Brev:
Præmatur - Spiser meget lidt
Kære Helen,
Vi fik en dejlig lille dreng på 2800 gr. d. 6. marts (havde ellers termin d. 6. april, men fødte pretermt pga. for tidlig vandafgang efter at have ligget på hospitalet i over 5 uger).
Vores lille søn (som er vores andet barn - storebror er 4,5) havde en lidt vanskelig start og fik vejrtrækningshjælp gennem hhv. respirator i et lille døgns tid samt C-Papp i to dage, da hans kredsløb umiddelbart havde vanskeligt ved at omstille sig livet uden for livmoderen. Han fik det hurtigt meget bedre men fik fra starten sin føde gennem en sonde.
Pga. langvarigt sengeleje for mit eget vedkommende, akut kejsersnit, infektionbehandling samt min søns sondemadning m.m., havde jeg vanskeligt ved at starte med amningen, men begyndte dog på 2. dagen at malke ud. I starten ganske lidt men siden lidt mere. Det blev dog aldrig til store mængder dvs. aldrig over 50 ml. pr. udmalkning (hver 3. time).
Hospitalets og vores plan var, at min søn skulle lægges til brystet i forbindelse med hvert måltid.
Vi skulle så notere, hvor længe (i antal minutter) han blev ammet effektivt. Han lå typisk i 15 til 30 minutter - men suttede effektivt kun i 2-3 minutter hvorefter han faldt i søvn. Afslutningsvis skulle han suppleres med sonde mhp. at få opfyldt sit næringsbehov.
Ved hjælp af sondebetjeningen kunne vi/hospitalet måle hans aspirat, der bestod af ammemælk, som typisk bestod af 3-7 ml, hvilket er alt for lidt.
Vores 8 døgnspiseseancer bestod af følgende:
1) Først lægges til brystet (tage tid på effektiv sutning)
2) Supplere med Sonde
3) Udmalke med brystpumpe
Denne plan var umiddelbart udmærket MEN meget opslidende, ...
... da det samlet tog ca. 1½ time 8 gange i døgnet, således at det aldrig blev muligt for mig at få hvilet/sovet rigtigt. Derfor måtte jeg træffe den beslutning at afprøve sutteflaske og mme. mhp. at se, om min søn derved ville spise mere selv, så vi kunne seponere sonden, da vi er lidt bange for, at han skal vænne sig til sonden, så den senere bliver endnu sværere at slippe af med.
Situationen er nu den, at min lille søn (der i øvrigt nu vejer lidt over 3500 gr.), kun spiser ca. 20-30 ml. vha. sutteflaske, og får resten gennem sonde.
Somme tiden (ikke efter hvert måltid) kaster han ca. 15-20 ml. op af den mængde han har spist. Der er ikke tale om gylpen men om en lind strøm af tyk opkastning, som gør os fortvivlede. Da opkasningerne ikke optræder efter hvert måltid kan det vel næppe være egentlig relux/slap mavemund - eller kan det?
Vores primære spørgsmål er, hvilke erfaringer du har med lign. forløb, og hvilke råd du kan give os mhp. at få vores søn til at kunne spise mere gennem flaske, så vi kan skille os af med sonden.
Eller skal vi forberede os på at have sonden som hjælp i lang tid endnu?
Vores søn er god til at melde sig, når han er sulten hvilket vil sige ca. hver 3. time. Men når han får tilbudt en dejlig lun flaske spiser han hastigt i ca. 3 minutter, hvorefter han falder i søvn. Vi har prøvet at skifte ham inden måltiderne, så han kunne blive mere frisk og vågen, at massere ham under fødderne og i hænderne, hvilket han nyder - men det får ham ikke til at spise i længere tid. Heller ikke hvis vi masserer hans gane med flaskesutten.
Hvad kan vi gøre?
På forhånd mange tak for dine råd.
Mange hilsener
Olga
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.