Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med skemad efter vi har forsøgt indføre rytme


26. april 2010

Alder:
5 mdr.

Problemer med skemad efter vi har forsøgt indføre rytme

Hej Helen

Det er første gang jeg skriver til dig, men vi har længe fulgt med på siden og fået gode råd/tips ved at læse dine svar til andre brugere. Vi har selv været i en lidt specielt situation herhjemme fordi vores søn da han blev født 37+0 havde problemer med at spise. Efter den første uge gik vi over til flasken, men også der havde vi desværre problemer, da han ikke kunne lave vakuum og suttede helt forkert hvilket betød han begyndte afvise flasken selvom vi prøvede alverdens slags flasker/sutter og erstatning. Han blev undersøgt et utal af gange men der var umiddelbart intet at se.

Da han blev knap 3 måneder fik vi store problemer. Han spiste max 500 ml dagligt selvom han vejede 7 kg. Han var ulykkelig meget af sin vågne tid og begyndte vågne et utal af gange i løbet af natten, mindst hver halve time. Vi kunne ikke få ham til at sove hverken i løbet af dagen, men specielt ikke om aftenen, hvor vi de fleste aftener brugte 2-3 timer på at putte mens han græd og var ulykkelig.

Jeg havde på fornemmelsen han var sulten og hans vægt havde stået i stampe på 4 kg i 7-8 uger så jeg besluttede mod min sundhedsplejerskes anbefaling at begynde på grød. Jeg var heller ikke sikker på han var klar, men vi var dybt frustrerede og ulykkelige over vi ikke kunne få ham til at spise, selvom han i vores øjne tydeligvis var sulten.

Han tog umiddelbart rigtig godt imod den første skemad som var tynd majsgrød. Vi gjorde meget ud af at fortælle ham hvor dygtig han var og han smilede og grinede og hyggede sig mens han spiste. Efter 3 uger begyndte vi give ham kartoffelmos med gulerødder, blomkål eller broccoli. Det gik også bare super godt.

Desværre havde vi stadig problemer med putningen om aftenen og han vågnede stadig min hver halve time natten igennem selvom vi hurtigt fandt ud af han hverken var sulten, tørstig, havde brug for en ny ble eller andet. Hvis ikke vi gik ind til ham begyndte han at græde højlydt efter 5-10 min men gik vi ind og tyssede ham til ro lagde han sig for det meste hurtigt til at sove.

Min sundhedsplejerske forslog vi skulle prøve forsøge lade ham falde i søvn i sin egen seng i stedet for i vores arme hvor vi tidligere har været nødt til at vugge ham i ...


Annonce

... håb om han så måske selv ville kunne falde til ro når han gentagne gange vågnede om natten. Det tog 4-5 dage hvor vi forsøgte berolige ham i sengen (dog tog vi ham op når han blev virkelig ked af det) og så begyndte det at gå fremad om aftenen og efter få dage begyndte han at vågne men også at lægge sig til at sove igen. Til stor glæde for os fik vi endelig en smule søvn om natten.

Han blev nemmere at ligge om aftenen men var stadig urolig når han skulle puttes om dagen så efter at have læst dine svar til andre forældre prøvede vi indføre en rytme i hverdagen hvor vi giver en flaske inden han skal sove og grød når han vågner som du har anbefalet flere. Det går super godt med søvnen og han er blevet utrolig nem at ligge. Til gengæld nægter han nu at spise skemad og har gjort det 1 uges tid. Det startede præcist da vi begyndte sætte lidt faste tidspunkter på måltider og lure i løbet af dagen. De sidste 2 dage har han nægtet det så meget at han slet ikke åbner munden, ikke engang til den første ske, og hvis han endelig gør giver han sig til at græde når han får mos/grød i munden.

Jeg har prøvet med alle de typer han tidligere har villet tage, vi har begge forsøgt at føre skeen, vi åbner munden selv og roser ham og forsøger gøre det til en god oplevelse men munden er lukket. Jeg har læst du til flere skriver det er en god ide at tilbyde ham en agurk, peber, gulerødder eller andet han kan undersøge mens han spiser men har kan slet ikke finde ud af at tage det op til munden? Hvilket jeg egentlig synes er underligt. Vi har også prøvet med riskiks og banan men han kigger bare på det, også selvom vi har forsøgt at vise ham at han kan føre hånden derop. Hans hænder sutter han helt vildt på og også hans legetøj men ikke på maden.

Vi er meget i tvivl om hvorvidt vi skal droppe skemaden helt i en uges tid, om vi skal gå tilbage til kun et måltid eller hvordan vi egentlig skal komme videre herfra. Jeg har allermest lyst til at stoppe en periode fordi jeg synes vi har haft problemer nok med spisningen i hans forholdsvis korte liv men han bliver 6 måneder om en uges tid så jeg føler også der skal gå fremad og ikke så meget tilbage.

Hvordan vil du råde os til at komme videre herfra?

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn pt. 2

Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce