Annonce

Annonce

Brev:

Mad og renlighed


17. juni 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Mad og renlighed

Hej Helen og 1000 tak for dit svar. :-)

Jeg har jo gået hjemme med Isabella siden april, hvor vi tog hende ud af dagplejen, og er pt. gået på barsel.

Kan godt mærke at jeg ikke er lige så aktiv og energisk nu, som jeg var for bare et par måneder siden, men sådan er det jo.

Vi er ude hver eneste dag og om eftermiddagen er hun ude i haven og tumle i et par timer.

Hun har tisset på potten 4 gang og lavet 1 gang for ca. 2 mdr. siden, men er gået helt i stå igen. Hun siger heller ikke mere, når hun har lavet.

Men jeg har ikke gjort noget, andet end fortsætte med at opfordre hende til at gå på potten eller sige til, når hun skal. Det har hun så ikke gjort.

Men bør jeg gøre mere? Eller er det ikke ok at hun har perioder, hvor hun groft sagt "går lidt tilbage" eller står stille i udviklingen?

Det store problem er hendes spisevaner. Hun har, siden hun var 1,5 gået til kontrol hos lægen mht. hendes vægt. Hun vejer knap 12 kg, men er spinkel af bygning.

Der er krudt i røven på hende og sålænge lægen ikke er bekymret er jeg det heller ikke.

Men her de sidste par uger, er hendes appetit virkelig sat tilbage. Hun spiser faktisk ekstremt sundt! Vil helst have frugt, grøntsager og rugbrød. Kød kan vi sjældent få i hende, dog nogle gange kan hun snildt køre 3 karbonade ned!

Det lyder selvfølgelig som et luksusproblem, men
jeg synes bare, jeg kan se at hun har tabt sig og de sidste par dage har hun virket meget træt. Den sidste uges tid har hun lige efter aftensmad, bedt om at komme i seng (?), hvilket overhovedet ikke ligner hende, så hun falder i søvn senest 19.00.

Og så beder hun om noget at spise, hvilket jo godt kan irritere een, når hun lige har siddet vedbordet og ikke spist særligt meget!

Jeg kan ikke gennemskue helt om jeg bliver taget ved næsen. VI får meget varieret mad og hun er normalt ikke kræsen, men jeg gider ikke gøre det store ud af det.

Dog er det træls at skulle til at give hende mad i sengen hver aften.. og en dårlig vane, synes jeg!

Hun sover ikke til middag mere, men hun kan vel godt have perioder, hvor hun bare er træt, ikke?

En tanke jeg fik var om hun mon keder sig i mit selskab. Jeg prøver såvidt muligt at møde andre mennesker og børn i legestuen flere gange om ugen, og tage på tur. Men kan sådan nogle små nogen blive træt af at være sammen med deres mor? Hun er også engangimellem alene med enten farmor eller mormor eller een af vores venner, men det er ca. 1 gang om ugen.

En anden tanke er at hun efterhånden har opsnappet at "noget er på vej" (læs= lillebror). Hun virker ikke særligt interesseret i det, men har haft mange drømme på det sidste og sove uroligt, hvoraf hun snakker meget i søvne og fx. siger "Nej! Det er MIN barnevogn!"...mv.

Vi ...


Annonce

... taler ikke volsomt meget om det, men vi taler da om det og prøver at få hende med i samtalen, men det virker ikke til at interessere hende.

Jeg synes bare, at de sidste par uger har gået lidt tilbage. Også mht. hendes motorik. Synes hun er begyndt at gå skævt igen, selvom hun tonser afsted, og er begyndt at falde over ting. Eller også er jeg bare højgravid!!

Og jeg tænker hele tiden om hun får energi/fedt nok gennem maden. Hun får ikke vitaminpiller, da jeg synes hun spiser så varieret, omend fedtfattigt, at det vil være nyttesløst. Hun har også fået tjekket sit blodsukker i en anden forbindelse og jernniveau for ca. et halvt år siden og det var helt normalt.

Hun spiser rugbrød med tandsmør om morgenen og får mælk. Noglegange får hun havregryn eller vi får begge øllebrød med frugtmos og hun får altid fløde i.

Så spiser hun bananer, æbler, vindruer, gulerødder, brød og rugbrød resten af dagen. Uden pålæg. Spiser to skiver æg og måske et stykke kage, for jeg tænker jo også i kalorier. Men alt er i fuglenipperi. Nipnip...og så spiser hun ikke mere. Hun får vand resten af dagen, men noglegange mælk til aftensmaden.

Men er det rigtigt at man ikke skal kigge på selve dagrationen for et barn, men mere på en uge? For hun spiser virkelig sundt så, og derfor synes jeg også at der skal være plads til det sjove såsom kager og slik.

Men kan det være det der ødelægger hendes aftensmad? Det er IKKE noget hun får tæt på aftensmad, men mere efter frokost, når hun får det.

Kl. 16.30 er hun altid sulten. Jeg giver hende gulerødder, ærter, og andet grønt og lidt rugbrød, fordi jeg så gerne vil have at hun spiser noget til aften, men det hjælper ikke rigtigt.

Jeg vil jo ikke afvise hende, når hun beder om mad, men vi spiser normalt først ml. 17.30 - 18.00 og vil gerne spiser sammen alle sammen, selvom det ikke er sket længe, netop fordi hun ikke vil have noget.

Skal jeg bare se det som endnu en fase? Jeg synes at jeg forsøger IKKE at gøre et problem ud af det og ikke fokusere på det under middagen, men....ja.....

Undskyld det blev lidt langt. Bekymringer er der nok af. :-).. og om ikke så lang tid er der endnu flere...

Jeg får besøg af en sundhedsplejerske på tirsdag d. 22 for at tale amning, som gik i ged sidste gang pga. ingen søvn i en uge på hospitalet (ja, vi lagde hårdt ud herhjemme! Tror det var stress, der ødelagde det for min mælkeproduktion), så jeg kunne jo spørge hende om hun vil kigge på hendes øjenkrog... sidste gang var der vist et fif om at tjekke den "våde kant" i den nederste del af øjet ofr at se om hun trængte til jern.

Er det noget du har hørt om?

Jeg beklager igen det ret så forvirrede spørgsmål, men håber, igen, at du kan finde hoved og hale i det. :-)

Kærlig hilsen
Camilla

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar


29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar


24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar


21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar


21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce