Svar: Klynger og konstant gråd
Kære Mor til Matti
Mon ikke det er et sammefald af flere faktorer som spiller ind hos jer - både sygdom, ondt, måske lidt kvalme eller almen utilpashed, som er svær at definere - samtidig med at jeres dreng nu er begyndt at bevæge sig mere og derfor også oplever verden lidt større og mere usikker end tidligere.
Det er fint at I har fået ham tjekket af lægen, og selvom lægen ikke har kunne finde noget på ham, så kan Matti jo stadig godt føle sig syg og dårlig tilpas. Der kan sagtens være tale om en virus som lige nu gør at han pjevser mere.
Jeg tror desværre ikke der er så meget at gøre ved det lige nu, det lyder som en periode I skal igennem :)
Men, I kan naturligvis overveje hvad han spiser i løbet af dagen, for der er ingen tvivl om at vores mad har stor betydning for vores velbefindende og også for vores humør.
Når børn pylrer og brokker sig meget dagen igennem, så kan det være fornuftigt at se på kostens sammensætning samt jeres rytme for dagen. I kan derfor overveje om I ved at tilbyde hyppigere måltider og have lidt struktur omkring dagen, kan ændre lidt på hans humør.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 7: Vågner og starter dagen med en portion havregrød, sødmælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl. ca 10
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, makrel, tun, rognguf, sildepostej mv. Rester fra aftensmaden, det kan være pasta, frikadeller, grøntsager - kartoffelbåde eller kogt gulerødder, ærter, majs. Det kan også være agurk, rød peberfrugt eller lignende, der gives som tilbehør til brøddet. Vand af kop
Puttes til middagslur ca kl. 13.30
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med lidt frugtmos, friske bær, evt. lidt rugbrødsdrys, lidt müsli eller lignende, ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, ost. Vand af kop
Sen eftermiddag ...
... 17-17.30: imens du laver aftensmad, kan han tilbydes lidt forskelligt grønt, agurkestænger, rød peberfrugt eller lignende ligesom til frokost
Aften 18.30: Aftensmad som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsager. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert og sødmælk af kop.
Puttes til natten med en kop mælk og evt. en banan ca kl. 20
Som du kan se af denne plan indgår der fortsat rigtig mange måltider og meget rigtig mad. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serotonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas. Hvordan du bager dem kan du se i babykøkkenet her på siden :)
Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.
Min umiddelbare tanke omkring pylrede, utilfredse og brokkende børn er derfor at man prøver at gennemtænke, hvad barnet indtager af mad og drikke i løbet af dagen, om kosten kan sammensættes mere hensigtsmæssigt og at man så vidt muligt tilbyder vand som tørstslukker.
I hvert fald en overvejelse som I kan tage med jer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat.
Rigtig god weekend og rigtig god påske :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









