Svar: Fritidsaktiviteter
Hej med jer
Det er rigtigt at mange fritidsaktiviteter for børn er uden forældre når børn først bliver 4-5 år. Men sådan noget som svømning kan faktisk godt være med forældre og det synes jeg I skal overveje.
For det første er svømning godt for motorikken. Det at lære at krydskoordinere sine arme og ben er vigtigt. Svømning er også godt, når man skal lære at være lidt mere modig, det at turde dykke under vandet selvom det er kortvarigt er en lille sejr og man gør det selv. Man gør jo kun det man selv kan klare og får sine egne små sejre, der behøver ikke være konkurrence til de andre.
De fleste svømmeklubber har det der hedder Plask og Leg som netop er fortrolighed i vandet sammen med en forældre. Og først, når man har opnåret denne fortrolighed og er klar, kan man så begynde i en rigtig svømmeskole.
Fordelen ved svømning er også at man jo hygger sig rigtig meget både før og efter svømmeturen. Man bader sammen, kan gå i sauna, bliver smurt ind i creme, får tørret håret osv. og svømmer man sidst på dagen, så kan man få nattøj på og bagefter komme direkte hjem og hygge. Jeg kan se at der faktisk er ledige pladser i jeres lokale svømmeklub fredag aften ...
... og det kunne måske være en god måde for jer at afslutte en uge på :) Det kan give netop det du efterspørger - at I kan gøre noget sammen, at I er på tomandshånd, at han får styrket sin motoriske udvikling og at han får lidt mod og tør mere og mere :)
Med hensyn til involvering i at andre kan have det svært, så synes jeg ikke der er problemer i at læse bøger for ham omkring sådanne emner. Der findes børnebøger som handler om børn der bor i andre lande, børnebøger der handler om at være barn, der bor på gaden, være fattig osv. og som netop er skrevet i et sprog og på en måde, som han kan forholde sig til. At tale ud fra en børnebog er altid en god idé.
Det er også helt naturligt at tale med ham om at de der f.eks. samler ind, netop samler ind til børn, som har brug for hjælp osv. Altså tale om det som noget naturligt, når det opleves i hverdagen. I skal naturligvis ikke problematisere det mere end nødvendigt er, han må ikke gå rundt og bekymre sig, blive bange for at det kan ske for ham osv. Men det vil være helt fint og naturligt at drøfte det i det små. Det kan man godt gøre med en fireårig :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









