Annonce

Annonce

Svar: Morgenrutine


24. maj 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for at blive ammet 4 gange for at få deres behov for mælk/væske dækket og hvis du ikke ammer i løbet af dagen, så er 2 amninger på nuværende tidspunkt nok for lidt ...

Det er altid en balance, fordi hvis man giver for meget mælk, så vil barnet ikke spise morgengrød - modsat, hvis barnet ikke får mælk/mad nok, hvis der går for lang tid imellem at barnet bliver tilbudt noget, så kan det også nogle gange næsten virker som om at kroppen går i dvale og barnet vender sig til ikke at behøve noget og holder derfor op med at spise - hvilket er rigtig skidt, for behovet er der jo, barnet mærker bare ikke sult fordi det har vænnet sig til at undvære ...

Mit forslag til jer er, at du giver din datter bryst om aftenen inden hun puttes - igen sen aften inden du går i seng og vågner hun så og søger brystet en ekstra gang i løbet af natten eller tidlig morgen, så får hun det. Sover hun igennem fra midnat til næste morgen tidlig, så starter du med at give hende morgengrød og her må hun så naturligt være sulten, når hun ikke har fået noget fra kl. 24 ...

Start så her med at give hende lidt frugt i hånden, som hun kan sidde og sutte på, opbløde med spyt, sutte saften ud af og så hun bliver sporet ind på at det er spisetid nu og følg så efter med lidt grød og lidt vand af en kop. Det at få lidt frugt i hånden som hun sutter på, vil naturligt kunne vække lidt behov for at få lidt at spise og det vil kunne gøre hende mere klar til morgengrøden bagefter.

Med hensyn til formiddagslur, så gør det ikke noget at hun om formiddagen kun sover 45-60 minutter. Det er helt fint, så er der plads til et formiddagsmåltid også ud over grøntsagsmosen hun skal have til frokost, og så kan hun få mælk igen inden middagsluren og så sove en længere ...


Annonce

... middagslur. Hvis hun sover den længste lur midt på dagen, vil hun naturligt også kunne holde sig bedre vågen til om aftenen og vil få en rytme, hvor hun også går i seng i nogenlunde tid om aftenen :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Evt. amning og sover videre, springer hun den naturligt over, så kan den helt undværes.

Morgen 7.30: Starter med blød frugt i hånden, efterfølges af havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos (evt. jerntilskud), evt. forsøge med små bidder af en bolle, hvis hun virker til at ville tygge lidt, frisk frugt og bær i hånden. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur sover måske kun 45-60 minutter

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende - hjemmelavet mos eller mos fra glas, kan bruges. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes eller flaske (hvis det er far der nu har overtaget barsel og det er lykkes at give flaske) og puttes til middagslur kl. 13-13.30, må her gerne sove et par timer :)

Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop. Kan evt. også få lidt mælk her, for at få mælk nok - dette især vigtigt, hvis morgenamningen springes helt over.

Aften 18: Mere og mere familiemad, ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle, lidt laks eller lignende moset ned i grøntsagerne, kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på selv.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20 Tidspunktet varierer efter hvor lang en middagslur hun har taget.

Sen aften 23-24: Ammes

Jeg håber at ovenstående plan giver lidt idé om, hvad I kan forvente nu og hvordan I kan komme lidt videre :) Og at lidt frugt om morgenen kan få hende igang med morgengrøden ...

Rigtig meget held og lykke. God weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce