Svar: Risikovurdering
Hej med dig
Når man er gravid, så er det naturligvis rigtig dejligt, det er en periode fuld af liv og lykke, men det er også en periode, hvor man naturligt bliver bekymret over forskellige ting.
Det er dejligt at man kan blive undersøgt og det er naturligvis altid dejligst, hvis man kan blive bekræftet i at det barn man venter er sundt og velskabt, at alle prøver ser normale og fine ud. Sådan er det heldigvis i de fleste tilfælde - men netop fordi vi jo også ved, at der er grund til at man undersøger og at man nogle gange finder nogle ting, ja så bliver vi naturligt også bekymrede af de undersøgelser, der foretages.
De undersøgelser man laver, kan indeles i to grupper: Det ene er en risikovurdering, som du har fået foretaget og det andet er fosterdiagnostik. Alle gravide, får tilbudt en risikovurdering og hvis det viser sig, at der er en risiko for en medfødt sygdom eller et handicap, så vil den gravide også få tilbudt fosterdiagnostik.
Når man laver en risikovurdering, så vil man lave en nakkefoldsscanning ligesom du har fået foretaget, man vil normalt også tage en blodprøve og så vil man også tale med den gravide kvinde (og den kommende far) om familiens historie. Findes der sygdomme, arvelige ting i familien, som man skal være særligt opmærksomme på, så påvirker dette vurdering af hvorvidt der er risiko for problemer for barnet.
Undersøgelserne kan ikke give et endeligt svar, man kan ikke være 100 pct sikker på det svar man får, men de kan sige lidt om sandsynligheden. Det vil sige at man kan få at vide om der er stor grund til mistanke eller om sandsynligheden er så lille at der ikke er grund til at udsætte hverken barnet eller den gravide for flere undersøgelser.
Hvis man undersøger for f.eks. Downs Syndrom, så er det rigtigt at alderen spiller ind. Er man kun 20 år, så er risikoen, ...
... hvis man alene ser på alderen, mindre end 1 ud
af 1500 (det vil sige en lav risiko), hvorimod, at hvis man f.eks. er 45 år, vil riskoen være 1 ud af 25 (altså en meget høj risiko. Men mange andre faktorer spiller som sagt ind.
Normalt vil du få et klar svar - du vil få at vide at du er i høj risiko eller i lav risiko. Når man er i lav risko, så får man normalt et tal der hedder 1 ud af 1000 mulige. Det betyder at Down syndrom ikke udelukket, men du ved at sandsynligheden er lille. I et sådan tilfælde vil man ikke blive tilbudt moderkage- eller fostervandsprøve.
Hvis man er i høj risiko, så vil man måske få et svar der hedder 1 ud af 25 mulige og her vil man så få tilbudt moderkage- eller fostervandsprøve, som kan afgøre spørgsmålet.
Jeg kan godt forstå du bliver forvirret og bekymret, når du får et svar der hedder 1:1659 og dine veninder får tal som hedder 1:10000 og 1:18000 - hvorfor der er så stor en forskel ved samme undersøgelse, tør jeg ikke sige, som sagt spiller flere faktorer ind.
Jeg synes dog det er helt relevant at du kontakter dit fødested, der hvor du har fået foretaget undersøgelsen og siger, at du har brug for at få talt med en læge omkring det. Fortæl det som du er, at du bliver bekymret fordi dine veninder har fået betydeligt højere tal end du har og at du har brug for at få en samtale omkring det, som kan berolige dig lidt :) Jeg synes ikke det er specielt hysterisk eller andet, det er helt naturligt at du gerne vil have en forklaring og det skal du have fra stedet, hvor undersøgelsen er foretaget.
Selvom du har fået at vide at du er i lav risiko og selvom du ikke her henvist til yderligere undersøgelser, så er det helt okay at have behov for lige at få talt med en læge omkring resultatet igen :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor