han peger, han vil ud af værelset, at han vil ind, at han vil have bamse, at han ikke vil have bamse mv. Hvis jeg prøver at putte ham i sengen igen, bliver han endnu mere sur og græder endnu højere. Alt hvad jeg gør, er forkert. Det ender som regel med, at jeg efter ca. 15 min får ro på ham, og så kan jeg putte ham i sengen igen, og han falder hen. Nogle gange kommer han ind i vores seng, hvor han finder lidt ro, og jeg bærer ham så ind i egen seng efterfølgende.
Det er meget voldsomt, og han er rigtig ked af det, og næsten aggressiv. Jeg er i tvivl om, han overhovedet er rigtig vågen, mens det står på? Nogle gange kan vi have held med, at hans far kommer med en tilfældig bamse eller lidt vand og gir ham, hvorefter han bliver rolig, og jeg kan putte ham. Det har dog ikke virket de sidste dage.
Som sagt er det alt fra 1 til 4 gange pr. nat, at han græder – men altid omkring kl. 5, hvilket jeg syntes er lidt underligt? Ofte har jeg ikke held med at få ham til at sove igen ved 5 tiden, han får vækket F og det ender med, at de begge får for lidt søvn.
Der er rigtig synd for ham, og jeg vil gerne hjælpe ham bedst muligt? Hvad kan jeg gøre? Har han mareridt? Kan han reagere på noget helt andet? I vuggestuen er der startet mange små børn, så der er ikke så mange ressourcer til F og O pt. De siger i vuggestuen, at han har det godt i løbet af dagen.
I den måneds tid, det har stået på, har vi haft 2 ugers ferie, hvor vi har hygget os rigtig meget – der græd han dog også helt utrøsteligt om natten. I samme periode som det har stået på, er han begyndt at bruge sut (hvilket han aldrig har gjort). De sidste par dage, har jeg dog haft held til at undgå det, da jeg syntes, det er dumt at begynde på det nu. Frederik har altid brugt sut. Generelt virker O rigtig glad i løbet af dagen, og i weekenderne. Han er glad, når jeg henter ham fra vuggestuen mv.
Jeg håber, du kan hjælpe.
Mange hilsner
en bekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









