Svar: Vil ikke lege selv

---

Kære mor til vidunderlig pige :)

Leg er vigtigt for børn og de har en naturlig drivkraft, en naturligt indre lyst til at lege. Når børn leger, så lærer de noget om sig selv og noget om andre og det er vigtigt at huske på, at leg er lystbetonet og sjovt.

Derfor leger børn ofte på tidspunkter, hvor vi forældre ikke altid synes det er passende og når I f.eks. sætter jeres datter til at lege, fordi klokken er 17 og du skal igang med aftensmaden, når du så siger "nu synes jeg du skal sætte dig her og lege ..." så vil hun naturligt ikke lege, simpelthen fordi lysten ikke er kommet af sig selv.

Børn i jeres datters alder leger ofte rollelege og de elsker at lege f.eks. far - mor - børn, hvor man kan være den gode eller den onde, den der passer børnene eller den der går på arbejde eller f.eks. den der er død. Legen afspiller den verden barnet oplever, det der sker i barnets liv.

Jeres datter vil naturligt her i 2 års alderen også lege det man kan kalde for øvelsesleg. Det er at øve færdigheder som at gå, løbe, hoppe - og falde på halen, lade som om man falder. Det kan virke klodset, fjollet osv. men det er en del af børns naturlige udvikling og måde at lege på.

Hun vil også lege det der kaldes konstruktionsleg, hvor hun f.eks. øver sig i at bygge tårn og små huse og lignende af klodser, lave figurer af ler, lave små æsker med pynt osv. Og så laver børn i den alder ofte også symbolsk leg. Det vil sige lege, som minder om det de oplever i hverdagen og hvor de i legen er bevidste om at det er en leg de er igang med. Det kan være når de leger te-selskab og ...

---

---

... leger at de spiser og drikker af en kop, når de leger tog og stolene sættes på række osv.

Jeres datter elsker at lege med jer og det er helt naturligt at hun har svært ved at lege alene. Hun nyder at dele leg og den oplevelse med jer ...

Det er dejligt at du bruger lang tid på at lege med hende om eftermiddagen og du skal naturligvis finde balancen mellem, hvornår du hjælper og guider hende til en leg og hvornår du giver slip og lader hende lege selv.

---

---

Som det er lige nu, så får jeg lidt indtryk af at du leger med hele vejen og når klokken så bliver 17 så slutter legen og du forventer at hun selv kan lege videre ... sådan fungerer det ikke helt for mig. Jeg tænker at du skal prøve at sætte legen mere igang fra starten, så hun med det samme hjælpes igang med en leg, guides og støttes af dig på afstand.

Det kan f.eks. være at du hjælper hende med at bygge en hule, laver en lille madpakke eller lignende, men hun kravler selv ind i hulen, gør den hyggelig og sætter sig der og spiser sammen med sin bamse. Eller det kan være at foreslå at I leger med køkken eller kaffestel, hvor hun så skal lave maden og så kan du gå til og fra, smage lidt på 'kaffen' osv. Så du ikke er aktivt med i legen hele tiden, men deltager og guider lidt på afstand.

Og så er det naturligvis vigtigt at du inviterer hende med i de praktiske gøremål som du skal igang med, så du ikke afviser hende, men afviser det at lege. I kan stadig være sammen og du vil gerne være sammen med hende, men nu bliver det om noget andet :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---