Brev:

Vores søn hører ikke efter

Kære Helen

Jeg skriver til dig fordi jeg gerne vil have lidt råd til hvordan vi håndterer vores søn i situationer hvor han ikke hører efter.

Vi er en lille familie som selvfølgelig inkluderer min mand og jeg og så har vi en dreng som lige er fyldt 3 år og dermed også lige startet i børnehave samt en lillebror på 6 mdr. som er hjemme sammen med mig på barsel.

Min mand har et arbejde hvor han har 12 timers vagter og de dage han arbejder er jeg alene med børnene hele dagen. Tit er det 2-3 dage i træk. Vores ældste søn har derfor været vant til at have meget af min opmærksomhed inden lillebror kom, når min mand har været på arbejde. I forhold til vores yngste søn er det faktisk mig der gør alt omkring ham da han i starten græd meget og min mand havde/har meget svært ved at takle gråd og i det hele taget små babyer i ret lang tid af gangen. Derfor er det blevet sådan og det har jeg accepteret, men det kan jo nok mærkes at vores ældste søn som jo har måtte vige pladsen lidt.

Vores store søn har altid været ret nem og hvad man må kalde en god dreng, hvilket han stadig er, men vi syntes at han er kommet ind i en dum periode, hvor han ikke lytter efter, hvis vi siger at der er noget vi ikke vil have og kører den altid lige lidt over kanten så man skal blive sur og skælde ud.

Han er en meget glad dreng som er meget kærlig og er meget kyssende, krammende og kan godt lide at sidde og putte/hygge. Han har fra start givet udtryk for at være meget glad for lillebror og også han skal have kys og kram mm. Det er dog ofte at han er lidt for overvild i forhold til ham og vi må tit gå og sige at han skal passe på ham og ikke være for vild og voldsom. Det er ikke sådan at han decideret gør ham noget ondt (bevidst), men er bare tit meget overgearet omkring ham og tit er det egentlig også når han gerne vil ligge ved ham og nusse mm at det bliver for voldsomt og vi må gribe ind.

Jeg syntes at vi/jeg fra start har prøvet at inddrage ham meget i at hjælpe til i forhold til lillebror da han syntes det er sjovt, og han bliver f.eks. også sur nogle gange hvis jeg giver sutten til ham el. lign. Når han f.eks. ville have gjort det, hvor han så får lov bagefter for at vise at han gerne må være med.

Når jeg er alene med dem så hænger han også meget rundt om mig hele tiden og har svært ved at lege noget selv. Jeg ved ikke hvor meget af hans opførsel/reaktioner der bunder i hans alder eller det at han lige er startet i BH og skal have det til at falde på plads og hvor meget der bunder i jalousi, men da han har været vant til at have især min fulde opmærksomhed oplever jeg det som jalousi.

Jeg tænker meget over at være sammen med ham når lillebror sover og er lige så kærlig overfor ham som jeg altid har været både med kys og ord (vi taler tit kort om dagen der er gået lige inden han skal sove og der siger jeg også altid at jeg elsker ham og at han er min dejlige dreng mm og giver ham ofte kys og kram i løbet af dagen). Derfor ved jeg snart ikke hvad jeg mere kan ...

... gøre for at han ikke føler sig tilsidesat, hvis det er det han gør?? Men jeg ved ikke om jeg/vi så gør det rette i forhold til når han gør noget vi bare ikke vil have.

Det kan f.eks. være at han nogle gange begynder at sparke mig (hårdt) når han ligger på puslebordet (gjorde også det inden lillebror) eller når han ligger ved lillebror og vi har sagt noget han skal stoppe med, men bliver ved så kan han også finde på at sparke mod os (mest mig), men det kan også nogle gange være ved at ramme lillebror (ikke bevidst tror jeg). I de situationer bruger vi en stol at sætte ham op på og forklarer ham kort at han skal sidde der 3 min til vi henter ham igen. Vi ignorerer ham i det tidsrum hvis han siger noget til os/kalder på os, som han altid gør og først når tiden er gået forklarer vi ham hvorfor han har siddet der og at vi ikke vil have det, hvorefter vi siger at han skal sige undskyld og som regel krammer vi og fortsætter med at skifte ble eller hvad det nu er vi var i gang med.

Hvis vi kan oplever at han f.eks sparker på puslebordet så siger vi direkte at hvis han gør det igen må han komme ud på stolen og sidde og tit fortsætter han og nogle gange siger han endda selv at han vil på stolen (lidt ligesom om at det er en leg). Det er ofte at han løber ned fra stolen og sidder og griner mm og jeg må tit sætte ham op igen op til 10-15 gange og sætte uret på ny eller stå og holde fast i ham før han til sidst bliver siddende. Når han så sidder deroppe kalder han som sagt på mig og siger høje lyde for ligesom at komme af med hans vrede eller frustration tror jeg.

Vi snakker tit om det bagefter og nogle gange leger han at det er mig der ikke har opført mig ordentligt og må på stolen hvilket jeg nogle gange har kørt med på fordi jeg tænker at det er en måde for ham at bearbejde det på.

Det er mest når jeg er alene med drengene og min mand er på arbejde at han gør alt dette, da han måske ved at jeg har sværere ved at gøre noget ved det hvis lillebror græder, men jeg er som regel rimelig konsekvent og lader ham ikke ”slippe” bare fordi jeg er alene.

Jeg opfatter ikke denne metode som decideret time-out da det jo ikke er noget man skal true/advare med og det kan man jo sige at vi gør, men vi bruger den, da vi har hørt om den flere steder.

Mit/vores spørgsmål er nu om det er en helt forkert måde at takle problemerne på og hvad vi i så fald så skal gøre?? Jeg har en oplevelse af at metoden virker på den måde at han oftest stopper med f.eks. at sparke eller rydder op hvis det er det han ikke ville eller hvad det nu er han har gjort og jeg syntes at vi er rimelig bevidste om ikke bare at sætte ham på stolen ved hver lille ting han gør men kun bruge den hvis der er noget vi bare ikke vil finde os i eller hvis han slet ikke vil høre efter andet. Dog er jeg meget i tvivl om det er det rette da han jo tit kan gøre præcis det samme dagen efter. Er det bare tid der skal til eller hvad??

Håber du kan hjælpe en lidt fortvivlet mor som bare gerne vil gøre det rigtige.

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. august 2025 | Udvikling | 3 år

Svær børnehavestart - 3 år

Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...

Læs hele brevet og Helens svar

5. august 2025 | Renlighed | 3 år

Toilettræning - men ingen afføring

Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...

Læs hele brevet og Helens svar

1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

En umulig ulvetime

Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...

Læs hele brevet og Helens svar

22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar

17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Søskendekonflikter

Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: