Brev:
Sønløse nætter
Kære Helen,
Tak for din gode hjemmeside, som vi i vores familie, har haft meget glæde af siden vores dejlige søn Mathias kom til verden for lidt over fem måneder siden.
Mathias er en glad og rask dreng, men vi har den sidste måneds tid kæmpet med hans søvnrytme. Jeg har siden Mathias blev født ammet normalt – uden de store komplikationer. Indtil for cirka en måned siden forsøgte jeg at amme meget regelmæssigt, så Mathias fik mad hver tredje time – ca. otte amninger pr. døgn. Det virkede fint, men omkring hans 19 ugers ”spring” (og umiddelbart før) oplevede vi en del uro omkring Mathias’ søvn om dagen og aften (han sov fint om natten), og han var i det hele taget mere ked ad det og utryg når han skulle puttes.
Vi valgte derfor at ændre ”strategi” omkring hans spisning med to ting. Jeg begyndte – som du bl.a. har foreslået i din gode bog – at splitte ammingen op, så jeg ammer før efter Mathias har fået en lur, for at skabe mere tryghed ved putning. Derudover, er vi begyndt at give ham lidt grød ved 6-tiden, bestående af enten hirse, ris eller quinoa blandet op med en teskefuld æblemos.
Denne strategi har virket godt til at begynde med, men nu er problemet blot, at Mathias’ natrytme efter midnat har ændret sig markant i de sidste par uger således. Han vågner de fleste nætter hveranden time og nogen gange oftere, så jeg har måtte amme ham for, at han igen kan falde til ro. Nogle dage føler jeg, at jeg konstant skal amme ham i løbet af et døgn, og at min amning er forøget. Det er meget trættende. Hvad gør jeg galt?
Som sagt føler jeg, at amning er forøget, men det har også på sidste faktisk virket som om, at min mælk ikke er tilstrækkelig, forstået på den måde, at den virker tyndere og mere vandig. Der er masser af mælk, men det virker som om, at der er mindre af det tykke og næringsrige mælk.
Jeg har været meget aktiv mht at lege og stimulere Mathias, dels gennem leg derhjemme og dels gennem deltagelse i diverse sanserytmik timer med pædagog. Mathias har meget tidligt været rigtig god til at holde sit hoved selv og har en stærk og rank ryg, trods sin lidt lavere vægt end normen. Han er født med kejsersnit otte dage før termin med en vægt på 2780 g og 56 cm og var de første tre måneder en smule undervægtig. Han er nu begyndt at komme efter og vejer nu næsten 7 kg og er 64 cm (vægten er tydeligvis steget hurtigere, efter vi er begyndt på at give grød og mme den sidste måned).
Mathias har motorisk udviklet sig fint, og har tidligt kunne rulle fra mave til ryg, og han har den sidste månedstid kunnet rulle fra ryg til mave. Derudover står han rigtig fint på ...
... sine fødder, hopper gerne op og ned, hiver i sine fødder og ben og viser tegn på, at han snart er klar til at sidde.
En normal dag ser nogenlunde sådan ud:
Mathias vågner kl. 5.30-6.00 – og er helt frisk og vil lege. Der tager min mand ham, så jeg kan få indhentet lidt søvn.
Mathias får sin tre lure i løbet af dagen og følger ret fint din søvnrytme model, hvor jeg så ammer ham for at putte ham og ammer ham indimellem, når han er vågen.
Omkring kl. 17-18 ammer jeg Mathias lidt først, som regel efter lige efter han er vågnet fra sin lur, hvorefter han får sin grød. Det er lidt udfordrende med grøden, men det går som regel godt, og Mathias er glad for at spise og syntes det er sjovt at sidde i sin stol og spise.
Nogengange giver jeg ham lidt bryst ved 19-tiden, da han viser lidt tegn på, at han vil til brystet. Men omkring kl. 20-20.30 giver min mand Mathias en flaske med MME. Han drikker normalt omkring 100-120 ml. og falder så i søvn. Han sover fint på flasken til omkring 23-24-tiden. Vi har introduceret flasken indenfor den sidste måneds tid – før det havde vi store problemer med at få Mathias til at falde til ro om aften og ved at give ham flasken har min mand nu kunnet være en del af putning, hvilket vi nyder begge to.
Når Mathias vågner ved midnatstid, så ammer jeg ham igen. Førhen sov han tit til 3-4 –tiden, og derefter til omkring kl 6, men nu er jeg heldig, hvis han sover til kl. 2. Puha det er hårdt at skulle amme hveranden time hele natten.
Vi ved, at vi har introduceret en række ændringer i Mathias dagsrytme over den sidste måned – han er begyndt at spise grød, han får en ”aften-flaske” – og endelig har jeg som nævnt ændret min ”ammingsstrategi”. Vi godt, at det er store omvæltninger, men egentlig har alle disse ting bidraget til en mere ”jævn” rytme for os og Mathias. Mathias er i øvrigt glad og aktiv – som han hele tiden har været.
Vi overvejer at gøre følgende, og vil meget gerne høre din mening om det:
Vi har snakket om at give Mathias endnu en flaske MME, dvs ved 23-tiden, når vi går i seng med henblik på, at han sover mere og længere. Jeg er dog lidt bekymret om, hvad det ændrer ved min mælkeproduktion for natten og ligeledes om dagen, da jeg så ikke har ammet siden 19-tiden.
Derudover, vil vi prøve at give ham et andet skemåltid ved frokosttid, udover det han får ved 18-tiden.
Til sidst har vi også overvejet, om vi lægger Mathias for tidlig i seng, ved 20-tiden, om vi derfor skal lægge ham i seng senere, for at undgå at han vågner så tit og er uroligt om natten.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Mathias’ mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor