Brev:

Svært ved at sige farvel

Hej Helen

Så har jeg igen brug for et par gode råd og dem ved jeg, du er i besiddelse af :)

Rebekka er nu blevet næsten 4 år og er en glad og nysgerrig pige, der taler uafbrudt. Hun er en meget intens pige, hvilket også kommer til udtryk i hendes følelser. Hun viser stor begejstring ved selv de mindste ting, hvilket jo er dejligt. Det svære er at hun jo også viser stor vrede og sorg og det kan være svært at rumme for hendes omgivelser, både for os voksne, men også for hendes venner, som hun heldigvis har en hel del af fra børnehaven.

I den sidste tid – ca. 2-3 uger – har hun haft meget svært ved at sige farvel. Hun bliver rigtig, rigtig ked af det, skriger og råber og bliver helt fanget i sine egne følelser. Hvis det ikke drejer sig om, at sige farvel til mig og jeg er til stede, eks. hvis jeg skal hente hende efter en legedag hos en veninde, ferie hos bedsteforældre el.lign. sidder jeg bare med hende, holder om hende og taler stille og roligt til hende indtil hun falder så meget til ro, at vi kan snakke sammen om hvordan det er svært at sige farvel, at det er dejligt at ha´ venner, familie osv.

Når det drejer sig om, at sige farvel til mig, eks. når hun skal afleveres i børnehaven, så er det jo en anden sag. Der er jeg nødt til at gå, mens skrigende hænger i armene på en voksen og rækker ud efter mig. Så, jeg har virkelig brug for nogle råd til, hvordan jeg bedst hjælper hende til at kunne tackle disse situationer.

Du skal selvfølgelig også ha´ lidt baggrundsinformation, da hendes pludselige ”separationsangst” garanteret hænger sammen med dette.

D. 1. april blev Rebekka storesøster til lille Emmelie. Det er (indtil videre) gået fint. Rebekka er rigtig glad og meget kærlig overfor Emmelie. Hun har selvfølgelig reageret ved at være lidt mere stille i børnehaven og så ved at være lidt mere umulig overfor mig, formentlig ...

... udfra devisen: ”Dårlig opmærksomhed er bedre end ingen”. Fuldt forståeligt!

Den seneste måned har vi derfor indført en ugentlig mor-Rebekka dag, hvor jeg henter hende tidligt fra børnehave og vi så tager ud og gør noget alene sammen, tager i svømmehallen, i parken osv. og først kommer hjem efter aftensmaden. Vi har også være så privilegerede, at min mand har kunne gå hjemme siden Emmelie blev født, så Rebekka har haft en forælder rigtig meget.

Jeg fødte ambulant, så Rebekka har været med fra starten af Emmelies liv. Desuden var det påske, så vi fik en rolig start. Ellers har hun været i børnehave, dog med den forskel, at vi ikke har så travlt om morgenen og også gerne henter tidligere om eftermiddagen. Hun har også haft en del fridage, både hvor vi har gjort noget sammen, men også hvor hun har været et par dage hos bedsteforældrene. Vi har ikke haft rigtig ferie endnu, det skal vi i uge 31+32 og uge 34.

Den anden store ting, der er sket, er at oldemor døde for kort tid siden. Rebekka var ikke specielt knyttet til hende, men vi talte jo alligevel en del om det og læste bogen ”Hvor går man hen, når man går bort”. Vi spurgte om hun ville med til begravelsen, men det ønskede hun ikke, så det respekterede vi naturligvis.

Vi har prøvet at tale med hende om de situationer hvor hun bliver meget ked, men kan ikke rigtig komme det nærmere end at hun bare ikke ønsker at give slip på ”det gode” hun lige har oplevet. I forbindelse med aflevering i børnehave, så siger hun, at hun bare vil ha´ mig. Jeg ved også, at det er hurtigt overstået og at hun har det godt og er glad resten af dagen. Hun siger at hun har savnet mig, når hun bliver hentet igen, men hun fortæller også begejstret om alle de ting, hun har lavet i børnehaven. Hun er og har altid været meget glad for at være der.

Jeg håber du kan give os lidt input.

Med venlig hilsen
Os

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar

22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...

Læs hele brevet og Helens svar

10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Fridage fra institution

Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...

Læs hele brevet og Helens svar

9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Trodsalderen - 3 år, 6 mdr.

Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar

5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Tv om eftermiddagen

Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: