Brev:
Hvorfor gør det stadigt så ondt indeni?
Kære Helen
Jeg har før skrevet til dig om min sorg over ikke at kunne amme min datter mere end en lille smule, de første 2 en halv -3 mdr.
Jeg har nu accepteret at amningen er et overstået kapitel og nyder min sunde, dejlige datter i fulde drag! Hun er stoppet med at skrige og er bare en skøn pige og jeg nyder at gå hjemme med hende.
Men når jeg tænker tilbage på hele mit ammeforløb bliver jeg så utroligt bitter og ked af det. Jeg ved jeg har gjort ALT hvad jeg kunne og mere til og er glad for at jeg har brugt så meget energi på det. Men når jeg tænker på hvor lidt der blev gjort for at få amningen igang på hospitalet bliver jeg arrig. Jeg føler virkelig jeg er blevet frarøvet min mulighed for at amme og jeg tilgiver aldrig Herlev Hospital for det. Jeg måtte selv efter fødslen prøve at lægge hende til og fik ingen undervisning i det.
Samme følelser kommer når jeg hører om bekendte og veninder ...
... der har født. Når de fortæller om spændte bryster, mælken der løber til, ammeglade børn osv. bliver jeg enormt ked af det og tårerne presser sig på... det virker så nemt for andre og jeg er så ked af, at det har været så svært for mig. Jeg er så utroligt ked af at mit forløb har været sådan som det var.
Mit spørgsmål er: hvordan kommer jeg videre? Jeg har talt med min SP om det, har afkrydset et spørgeskema for at se om jeg har en efterfødselsreaktion, men det har jeg ikke, så der er ikke noget hun kan gøre. Jeg synes bare det er utroligt at jeg stadigt græder over det ind i mellem her 4 mdr. efter og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme over det. Skal jeg satse på at tiden læger alle sår?
Hver gang jeg ser min SP og hun spørger hvordan jeg har det, begynder tårerne at løbe. Og det er jo underligt, for jeg har det jo egentligt godt.
Håber du forstår hvor det er jeg vil hen og ser frem til dit svar.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to