Svar: Svær at putte og vågner om natten

---

Kære Claras mor

Der er ingen tvivl om at jeres datter i forbindelse med sin sygdomsperiode og samtidig også indkøring i vuggestue, har fået behov for ekstra fysisk kontakt og nærhed.

Det har gjort hende utryg at blive vækket med smerter om natten, hvilket man ikke kan fortænke hende i, hun forstår jo ikke hvad der sker og man kan ikke forklare hende det og selvom hun er rask nu, så sidder erfaring omkring mellemørebetændelse stadig i hende og det tager tid at komme væk fra dette og få en ny erfaring med sig.

At blive afleveret i vuggestue, skulle overgive sig til en fremmede, vænne sig til nye lyde, lugte, regler, rutiner, oplevelser i det hele taget - det er en meget stor omvæltning og selvom hun virker glad og tryg ved stedet, så er hun stadig så lille at hun ikke forstår hvor I er, når I går fra hende, hun ved ikke hvornår I kommer igen eller hvorfor I går og det er naturligt at hun derfor søger jer ekstra meget, når hun skal sove, skal give slip på dagen og alle oplevelserne og falde til ro.

Det er vigtigt at I lige nu giver hende den nærhed hun har behov for og det lyder hos jer til at være nødvendig med meget stor fysisk kontakt.

I kan overveje om det ville hjælpe hende at I flyttede hendes seng ind i soveværelset, fjernede tremmerne fra den ene side og koblede hendes seng til jeres. På den måde kunne hun stadig blive sovende i sin egen seng, men I ville samtidig kunne være tæt på hende, berøre hende, holde hendes hænder, lade hende mærke at I var der for hende.

En anden mulighed er at I lægger jer med hende, enten i jeres seng eller på en stor madras på gulvet i børneværelset, så hun stadig holdes fast i at sove der. Men så hun igen får lov til at mærke jeres nærhed. Stille og roligt kan I så sætte jer op, så I ligger mindre og mindre tæt og tilsidst vil I kunne sidde ved siden af hende - også når hun så atter ligger i sin seng. I kan altså godt være nødt til at ændre på det nuværende putteritual (hvilket I jo sådan set allerede har gjort, ved at gå rundt med hende i armene i 1-1½ time) og så få indført et nyt ritual, bestående af etaper, hvor I til at starte med giver hende al den nærhed hun behøver, men så trapper mere og mere ud og gør hende mindre og mindre afhængig af jer, når hun skal sove.

En tredie mulighed er at I får fat i en gyngestol - måske har nogen i familien en I kan låne, putter hende i dynen og sætter jer med hende i stolen på hendes værelse og vugger hende. Præcis som når I bærer hende rundt lige nu, men dog til at klare, fordi I sidder og hun er i jeres favn. Indfør en godnatsang, mælken gives her osv. og dette ritual kan fint bibeholdes, når hun er 1 år, skal have ...

---

---

... godnathistorie osv. så stolen bruges til at falde til ro i og derefter flyttes hun så til sin seng, hvor I så synger en enkelt sang mere og hun falder i søvn.

Hun vil på sigt have behov for et ritual som I også kan berolige hende med om natten. Lige nu er trygheden og den fysiske kontakt alfa omega, men stille og roligt skal hun falde i søvn, der hvor I ønsker hun skal sove. Ellers risikerer I netop at hun vågner igen og igen hele natten igennem fordi hun savner jer - netop fordi hun er faldet i søvn i jeres favn.

Når vi går i seng for at sove, så har vi visse rutiner vi følger, rutiner der gør os trygge og som vi forbinder med at skulle falde i søvn. Lige nu er jeres datters rutine at falde i søvn i jeres favn og blive båret rundt - og det kan være et helt reelt behov, men på sigt skal dette ændres.

Når vi sover, så vågner vi alle sammen 10, 15, 20 gange hver nat og skifter side, trækker dynen lidt om os, sparker dynen af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. og vi registrerer samtidig at alt er som det var, da vi faldt i søvn. Når jeres datter nu vågner op og registrerer at alt er som det var, da hun blev puttet, så er alt pludselig anderledes. I er væk, lydende er væk, hun ligger et helt andet sted og det er naturligvis utrygt. Derfor kan hun ikke sove videre, men vågner op, søger jer og sover så trygt videre, når hun kommer ind til jer og atter mærker at I er der.

---

---

I kan sammenligne det med at du f.eks. falder i søvn om aftenen ved siden af din partner, i løbet af natten vågner du, putter dig ind til ham og så er han væk. Du mærker med hænderne, søger efter ham, den side af sengen er tom. Så vågner du lidt mere op, lytter, prøver at høre om han mon er på toilettet for det er en naturlig forklaring på at han er væk. Kan du ikke høre ham, så kan du ikke sove videre. Måske kalder du, men du får ingen svar og så ender du med at vågne helt op og tilsidst stige ud af din seng, for at finde ud af hvor han er blevet af ... Han skal jo være der, han var der da du faldt i søvn.

På samme måde er det for jeres datter og derfor er det super vigtigt at hun puttes der, hvor I umiddelbart ønsker hun skal sove hele natten igennem. Hun skal forbinde det sted hun falder i søvn med noget trygt og godt og hun skal puttes på en måde, som hendes underbevidsthed kan registrere om natten og give hende ro til at komme videre i søvnen.

Så nye rutiner er nødvendige, men hvor hurtigt I skal gå frem og hvilke rutiner I skal indføre afhænger helt af hvordan hun reagerer - lige nu lyder det som et reelt behov at være jer nær.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---