Brev:
Hvorfor gør det stadigt så ondt indeni?
Kære Helen
Jeg har før skrevet til dig om min sorg over ikke at kunne amme min datter mere end en lille smule, de første 2 en halv -3 mdr.
Jeg har nu accepteret at amningen er et overstået kapitel og nyder min sunde, dejlige datter i fulde drag! Hun er stoppet med at skrige og er bare en skøn pige og jeg nyder at gå hjemme med hende.
Men når jeg tænker tilbage på hele mit ammeforløb bliver jeg så utroligt bitter og ked af det. Jeg ved jeg har gjort ALT hvad jeg kunne og mere til og er glad for at jeg har brugt så meget energi på det. Men når jeg tænker på hvor lidt der blev gjort for at få amningen igang på hospitalet bliver jeg arrig. Jeg føler virkelig jeg er blevet frarøvet min mulighed for at amme og jeg tilgiver aldrig Herlev Hospital for det. Jeg måtte selv efter fødslen prøve at lægge hende til og fik ingen undervisning i det.
Samme følelser kommer når jeg hører om bekendte og veninder ...
... der har født. Når de fortæller om spændte bryster, mælken der løber til, ammeglade børn osv. bliver jeg enormt ked af det og tårerne presser sig på... det virker så nemt for andre og jeg er så ked af, at det har været så svært for mig. Jeg er så utroligt ked af at mit forløb har været sådan som det var.
Mit spørgsmål er: hvordan kommer jeg videre? Jeg har talt med min SP om det, har afkrydset et spørgeskema for at se om jeg har en efterfødselsreaktion, men det har jeg ikke, så der er ikke noget hun kan gøre. Jeg synes bare det er utroligt at jeg stadigt græder over det ind i mellem her 4 mdr. efter og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme over det. Skal jeg satse på at tiden læger alle sår?
Hver gang jeg ser min SP og hun spørger hvordan jeg har det, begynder tårerne at løbe. Og det er jo underligt, for jeg har det jo egentligt godt.
Håber du forstår hvor det er jeg vil hen og ser frem til dit svar.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder