Annonce

Annonce

Brev:

Overgang til skemad - Vil ikke tage flasken


16. juni 2010

Alder:
5 mdr.

Overgang til skemad - Vil ikke tage flasken

Kære Helen,

Jeg har en lille dreng på 5 måneder, der igennem længere tid ikke har været særlig glad for sin flaske (han har været flaskebarn siden han var 6 uger gammel).

Det eskalerede for 4 uger siden, hvor han SLET ikke ville drikke en eneste flaske hos mig eller sin far - når vi skulle have ham til at tage flasken måtte vi lulle ham til ro i vuggen, for derefter at liste flasken ned til ham. Ofte tømte han den helt (omkring 200 ml), så det var jo ikke just fordi han ikke var sulten.

Efter samråd med min egen SP introducerede vi ham derfor for skemad for små 3 uger siden, og dét er noget han kan lide. Han spiser dog endnu ikke så meget grød eller mos ad gangen (omkring 50-80 gram), men indtil for få dage siden har han gerne ville tage sin flaske mellem skemåltiderne - helt uden problemer, uden at han skulle lulles i vuggen først. Skønt! Så længe det altså varede...

Nu vil han nemlig SLET ikke tage flasken længere. Ved hvert forsøg reagerer han med gråd og voldsomme kast med hovedet. Jeg prøver på ingen måde at tvinge det i ham, men tager flasken væk så snart han afviser den på denne voldsomme måde.

Jeg har i stedet forsøgt at tilbyde ham MME i kop, da han er ret glad for at få lov at drikke af kop.
Men så snart der er MME i koppen, afviser han den blankt med samme reaktion som ved flasken - Skrig, skrål og voldsomme kast med hovedet.

Når han få sekunder efter bliver tilbudt koppen igen - bare med vand - tager han den glad og gerne.

Jeg har de sidste par dage givet ham grød og mos hver gang han har været sulten i dagtimerne (om natten kan vi endnu godt få en flaske i ham).
Men da han stadig ikke spiser så meget ved hvert skemåltid, ja så bliver han jo ret ofte sulten - så det bliver til en del grød/mos måltider hver dag nu. (Indtil i forgårs var vi kun på 2 skemåltider i døgnet).

Hans dage er stadig meget forskellige hvad angår sove- og spisetidspunkter (hvilket også frustrerer mig, men det er en helt anden problemstilling som jeg skriver om i et separat brev til dig). Men i går aftes og dagen i dag indtil nu har fx set sådan ud:

18:00 Aftensmad: Grøntsagsmos (ca. 85 gram)
Sover 20.30 - 22.30
22.30: Putteflaske (200 ml.)

04.25: Vågner, men er urolig og vil ...


Annonce

... ikke spise. Falder i søvn igen 04.45. Sover uroligt indtil kl. 7.00
07.00 Vågner, men vil ikke spise.
08.15 Morgenmad: Risgrød med frugtmos (ca 70 gram)
08.45-09.25: Formiddagslur
10.35 Sulten, men vil ikke tage flaske. Spiser ca. 60 gram frugtmos
11.50 Frokost: Grøntsagsmos (ca. 50 gram)
13.50 Sulten, men vil ikke tage flaske. Spiser ca. 70 gram hirsegrød med frugtmos

Jeg laver grød og mos på MME, og putter smør i hver portion, for på den måde at få noget energi i ham.

Han har endnu ikke tabt sig, men tager kun meget langsomt på for tiden.

Ydermere er han begyndt at vågne meget tidligt om morgenen (4.30-5.00) og kan ikke sove videre. Her har jeg også forsøgt at tilbyde ham flaske, for at få ham til at sove lidt videre. Men det udviklede sig hurtigt til en kamp, så det er jeg holdt op med igen. Han er kun "frisk" i max en halv time, så bliver han sur og tvær (hvilket er forståeligt nok, han kan vel næppe være udhvilet), men ofte vil han hverken spise eller sove igen før efter en time.

Det piner mig jo at min ellers så glade lille dreng er blevet så urolig omkring sine måltider, og ikke vil spise som han plejer.

Det skal lige siges, at han i sine vågenperioder stadig er en glad dreng der griner og elsker at tumle. Det er så snart sulten melder sig, at vi har balladen.

Mine spørgsmål er nu:

* Har du et forslag til hvad vi kan gøre - både for at få ham til at spise mere grød/mos ved hvert måltid, og for at få noget mere MME i ham?

* Hans lure i dagtimerne er blevet noget kortere end før - han sover kun max 45 min. ad gangen. Skyldes dette udelukkende hans spisemønster pt, eller har hans alder og øvrige udvikling også noget at sige her?

* Han er en lille dreng med et stort temperament, kan dette have noget at sige i forhold til de meget voldsomme reaktioner?

* Er det en idé at begynde at give ham vælling til natten allerede nu, eller skal jeg vente til han er fyldt 6 mdr?

* Hvor stor en mængde grød/mos skal han ca. have før at det kan gøre det ud for et helt måltid?

Jeg glæder mig til at høre fra dig, og også meget gerne hvis du har kommentarer i øvrigt, ud over lige præcis de spørgsmål jeg har stillet ovenfor :o)

Mange hilsner
Den frustrerede mor :-S

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn

Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce