Svar: Kræsen og vil ikke spise ved bordet

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din dreng og hvordan tingene kører hos jer :)

For mig at se er din dreng ikke kræsen. Han spiser faktisk meget varieret, og spiser også rigtig fint, når han er i dagpleje - problemerne hos jer hænger sammen med jeres rutiner omkring måltiderne og de store kampe du oplever at I har, fordi I oplever ham som hysterisk og umulig ...

Sådan lidt firkantet sagt, kan man tale om tre typer af forældre:

De autoritære forældre: Her lægges vægt på myndighed og kontrol, der er klare forventninger til hvordan barnet skal opføre sig og hvis barnet ikke gør, som han har fået besked på, så falder der en straf.

De eftergivende forældre: Her stilles der meget få krav til barnet, han får lov til det meste og der er rigtig meget inkonsekvens. Faktisk bliver barnet ofte opmuntret til at handle impulsivt.

De myndige forældre: Her sætter man klare grænser for barnets opførsel, der lægges vægt på at forklare hvorfor det er nødvendigt med regler og man har realistiske forventninger til sit barn.

For mig at se så veksler I forældre mellem at være eftergivende, han får lov til at spise foran fjernsynet, det er jo hyggeligt og det gør at han trods alt for lidt indenbords. Og så er I autoritære, I har helt klare forventninger til hvordan han skal opføre sig og gør han ikke som I siger, så sender I ham på værelset, hvorefter han så kan komme ud, når han 'kan finde ud af at være sød!'

Men faktisk er det myndige forældre I skal være og det er I faktisk ikke som du beskriver det lige nu :(

Jeres dreng er 2½ år og der er ingen tvivl om at denne alder er utroligt udfordrende både for barn og forældre. Det er en tid, som kræver stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen. Det er en tid hvor barnet kan være så glad, sjov og charmerende, men glæden varer kort, for pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal. Følelserne kører på højtryk - både hos barn og forældre, og det kan jeg sagtens høre sker hos jer :)

Jeres drengs selvstændighedstrang er dominerende og det er helt normalt at sige Nej! Det er også helt normalt at gøre det modsatte af hvad han får besked på, at overdrive sine følelser helt vildt - græde højere og mere hysterisk når mor og far er i nærheden end når I ikke er. Han er nu mere end tidligere i stand til at føle skam og skyldfølelse, kan således begynde at få lidt dårlig samvittighed, hvis en anden får skæld ud over noget han har gjort osv.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle. Aggression, hysteri, frustration og fortvivlelse hører også alderen til. Og her er det utroligt vigtigt at man skelner tingene fra hinanden og derfor handler forskelligt, alt efter hvad det egentligt er der foregår.

Jeres søn får det der hedder fortvivlelsesanfald og disse anfald får han, når ting er svære for ham. Han får dem ikke fordi han er uartig, han får dem, fordi hans hjerne stadig er så umoden at han ikke har dannet de forbindelse mellem hjernens dele, som skal gøre at han i denne situation kan bevare roen.

Når I siger "Nej!" til ham, det vil sige, når I hindrer ham i noget som han gerne vil, så udløser det et anfald af fortvivlelse. Her er han oprigtigt ked af det, han er skuffet over at tingene ikke er som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget osv. Det kan og vil ofte være små bitte ting der udløser et fortvivlelsesanfald, ting der i jeres øjne kan virke som bagateller.

Men for ham er det ikke bagateller, det er ting som betyder rigtig meget og det har han brug for at I forstår. Han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal spise nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan...

At sende ham på værelset eller blive vred på ham, kalde ham hysterisk eller lignende får ham måske nok til at ...

---

---

... holde op med at græde lidt, men det hjælper ham ikke på sigt. Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at I sidder med ham, holde om ham og beroliger ham. Når I går fra ham, så går han grædende efter jer, "gå ikke fra mig mor", og det gør han jo netop fordi han derved viser dig at han har brug for din hjælp til at blive berolige og få kroppen lidt ned i gear.

Man skal ikke bruge time-out eller anbringe barnet alene i et værelse, hvis det har anfald af fortvivlelse. Time out bruges normalt kun, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt. Time-out anbefales normalt også kun til børn fra 5 års alderen og så siger man at den tid barnet er på værelset bør max være 1 minut antal år barnet er. Altså et barn på 5 år, kan blive sendt på værelset i 5 minutter. Samtidig skal man så også være lige uden for døren, så barnet ved at man stadig er der. Når barnet sættes på værelset skal det have en forklaring: "Jeg sætter dig herind fordi du sparkede mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

I forældre er nødt til at sætte jer ned og tale om hvad regler der skal gælde hos jer f.eks. en regel om at man ikke ser fjernsyn imens man spiser, men at man sidder ved middagsbordet og koncentrerer sig om det. Det er vigtigt at I selv som voksne følger den regel I ønsker jeres dreng skal følge og det skal være hyggeligt at spise.

Stil en tallerken foran ham med lidt valgmuligheder på og lad være med at presse ham til at spise maden. Giv ham madro! Kræv ikke at han smager, sørg for at der er variation og mindst en ting I ved han godt kan lide og lad ham så spise det.
Nogle dage spiser han rigtig godt, her får I en af hans yndlingsretter og det er super, andre dage spiser han ikke ret meget, men spiser lidt og så er han naturligvis sulten inden han skal i seng.

Der er intet i vejen for at han så får lidt mad at gå i seng på, men det skal naturligvis være et sufficient måltid. Det kan være et stykke rugbrød, en bolle med smør, eller måske en portion havregrød. Han skal ikke have noget sødt eller lækkert, det er godnatmad. Og han skal naturligvis sætte sig på sin høje stol ved bordet imens han spiser det.

Det samme gælder om eftermiddagen, han må gerne få frisk frugt, pas på med den tørrede frugt, som kan indeholde så meget sukker at du ligeså godt kunne stille en skål vingumme foran ham ... Giv ham en grovbolle, en portion tykmælk med mysli eller lignende i stedet. Vil han ikke have det, så må han jo undvære til det bliver aftensmads tid - hvis du tilbyder et sundt og ordenligt måltid som han afslår, så er det okay, så må han vente til I spiser igen 1½ time efter.

---

---

I er nødt til at finde ud af at være myndige forældre, altså forældre som sætter klare grænser for jeres drengs opførsel, men på en måde, hvor I anerkender det lille selvstændige menneske han også er og hvor I har realistiske forventninger i forhold til hans alder.

Med hensyn til A-vitamin, så er dette et fedtopløseligt vitamin, der findes i kosten i animalske fødevarer, specielt i lever, fisk, mælk og æg eller som beta-karoten, der er
et forstadium til retinol/A-vitamin. Beta-karoten findes i vegetabilske fødevarer, specielt i grøntsager og frugt med orange og mørke-grønne farver som gulerødder, tomat og spinat.

Vitamin A er vigtigt for regulerering af cellers arveanlæg og har betydning allerede i graviditeten. Det har også betydning for vores immunforsvar og så indgår vitamin A også i vores øjnes synspigment. Det er blandt andet derfor man siger at 'gulerødder giver sunde øjne".

I mange lande er der problemer med A vitaminmangel og det problem har vi ikke i Danmark. Der er naturligvis altid en risiko for at man indtager for meget A vitamin, hvis man spiser det som pilleform og samtidig spiser meget af A-vitaminholdige fødevarer, men umiddelbart lyder det nu ikke som om at din dreng er i faregruppen, fordi du giver ham leverpostej og også giver ham en multivitaminpille dagligt.

Det anbefalede indtag af A-vitamin er 300 RE dagligt. En RE svarer til 1 μg retinol, 12 μg beta-karoten.

Jeg håber ovenstående hjælper jer videre, fortsat held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---