Svar: Mor-syg og vil pludselig ikke puttes
Kære C.
Der er ingen tvivl om at det er utrolig hårdt for jeres dreng at være startet i præ-børnehave. Der er helt nye regler, rutiner, en helt ny hverdag, nye voksne, nye børn osv. at forholde sig til og han har jo ikke noget valg. Det er en situation han er sat i fra den ene dag til den anden, uden forberedelse - selvom I har forsøgt at forklare ham det, har han ikke kunne forstå det - og han har ikke selv haft nogen indflydelse, nogen medbestemmelse.
Samtidig har han en alder nu, hvor børn naturligt ofte begynder at blive bange for mørke, de protesterer højlydt mod at blive lagt i deres seng, der skal være lys, døren skal stå åben osv. og mange børn begynder i denne alder at kravle ud over tremmerne på sengen, de vil ikke længere ligge bag tremmer, men skal føle sig sikre på at de kan komme ud og kan komme ind til mor og far, når de har behov.
Så vidt jeg ved, har jeres dreng en juniorseng og har haft den længe. Det er super fint, derfor er det godt at du sætter dig hos ham på sengekanten og giver ham fysisk kontakt. Du kan også starte med at lade ham få godnathistorie på skødet og herefter kan han så kravle over i sin seng og lægge sig ned der og I kan så tale lidt om dagen og hvad han har oplevet.
Børn i denne alder vil ofte også vågne af mareridt, de vil vågne med gråd om natten og have ekstra meget behov for fysisk kontakt og nærhed, sikkerhed for at du er der for ham, at han ikke er forladt og alene.
Jeg synes det er super vigtigt at du giver ham den tryghed han har behov for lige nu. Jeg kan godt forstå at du gerne vil holde fast i at han skal sove i sin egen seng og falde i søvn der, men det er vigtigt at det sker på en tryg og omsorgsfuld måde og ikke med trusler ... Det vil kun aktivere frygten i hans hjerne og gøre det hele meget værre.
Grundet de ændringer der sker i hans dagligdag, vil han naturligt have en masse tanker, en masse oplevelser, som han skal have bearbejdet inden han kan lægge sig til at sove. Derfor er det en god idé at bruge lidt tid ved sengekanten, hvor du taler med ham om hvad der er sket, hvordan dagen er forløbet, hvad han har oplevet – både af gode og mindre gode ting, så du ligesom får hans hoved tømt lidt for tanker og derved hjælper ham til mere ro.
Når børn er meget tryghedssøgende, så skal man naturligvis være der for dem, men det kan godt ske at man forvirrer barnet ved sin tilstedeværelse. Nogle forældre vælger at tage en madras eller stol ind i børneværelset, men det kan faktisk godt nogle ...
... gange forvirre unødigt. Det virker mærkeligt på barnet og vil ofte virke mere utrygt end trygt. Barnet ser jo at man er der, men man har ikke rigtig kontakt, hvorfor sidder man der og bare sidder …
Det kan altså være bedre at sætte sig på sengekanten og lige bruge 15 minutter på at holde i hånden og bare være der, berolige og betrygge "sshh, mor er her, sov du bare skat, syyy". Det kan være rigtig godt givet ud. Men man kan også i stedet for at sidde der, vælge at lave noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj. Det viser barnet at man er der, man er på værelset eller lige uden for døren, så barnet hele tiden kan se en og det sender samtidig signaler om, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig.
Samtidig kan man så verbalt betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til "jeg er lige her skat, læg du dig ned". Din søn ser at du er der, at du har noget du skal og ikke bare sidde og venter på at han skal sove og han kan også spørge dig "Moar, er du der?" eller hvad han nu kan sige og du kan svare "ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove", "moar er lige her, nat-nat, sove nu, nat-nat" osv.
Jeg tænker derfor at du skal prøve at være der for ham ved at vise din tilstede værelse, enten ved at blive siddende hos ham og holde ham i hånden og betrygge ham ved dette eller også ved at være der og samtidig lave noget praktisk. Du er der, du passer på ham, han kan roligt lægge sig til at sove, der sker ikke noget. Samtidig med at du betrygger ham med din tilstedeværelse, du stiller ikke andre krav end at han roligt kan lægge sig ned, du passer på ham og du er hele tiden i nærheden.
Netop det at han selv begynder at lægge sig ned og atter føler sig tryg ved at putte sig i sin seng er vigtigt i forhold til at sove der.
Du skal naturligvis være sikker på at puttetidspunktet om aftenen er rigtigt. Han kan ikke sove på kommando og inden kan sove hvis de går i seng for tidligt ... Så hold også øje med hvor lang en middagslur han tager og put ham evt. lidt senere end du normalt ville gøre, for at være sikker på at han er træt nok. Start så med at sidde hos ham, tale lidt om dagen og hvad han har oplevet og hold dig så i nærheden, berolig ham med dine ord og din tilstedeværelse, samtidig med at du laver noget praktisk og signalerer at det er sovetid nu :)
Det er for mig en rigtig god metode - fortsat held og lykke med det :)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











