Brev:
Hvad skal vi gøre for at holde ro i lejren om natten?

Hej Helen
Endnu en henvendelse der handler om søvn!
Vores lille Jacob på 5 1/2 måneder er en rigtig dreng - fuld af energi og aktivitet. I hans vågne timer er han eksemplarisk, leger, ligger på gulvet og kan bevæge sig rundt, svømmer osv. Han kan ikke sidde stille, han vil bevæge sig. Alle kalder ham et ægte "livsstykke". Det er jo super fantastisk for os, men problemet opstår når det handler om søvn. Her er alting meget uregelmæssigt. Nogle dage/nætter er perfekte, mens andre er noget rod og usammenhængende.
Om dagen
Hans træthed kommer stormende. Han bliver altid pludselig meget træt. Trætheden overrumbler ham ofte, lige pludselig er han ved at omkomme af træthed og så bliver han vred og frustreret. Vi er meget obs på hans træthedstegn og griber ham desværre ofte for sent. Det virker som om at han hverken har tid eller lyst til at sove. Han gør modstand når vi putter ham men han sover som oftest inden der er gået 3 minutter. Om dagen sover han altid på altanen - med sut og sutteklud. Han sover bedst hvis vi går tur med ham. Når han sover om dagen kan han vågne op et par gange og så giver vi ham lidt flaske hvorefter han falder i søvn igen.
Om natten
Han sover inde i vores soveværelse i sin egen seng - med natlys, sut og sutteklud. Putteritual indeholder bad, creme/massage, nattøj, "børste tænder", og derefter ind i soveværelset. Her er der dæmpet belysning og stille musik. Vi går ofte lidt med ham på armen og synger. Han er godt klar over hvad der skal ske og ligger og vrider sig og er ikke tilfreds. Han gør modstand og skriger.
Efter noget tid ligger vi ham i sengen, putter ham, tilbyder ham vælling og siger godnat. Vi forlader rummet og lader døren stå åben så han kan høre os. I starten ligger han og pludrer og bevæger sig. Hans pludren erstattes i løbet af 5-10 minutter af skrig og gråd hvorefter vi går ind til ham, giver ham ...
... sut/tilbyder ham vælling og går så igen. Som oftest ender det med at vi er inde hos ham 3-4 gange før han falder i søvn.
Nogle gange kan han sove helt indtil midnat hvor han så vågner og får vælling. Andre gange kan han vågne hveranden time med skrig - han er ikke rigtig vågen men meget pjevset. Vi putter ham, giver ham sut og ofte falder han i søvn igen.
Efter midnat går det lidt galt. Som oftest vågner han igen ved 2-3 tiden og er lysvågen. Vi putter ham, giver ham sutten og siger at han skal sove. Han ligger så og pludrer men som oftest ender det med skrig og skrål. I nat var han vågen 1 1/2 time før han omsider faldt i søvn igen. Vi prøver at lade ham være og "ignorere" hans kalden på os men nogle gange skriger han så højt at vi simpelthen er nødt til at gå hen til hans seng... hvorefter han så holder op med at skrige. Han får sutten, bliver puttet... og nogle gange falder han i søvn mens andre gange fortsætter hans fest.....
Det er især tidspunktet omkring 2-5 som er kritisk for os.
Han har fået NAN siden fødslen og begyndte at få skemad da han var 4 måneder. Godnatflasken er vælling og flasken omkring midnat er vælling.
05.30 - kommer over i vores seng, evt. flaske
06.00 - står vi op, vask og tøj på
06.00-06.45 leg på gulv eller i kravlegård
07.00 morgenmad - grød og vand
07.30 - formiddagslur - undervejs tilbud af flaske i vognen hvis han vågner
09.30 - vågen - skiftning, leg
10.30 - grød med frugtmos og vand
11.30 sove - meget træt!
13.00 - vågen, skiftning, leg, flaske
15.30 eftermiddagslur
16.30 vågen, skiftning, leg
17.00 aftensmad mos og vand
18.00 bad, nattøj
18.30 stille sang, vælling
19.00 sover
23.30 vælling
Alt er cirka tider, men vi forsøger ihærdigt at bevare en fast struktur på dagen.
Hvad skal vi gøre for at holde ro i lejren fra 02 - 05?
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kærlig hilsen
Familien Kronquist
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







