Annonce

Annonce

Svar: Kontakt - hvad er normalt?


14. juli 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære fortvivlede mor

Det er altid hårdt at få at vide, at ens barn ikke udvikler sig helt som man skulle forvente og det er klart at du både tænker om det kan have noget med dig at gøre, hele jeres situation og den uro I har været i og stadig er i - ligesom du også tænker om der kan være noget galt med din datter, om hun kan have problemer med sit syn, være autist eller andet...

Det er netop for at finde ud af disse ting at sundhedsplejersken er der. Og det er meget godt at hun netop reagerer, det lyder faktisk som om at du har en god og meget opmærksom sundhedsplejerske og det skal du virkelig tage som noget positivt, også selvom det gør dig ked af det, at tingene ikke er "helt perfekte". Det handler jo netop om at hjælpe både din datter og dig bedst muligt. Det handler om at hun skal stimuleres, udvikle sig aldersmæssigt og gør hun ikke det, så skal man finde ud af hvorfor og så handler det i høj grad også om at støtte dig, så du kan hjælpe din datter bedst muligt.

Det betyder ikke at du ikke gør det godt nok, eller at du gør noget forkert. Det betyder ikke at du er en dårlig mor og jeg tror bestemt at du gør alt det bedste du kan - men netop når man sidder i situationen med dig og din datter vil man naturligt kunne give dig viden om andre ting du vil kunne gøre. En anden måde at tale til hende på, stimulere hende på osv.

Ingen mødre er perfekte og heldigvis - faktisk er det jo positivt. Vi skal begå fejl. Det er menneskeligt at begå fejl og blive klogere hen af vejen og det er en vigtig ting at lære vores børn at de netop ikke behøver være perfekte for at være elsket :) Faktisk lyder det som om at du gør det rigtig godt og er meget opmærksom på din lille datter. Det er meget fint at du synger for hende, pludrer med hende, tumler med hende osv. Det lyder så fint det du fortæller og hun lyder også som en pige der udvikler sig godt på mange punkter.

Men, det lyder også som om at hun på nogle punkter skal støttes lidt og her blandt andet omkring den nære og tætte øjenkontakt og også i at pludre i dialog.

Selvom børn udvikler sig forskelligt og de normale rammer er vide, så vil man normalt forvente følgende af et barn på 4 måneder:

- Hun ligger på ...


Annonce

... maven, ligger på albuerne, triller ofte først fra mave til ryg og begynder stille og roligt at trille fra ryg til mave - at din datter gør det i omvendt rækkefølge er helt okay :)

- Hun står på sine ben, når du holder hende om livet og har hende stående på dine lår

- Hun holder hovedet selv og drejer det bevidst efter lyd, lys og bevægelse

- Hun holder hovedet selv i midtstilling, når du tager hende i hænderne og trækker hende op at sidde

- Hun kan gribe en rangle

- Hun griner højt og klukler, hvor latteren kommer helt nede fra maven.

- Hun hviner med stor glæde

- Hun smiler spontant

- Hun er opmærksom på små ting, det kan være frynserne på dugen, når du sidder med hende på skødet ved køkkenbordet.

- Hun eksperimenterer mere og mere med lyde


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

- Hun pludrer i dialog og bruger også lyde som Agryyy og Ryyy

- Hun forsøger mere og mere bevidst at kommunikere, både med lyde, men hun kan f.eks. også finde på at hoste fordi hun ved at hun derved får din opmærksomhed

- Hendes øjne lyser ivrigt imod dig, når hun forsøger at kommunikere med dig og hun søger naturligt social samvær med dig - også i kommunikation.

- Hun kender forskel på mor og fremmede og lader sig tydelig trøste og finder bedre ro hos dig end i favnen på en anden

- Hun vil være meget opmærksom på sine hænder og hvordan de bevæger sig. Hun vil komme hænderne i munden og også forsøge at trække sine hænder fra hinanden.

- Hun vil også være meget opmærksom på dine hænder og vil se på dine hænder, når du synger fagte sange for hende.

Mange af de ting jeg nævner her, kan din datter godt - det kan jeg se ud af dit brev. Nogle af tingene kan hun ikke endnu og det kan være helt okay, det kan komme inden for de næste par uger. Men det er vigtigt at sundhedsplejersken stadig følger hende og drøfter hendes udvikling med dig, så din lille pige, får den støtte hun måske har brug for :)

Så selvom det er hårdt, så se det som en udstrakt hånd og en hjælp til jer begge. Lad være med at tænke i sygdomme, syndromer osv. Lad sundhedsplejersken om dette og tag en dag af gangen, hvor du gør det I nu aftaler er nødvendigt :)

Rigtig meget held og lykke til jer alle fortsat :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce