Svar: Klynger og konstant gråd
Kære Mor til Matti
Mon ikke det er et sammefald af flere faktorer som spiller ind hos jer - både sygdom, ondt, måske lidt kvalme eller almen utilpashed, som er svær at definere - samtidig med at jeres dreng nu er begyndt at bevæge sig mere og derfor også oplever verden lidt større og mere usikker end tidligere.
Det er fint at I har fået ham tjekket af lægen, og selvom lægen ikke har kunne finde noget på ham, så kan Matti jo stadig godt føle sig syg og dårlig tilpas. Der kan sagtens være tale om en virus som lige nu gør at han pjevser mere.
Jeg tror desværre ikke der er så meget at gøre ved det lige nu, det lyder som en periode I skal igennem :)
Men, I kan naturligvis overveje hvad han spiser i løbet af dagen, for der er ingen tvivl om at vores mad har stor betydning for vores velbefindende og også for vores humør.
Når børn pylrer og brokker sig meget dagen igennem, så kan det være fornuftigt at se på kostens sammensætning samt jeres rytme for dagen. I kan derfor overveje om I ved at tilbyde hyppigere måltider og have lidt struktur omkring dagen, kan ændre lidt på hans humør.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 7: Vågner og starter dagen med en portion havregrød, sødmælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl. ca 10
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, makrel, tun, rognguf, sildepostej mv. Rester fra aftensmaden, det kan være pasta, frikadeller, grøntsager - kartoffelbåde eller kogt gulerødder, ærter, majs. Det kan også være agurk, rød peberfrugt eller lignende, der gives som tilbehør til brøddet. Vand af kop
Puttes til middagslur ca kl. 13.30
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med lidt frugtmos, friske bær, evt. lidt rugbrødsdrys, lidt müsli eller lignende, ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, ost. Vand af kop
Sen eftermiddag ...
... 17-17.30: imens du laver aftensmad, kan han tilbydes lidt forskelligt grønt, agurkestænger, rød peberfrugt eller lignende ligesom til frokost
Aften 18.30: Aftensmad som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsager. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert og sødmælk af kop.
Puttes til natten med en kop mælk og evt. en banan ca kl. 20
Som du kan se af denne plan indgår der fortsat rigtig mange måltider og meget rigtig mad. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serotonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas. Hvordan du bager dem kan du se i babykøkkenet her på siden :)
Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.
Min umiddelbare tanke omkring pylrede, utilfredse og brokkende børn er derfor at man prøver at gennemtænke, hvad barnet indtager af mad og drikke i løbet af dagen, om kosten kan sammensættes mere hensigtsmæssigt og at man så vidt muligt tilbyder vand som tørstslukker.
I hvert fald en overvejelse som I kan tage med jer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat.
Rigtig god weekend og rigtig god påske :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







