Annonce

Annonce

Svar: Uro om natten - 8 mdr.


21. april 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det er godt at du har fået gang i din drengs mave via syrnet mme og det lyder umiddelbart som om at det fungerer meget bedre for jer :)

Hans små rifter ved endetarmen kan du evt. klare med lidt inotyol-salve. Den kan købes på apoteket og bruges som en kur, den virker netop rigtig godt, når huden er sprækket og helt tyndslidt. Når huden er hel, kan du bruge en zinksalve eller en form for barrierecreme, der ligesom lægger en hinde og skyer syren fra urin og afføring.

Med hensyn til mad, så skal du holde fokus på at lidt er bedre end ingenting og han behøver ikke spise store mængder. Netop fordi han skal have mange små måltider i løbet af dagen for at være dækket ind, så går der jo ikke lang tid før han får noget igen, så spiser han ikke så meget til det ene måltid, så spiser han nok lidt ekstra til det næste ... :)

Variationen er som du selv nævner meget vigtig og måden du nu kan variere lidt ekstra på er ved at give ham mere mad med bid i. Han skal nu have små brødhapsere osv. ved siden af sin skemad.

Jeg er ikke helt klar over om du er gået helt over til syrnet erstatning eller om du også stadig ammer. Derfor sender jeg en plan for dagen, hvor jeg skriver amning/flaske, fordi han så på det tidspunkt skal have enten det ene eller det andet.

En plan for dagen ser nu således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes/flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop

Formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, laksepostej, rognguf, tun osv. Suppleres derudover med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, det må gerne være mos fra glas eller det kan være rest fra aftensmaden. Vand af kop

Evt. ammes/flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, moset banan eller lignende, vand af kop.

Aften 18-18.30: Mere og mere familiemad, risretter, pastaretter, kød og fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, laks, rødspætter med tomat og parmesan - hvad som helst at I spiser. Maden er som jeres mad, men naturligvis i en konsistens som han kan kapere. Der skal være mos og mad i stykker, f.eks. kan kartofler moses med sovs og frikadellen gives i stykker, Vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: Ammes/flaske og sover videre

Behovet for amning eller flaske er nu 3 gange dagligt og det vil meget fint kunne være aften, sen aften og tidlig morgen eller f.eks. aften, sen aften og inden middagslur. Det må du prøve at passe ind som du synes det fungerer bedst :)

Uroen om natten skyldes også ...


Annonce

... hans alder og udvikling. Det er helt naturligt at børn især i 8-10 måneders alderen sover meget uroligt og de har ofte også svært ved at overgive sig til søvnen. Din dreng er igang med separationsfasen og det betyder at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer forældre, at han øver sig på at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje.

Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at bevæge sig længere og længere væk. Han vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig at du er der. Han kravler måske hen til dig, skal lige have et kram og mærke dig, tankes op med lidt nærhed og så tør han atter bevæge sig ud i verden på egen hånd. Det er især når børn begynder at kravle, at man mærker denne ændring - måske er han igang med at kravle, måske ikke helt endnu ..

For at børn kan separere sig, så må de nødvendigvis også være tilknyttet og det betyder at man i denne periode, godt kan mærke at barnet pludselig virker mere morsyg, mere klyngene og dermed også helst vil opleve verden fra mors favn, når man møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at studere, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.

Det at barnet øver motoriske færdigheder, øver sig i at kravle osv. sker hele tiden - både når barnet er vågen og når barnet sover. Barnet får sig altså i søvne lagt sig i kravlestilling, vender og drejer sig og vil, netop fordi barnet gør det halvtsovende, have behov for at blive lagt rigtigt igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det at barnet motorisk begynder at bevæge sig mere og mere rundt og på egen hånd, at barnet øver sig i at opleve verden osv. gør at barnet også i denne alder får rigtig mange stimuli, rigtig mange indtryk og alt hvad barnet oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten. Derfor vil børn i denne alder ofte også opleves meget uroligt sovende, fordi de simpelthen drømmer rigtig meget. De kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. De har brug for hjælp til at komme videre i søvnen.

Så der er altså lige nu også en udvikling og alder som spiller ind, det er en periode som er lidt svær for de fleste at komme igennem :)

Slimdannelse, hoste, maveproblemer, smerter osv. ødelægger søvn, så det kan naturligvis ikke udelukkes at der også er problemer her. Få ham tjekket af en læge, hvis du er i tvivl - evt. også få en ørelæge til at se på hans ører.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce